PDF-ikonPrintikonTip en ven

Malariaparasitter: Mikroskopi (R-nr. 076)

Indikation

Formodning om malaria infektion, specielt ved feber hos patient der har opholdt sig i troperne.

Prøvemateriale

2 udstrygningspræparater og 2 dråbepræparater af kapillærblod uden tilsætning. Såfremt flere end disse præparater indsendes, kan positive præparater returneres til indsenderen til undervisningsbrug.

Prøvetagning

Udstrygningspræparaterne: Fremstilles som til differentialtælling. De skal være af så god kvalitet som muligt, dvs. erytrocytterne skal ligge tæt, men uden overlapning. Bedst er udstrygning med objektglas med afslebne hjørner, så blodfilmens langsider ikke når ud til objektglassets kant. Præparaterne skal lufttørres hurtigt. Dråbepræparaterne: Midt på hvert objektglas anbringes en dråbe blod ved, at man med objektglasset berører en hængende bloddråbe. Objektglasset anbringes på et fast underlag, og fx. med lancettens brede ende eller udstrygningsglassets korte side fordeles dråben hurtigt og forsigtigt til at dække et kvadrat med 10 - 15 mm lange sider. Efter tørring i vandret stilling må blodfilmen ikke være krakeleret, og en trykt tekst skal kunne læses gennem filmen. Fordelen ved dråbepræparater er, at det blodvolumen der undersøges, er op til 20 x større. Alle 4 præparater mærkes med diamant eller blyant på objektglassets ende og indsendes ufikserede og ufarvede. I nødsfald kan præparaterne mærkes med selvklæbende etiket, men klæbestrimmel på glasset generer farvning og mikroskopering.

Svartid

Resultatet foreligger 1 - 2 timer efter prøvens modtagelse. Telefonisk svar ved ethvert positivt resultat. Telefonisk svar ved negativt resultat efter anmodning. For alle prøver sendes skriftligt svar.

Synonym

Plasmodium

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 11 "Svampe og parasitter" (mørk orange kant).

Anført ønskes: Tidspunkt for prøvetagning, kliniske symptomer og hvornår de er begyndt, geografisk anamnese med oplysning om hvilke malariaområder patienten har opholdt sig i og tidspunkt for seneste bortrejse samt malariaprofylakse (stof/stoffer og tidsrum).

Webreqnavn

Malariaparasitter, mikroskopi

Tolkning

Ved positivt resultat angives art (Plasmodium falciparum, P. malariae, P. vivax, P. ovale), fase (trophozoitter, schizonter og gametogytter) samt mængde (semikvantitativt: ++++, +++, ++, + eller efter aftale % inficerede erytrocytter). Negativt resultat ved undersøgelse af optimalt dråbepræparat fra febril patient udelukker med meget stor sandsynlighed malaria som årsag til feberen, men ved klinisk begrundet stærk formodning om malaria, bør der foreligge negative resultater for mindst 3 dråbepræparater udtaget med højst 12 - 24 timers intervaller, før formodningen opgives.

Bemærkning

Hurtig diagnosticering og behandling er påkrævet ved infektion med P. falciparum. Undersøgelser for malariaparasitter i blod bør derfor kunne udføres på sygehusene.
Parasitologisk laboratorium er dansk WHO reference center for malaria diagnostik. Laboratoriet modtager præparater til species bestemmelse og konfirmering af diagnosen uden prisberegning. Præparaternes følgeseddel skal mærkes "reference", og den indsendende afdelings diagnose skal anføres.
Mikrofilarier, Trypanosoma og Leishmania i blod kan påvises med den her beskrevne metode, men koncentrations- eller dyrkningsmetoder er mere sensitive.
Bakterien Borrelia recurrentis kan påvises i udstrygnings- og dråbepræparater.
Ønskes undersøgelsen udført uden for laboratoriets åbningstid (mandag - torsdag 8.00 - 15.30, fredag 8.00 - 15.00), skal aftale træffes forud med Instituttets vagthavende læge, tlf.: 2016 1993 eller gennem omstillingsbordet tlf.: 3268 3268.

Svar

Påvist eller ikke påvist.

Laboratoriesvarnavn

Malariaparasitter mikroskopi

Tidspunkt for prøvetagning

Snarest muligt første gang diagnosen formodes. Vent ikke til næste feberanfald. Tidspunktets relation til febertoppene er ikke af afgørende betydning.

Udstyr og emballering

4 rensede (fedtfrie) og pudsede (fnugfrie) objektglas til udstrygning, helst med afslebne hjørner. 1 engangslancet. Vat og sprit til huddesinfektion. Plastæske beregnet til objektglas. Præparaterne kan også indrulles i blødt, fnugfrit papir og indsendes i papæske.

Opbevaring

Prøven bør afsendes straks.

Forsendelse

Skriv haster på kuverten. Hurtigst mulig pr. post eller bud.

Undersøgelsens princip

Mikroskopisk påvisning af malariaparasitter i blod.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Bestillingskode

SSI00076

Svarkode

SSI00076

Artikelnummer

291

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik
Svampe- og Parasitologisk Drift., Parasitologisk Lab.

Tlf.: 3268 3605
Fax: 3268 3033

Sygdomsleksikon