Indikation
Tilfælde, hvor undersøgelser for antistoffer er utilstrækkelige, fx. ved akut HIV-1 infektion, ved formodning om perinatal HIV infektion eller ved klinisk eller immunologisk begrundet formodning om HIV infektion med negative eller inkonklusive antistofresultater.
Prøvemateriale
Ca. 5 ml blod udtaget sterilt direkte i vakuumrør med EDTA blod. Røret vendes nogle gange for at undgå koagulation.
Svartid
Undersøgelsen udføres en gang om ugen.
Synonym
HIV-1-PCR (DNA), HIV-1-PCR kvalitativ
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).
Webreqnavn
HIV-1 PCR (DNA), kvalitativ
Tolkning
Resultatet påvist HIV-1 DNA betyder at patienten er smittet med HIV-1. Resultatet ikke påvist udelukker ikke tilstedeværelsen af HIV. Sandsynligheden for at patienten ikke er smittet er dog høj ved ét negativt resultat, og sandsynligheden øges ved gentagne negative resultater.
Svar
Påvist eller Ikke påvist.
Tidspunkt for prøvetagning
Ved formodning om perinatal infektion anbefales prøven taget en måned efter fødslen. Prøvetagningen skal tilrettelægges således, at prøven kan modtages i laboratoriet inden fire dage.
Opbevaring
Stuetemperatur. Prøven bør afsendes så hurtigt som muligt.
Forsendelse
Skriv "haster" og "stuetemperatur" på kuverten. Sendes så hurtigt som muligt.
Undersøgelsens princip
DNA isoleret fra prøven undersøges kvalitativt for specifikke provirale gensekvenser fra HIV-1 ved PCR efterfulgt af hybridisering med mærkede specifikke DNA prober. Positivt resultat konfirmeres ved gentagelse af analyserne med andre HIV-1 specifikke primere. Resultatet er enten påvist HIV-1 DNA eller ikke påvist HIV-1 DNA.