Prøvemateriale
5 ml blod udtaget sterilt direkte i vakuumrør med EDTA. Røret vendes nogle gange for at undgå koagulation.
Svartid
Svar afsendes inden tre uger efter prøvens modtagelse. Telefonisk svar afgives, når dette anføres på rekvisitionsblanketten.
Synonym
HIV-1 genotypisk resistensbestemmelse
Rekvirering
Blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).
Anfør diagnose og problemstilling, herunder hvilke antiretrovirale stoffer patienten har været i behandling med samt viral load omkring prøvetagningstidspunktet.
Tolkning
Mutationer i RT og proteasegenet associeret til antiretroviral resistens angives. Den deducerede resistens over for kendte antiretrovirale stoffer angives. Subtype af HIV-1, bestemt ud fra polgenet, angives.
Svar
Variabelt svar baseret på algoritme.
Tidspunkt for prøvetagning
Prøvetagningen bør tilrettelægges således, at prøven kan modtages i laboratoriet inden 24 timer.
Opbevaring
Stuetemperatur. Bør afsendes så hurtigt som muligt.
Forsendelse
Skriv "stuetemperatur" og "haster" på kuverten. Sendes så hurtigt som muligt. Prøvematerialet skal være laboratoriet i hænde senest 24 timer efter prøvetagningen.
Undersøgelsens princip
Specifikke gensekvenser fra viralt RNA isoleret fra plasma opformeres ved PCR. Det amplificerede materiale sekventeres og mutationer associeret til antiretroviral resistens identificeres i HIVs RT og protease gen.
Akkreditering
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.