Indikation
Undersøgelse for seksuelt overførbar infektion, konjunktivit hos nyfødte, kontrol af behandlingseffekt.
Prøvemateriale
Slimhindesekret, evt. ledvæske eller blod.
Prøvetagning
Slimhindesekret fra uretra, cervix, rectum og fauces opsamles med hver sin kulpodepind. Materiale fra andre lokaliteter, fx. peritonæum eller led, opsamles (evt. som bundfald efter centrifugering) og overføres til kulpodepind. Sæd opsamles på kulpodepind uden centrifugering. Det er vigtigt at slimhinden ikke har været i kontakt med eksplorationscreme eller midler, der indeholder desinficerende stoffer, forud for prøvetagningen. Vaginalspekulum kan fugtes med en dråbe jordnøddeolie eller sterilt saltvand. Ved konjunktivit opsamles pus fra øjenkrogen, så kulpodepinden ikke kommer i kontakt med conjunctiva.
Hver podepind anbringes i et rør med SSI transportmedium (Stuarts) eller ESwab.
Vatpinden stikkes ned til bunden af røret, så podematerialet er omgivet af klart medium.
Hvert forsendelsesrør skal mærkes med patientens navn og/eller CPR samt symbol for podningens anatomiske lokalisation: U (uretra), C (cervix), R (rectum), F (fauces), Ø (øje). Det er vigtigt, at laboratoriet véd hvor materialet stammer fra, da der skal tages særlige forholdsregler for prøver, specielt øjenpodninger, hvor fund af andre Neisseria arter kan have betydning.
Svartid
For 60 - 80 % af prøver med positivt fund afsendes skriftligt svar første hverdag efter prøvemodtagelsen. For de resterende positive og alle de negative prøver afsendes svaret sædvanligvis 2 hverdage efter modtagelsen. Fund af gonokokker i øjenpodninger fra nyfødte meddeles desuden telefonisk.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant).
Angiv på sedlen hvilke anatomiske lokalisationer, der er podet fra.
Webreqnavn
Gonokokker, dyrkning og resistens
Tolkning
Fund af gonokokker anses altid for at være patologisk.
Svar
Ingen vækst af/vækst af Neisseria gonorrhoeae.
Tidspunkt for prøvetagning
Så tidligt som muligt i sygdomsforløbet eller ved formodning om smitte.
Ved kontrol af behandlingseffekt: Snarest muligt efter afsluttet behandling, dog tidligst efter tre dage.
Udstyr og emballering
Kulpodepind i SSI transportmedium (Stuarts) eller ESwab og beskyttelsesrør.
Opbevaring
Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt. Prøven må ikke fryses.
Forsendelse
Prøverne skal så vidt muligt være laboratoriet i hænde inden 24 timer efter prøvetagningen.
Undersøgelsens princip
Dyrkning 1 - 2 døgn på substrat, der er selektivt for patogene Neisseria arter. Identifikation ved immunologiske og/eller bakteriologiske metoder. Resultatet angives som: Vækst af gonokokker, Ingen vækst af gonokokker, Overvokset med konkurrerende bakterier, Overvokset med Proteus. For øjenpodninger angives resultatet som: Vækst af gonokokker, Ingen vækst af gonokokker, Vækst af meningokokker, Vækst af Neisseria species, Vækst af Moraxella (Branhamella) catarrhalis.
Hvis der er forhold, der bevirker at det negative undersøgelsesresultat er mindre sikkert, er svaret ledsaget af oplysninger herom, fx.: Prøven over 24 timer undervejs, eller: Transportmediet forældet, eller eller: Transport over 1 døgn: Øget risiko for falsk negativ gonokokdyrkning.
Undersøgelsen kan udføres i henhold til Vævsloven (Lov nr. 273 af 01/04/2006), dette forudsætter at der indgås kontrakt mellem rekvirenten og SSI herom. Standardkontrakt og rekvisitionsblanketter kan rekvireres på tlf. 3268 3938 eller via .
Akkreditering
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.