Tarmpatogene bakterier (TPB): Standardanalyse for TPB inkl. diaréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)

Klinisk: Svær eller længerevarende diarésygdom, blodtilblandet diaré, spædbarnsdiaré, rejsediaré, mistanke om hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) og trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP).
Profylaktisk: Diarésygdom hos personer hvis arbejde indebærer risiko for smittespredning, fx. personer der håndterer uindpakkede levnedsmidler, som ikke efterfølgende varmebehandles, og personer der deltager i direkte pleje eller behandling af børn, gamle eller syge.
Epidemiologisk: Diarésygdom hos personer der lever i omgivelser med ophobning af diarésygdom (se under bemærkninger).

I almindelighed fæces (5 - 10 ml i fæcesrør med prøvetagningsske), men undersøgelsen kan også udføres på tarmindhold fra forskellige dele af fordøjelseskanalen eller på andet blandingsinficeret materiale. I særlige tilfælde og efter forudgående aftale kan rektalpodning anvendes.

Prøven må ikke forurenes med afføring eller urin fra andre personer eller komme i kontakt med desinfektionsmidler. Fæces opsamles bedst i et omhyggeligt rengjort og varmedesinficeret bækken. I hjemmet kan anvendes en rengjort og skoldet potte eller skål. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med prøvetagningsskeen materiale fra vandige, løse, slimede, purulente eller blodige områder. For at undgå smitte til andre personer må prøverøret ikke forurenes på ydersiden under fyldningen, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til, så lækage under transport undgås. Dersom afføringen ved senere kontrolunderøgelse er fast, øges undersøgelsens følsomhed, hvis patienten før prøvetagningen har fået peroralt laksans.

Skriftligt svar afsendes normalt 3 døgn efter dyrkningens igangsættelse. Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier besvares, når et resultat foreligger - sædvanligvis efter yderligere 1 - 2 døgn. Ved fund af VTEC ringes foreløbigt svar ud, så snart specifikke virulensgener er påvist.

TPB, coli

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant) med oplysning om klinisk diagnose, sygdomsvarighed, forudgående udlandsophold, lignende sygdomstilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.

Tarmpatogene Bakt. inkl. E. coli

Negativt bakteriefund udelukker ikke en bestemt sygdom. Bakteriepåvisningen kan svigte fordi udskillelsen er sparsom, ophørt eller undertrykt af antibiotika. Positivt bakteriefund kan ses under aktuel sygdom og efter overstået sygdom eller - ved tyfus og paratyfus - som led i en kronisk infektion med vedvarende udskillelse. Isolation fra raske er oftest udtryk for en forbigående bakteriebærertilstand (stum infektion).

EPEC er den hyppigste bakterielle årsag til diaré hos børn under 2 år.
A/EEC ses ofte hos patienter med langvarig diaré (> 14 dage).
VTEC er en væsentlig årsag til blodig diaré og kan forårsage hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) som er en af de hyppigste årsager til akut nyresvigt hos børn.
ETEC er den hyppigste bakterielle årsag til diaré i forbindelse med rejse til 3. verdenslande.
EIEC er associeret med udlandsrejse.
Ved ophobning af diarétilfælde, fx. i institutioner eller ved levnedsmiddelbårne udbrud, hvor det påtænkes at undersøge et større antal patienter, skal laboratoriet underrettes telefonisk i forvejen og aftale træffes om indsendelse af prøverne. Som indledning vil det ofte være hensigtsmæssigt at indsende fæcesprøver samtidigt fra fx. 5 - 7 af de syge personer, fortrinsvis fra patienter med udtalte sygdomssymptomer.
Aeromonas, Plesiomonas og Vibrio-arter er medtaget i standardundersøgelsen, fordi de let genkendes ved den anvendte, generelle dyrkningsmetode. Sygdom forårsaget af disse bakterier erhverves sjældent i Danmark.

Vækst eller ingen vækst.

TPB St.+ Coli

Ved diarésygdomme påvises bakterierne bedst i fæces fra de første sygdomsdage. Ved septiske salmonella infektioner (tyfus og paratyfus) forekommer bakterierne inkonstant i fæces i sygdommens begyndelse (men de kan da påvises ved almindelig bloddyrkning). Første prøve bør tages før påbegyndelse af antibiotisk behandling; evt. kontrolprøve tidligst 3 - 4 dage efter behandlingens ophør. Ved akut diaré tages der 1 prøve, hvis denne er negativ og patienten fortsat har diaré da tages der yderligere 2 prøver. Ved diaré af > 1 uges varighed tages der 3 prøver straks. Prøven bør ikke udtages på tidspunkter, der medfører, at den modtages i laboratoriet på søn- eller helligdage, med mindre der er truffet særlig aftale herom.

Prøverøret skal altid transporteres i det medfølgende grå plasthylster med proplåg.

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Almindelig post. Forsendelsesmåden skal sikre, at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.

Tarmpatogene bakterier: Dyrkning for Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter, Clostridium difficile, Aeromonas, Plesiomonas, Vibrio. Desuden dyrkes for Escherichia coli med efterfølgende detektion af specifikke virulensgener for følgende grupper af diaréfremkaldende E. coli: verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC) (fx. E. coli O157), enteropatogene (spædbarnspatogene) Escherichia coli (EPEC), enterotoksigene Escherichia coli (ETEC), enteroinvasive Escherichia coli (EIEC) og intiminproducerende Escherichia coli (A/EEC). Rutinemæssig resistensbestemmelse af Shigella, Vibrio cholerae og Campylobacter.

   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

SSI00159

SSI00159, SSI01159, SSI02159, SSI03159, SSI04159, SSI05159

44045, 53323