PDF-ikonPrintikonTip en ven

Influenzavirus type A og B: PCR (R-nr. 299)

Indikation

Formodning om influenza.

Prøvemateriale

Følgende luftvejssekreter kan anvendes: Svælgpodning, nasopharynxsekret, ekspektorat, trachealsekret, materiale ophentet ved brochoalveolær lavage (BAL) eller næsepodning.
Følgende materiale kan også undersøges: Lungevæv, pleuravæske eller ekstraheret RNA.

Prøvetagning

Svælgpodning foretages med dacron- eller vatpodepind. Undgå kulpodepind. Næsepodning foretages fra bagerste del af næsehulen. Nasopharynxsekret opsamles ved nasopharyngeal sugning. Ekspektorat opsamles i ekspektoratdåse. Tracealsekret, brochialsekret, BAL væske opsamles i spidsglas med virustransportmedium.

Svartid

Undersøgelsen udføres på alle hverdage. Svar afgives samme dag såfremt prøven er laboratoriet i hænde inden kl. 9.30. Telefonisk svar afgives, når rekvisitionsblanketten er anført "telefonsvar ønskes" samt et telefonnummer.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).

Prøvens art, diagnose eller symptomer samt tidspunkt for sygdommens begyndelse ønskes anført.

Webreqnavn

Influenza A

Tolkning

Negativt resultat udelukker, med stor sandsynlighed, influenzavirus som årsag, idet metoden er meget følsom. Positivt resultat er diagnostisk for aktuel infektion med influenzavirus, og svaret oplyser om type A eller B er påvist. Mere detaljeret typebestemmelse udføres kun på særlig foranledning.

Bemærkning

Akutte virale luftvejsinfektioner påvises bedst ved genteknologisk påvisning af virus.

Svar

Påvist eller ikke påvist.

Tidspunkt for prøvetagning

Tidligt i sygdommens akutte fase, helst i de første 2 - 3 sygdomsdage.

Udstyr og emballering

Ekspektoratdåse, trakealsugesæt eller spidsglas.

Opbevaring

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Forsendelse

Almindelig post.

Undersøgelsens princip

Direkte påvisning af influenza type A og type B virus ved ekstraktion af RNA efterfulgt af real-time RT-PCR Analysen vil også påvise fugleinfluenza og andre zoonotiske influenza A subtyper.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Bestillingskode

SSI01299, SSI00299

Svarkode

SSI00299

Artikelnummer

49454

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Virologisk Afdeling
Virus PCR Laboratoriet

Tlf.: 3268 3450
Fax: 3268 3141

Sygdomsleksikon