Indikation
Ledsymptomer, underlivsbetændelse og andre tilstande, der optræder som komplikation ved seksuelt overførbar sygdom.
Formodning om gonoré hos en patient, hvor diagnosen ikke kan bekræftes ved bakteriologisk undersøgelse.
Bør ikke anvendes i stedet for bakteriologisk undersøgelse.
Prøvemateriale
Blod uden tilsætning 5 (0,5) ml eller serum 2 (0,2) ml.
Svartid
Analysen udføres en gang om ugen, svar afgives samme dag.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 3 "Antistoffer" (rød kant).
Webreqnavn
Neisseria gonorrhoeae-antistof
Tolkning
Ved gonoré bliver GAT positiv hos 47 - 62 % af patienter der har gonoré for første gang, og hos 78 - 92 % af patienter der har haft gonoré én eller flere gange tidligere. Forhøjet titer (fra og med 40 til > 10.000) kan påvises i løbet af 2. sygdomsuge. Hos ca. halvdelen af patienterne vedbliver GAT at være let forhøjet (40 - 160) resten af livet. Eftersom 10 - 25 % af hver fødselsårgang i aldrene > 60 år har haft gonoré, har 7 - 15 % af alle personer i disse aldersgrupper let forhøjet GAT. Titer ≥ 320 forekommer kun hos 0 - 2 % af raske personer; den bør i alle aldersklasser give formodning om aktuel, behandlingskrævende gonoré og foranledige podninger til dyrkning for gonokokker.
Svar
Titeren angives som den reciprokke værdi af højeste reaktive serumfortynding. Resultatet er positivt ved titer ≥ 40. Analyseusikkerhed +/- 1 titertrin, fx. (40) 80 (160).
Laboratoriesvarnavn
Neisseria gonorrhoeae-antistof
Tidspunkt for prøvetagning
Tidligst muligt i sygdomsforløbet. Derefter ny prøve efter 2 - 4 uger.
Opbevaring
Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.
Undersøgelsens princip
Antistoffer mod gonokokpilusantigen påvises ved IHA (indirekte hæmagglutinationstest). Titeren er den reciprokke værdi af højeste reaktive serumfortynding. Resultatet er positivt ved titer ≥ 40. Analyseusikkerhed +/- 1 titertrin, fx. (40) 80 (160).
Akkreditering
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.