Tema om antibiotika
Antibiotika har på flere måder ændret verden. Før i tiden døde mange mennesker af lungebetændelse og sårinfektioner, som i dag kan behandles med antibiotika. Men på verdensplan er der et stort overforbrug. Konsekvensen er, at der udvikles bakterier, som er resistente (modstandsdygtige) over for antibiotika.
Hvad er antibiotika?
Antibiotika er lægemidler, som kan dræbe eller hæmme væksten af bakterier. Antibiotika kan bruges til behandling af infektioner hos mennesker og dyr, der er forårsaget af bakterier. Antibiotika virker kun på bakterier, mens de stoffer der er effektive mod virus (f.eks. influenza, hiv og herpes) kaldes antivirale lægemidler.
Der findes mere end 15 forskellige klasser af antibiotika, der adskiller sig i deres kemiske struktur og deres virkning overfor bakterier.
Ikke alle antibiotika er aktive mod alle bakteriearter. Smalspektrede antibiotika virker kun på en (eller få) bakteriearter, mens bredspektrede antibiotika virker på mange bakteriearter.
Hvad er antibiotikaresistens?
Når specifikke antibiotika har mistet deres evne til at dræbe eller hæmme væksten af bakterierne, kaldes bakterierne resistente.
Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse antibiotika (naturlig resistens). Andre gange bliver bakterierne resistente på grund af genetiske ændringer f.eks. kan de modtage resistensgener eller muterer (erhvervet resistens).
Resistente bakterier overlever på trods af påvirkningen af antibiotika og kan derfor fortsætte med at vokse. Infektioner forårsaget af resistente bakterier kan derfor forårsage sygdom eller død trods antibiotikabehandling, og kræve længere behandling med mere bredspektrede og dyrere antibiotika, som kan have alvorligere bivirkninger. Læs mere om antibiotikaresistens på siden: Fakta om antibiotikaresistens.
Hvad er de vigtigste årsager til antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens kan forekomme ved mutationer i bakteriernes gener. Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationsraten i bakteriernes gener og fremmer derved udvikling af resistens (erhvervet resistens).
Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotika-resistente bakterier. Ved udsættelse for antibiotika, bliver de følsomme bakterier dræbt, mens resistente bakterier kan fortsætte med at formere sig. Disse resistente bakterier kan spredes og forårsage infektioner hos andre mennesker, som ikke har taget nogen antibiotika. De resistente bakteriers resistensgener kan også spredes til andre bakterier som derved opnår samme resistensmekanismer (erhvervet resistens). En af ulemperne ved brugen af bredspektrede antibiotika er resistensudvikling.
Hvad er "uhensigtsmæssig" anvendelse af antibiotika?
Når antibiotika anvendes på forkert indikation: Forkølelser og influenza er virussygdomme, og antibiotika har ingen helbredende virkning overfor virus.
Når antibiotika ikke ordineres korrekt: Antibiotika der ikke er virksomme, eller et suboptimalt behandlingsregime (for lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval) fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.
Når antibiotika tages forkert: Hvis varigheden af behandlingen forkortes, dvs. patienten tager antibiotikummet færre gange dagligt eller i lavere doser end ordineret. Patienten vil ikke have nok antibiotika i kroppen til at bekæmpe infektionen så bakterierne vil overleve og kan udvikle resistens.
Når antibiotikabehandlingen ikke justeres: Indtil den sygdomsfremkaldende bakterie ved alvorlige infektioner er identificeret anvendes bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Men også nyttige og uskadelige bakterier dræbes (f.eks. bakterierne i tarmen) og det kan føre til udvikling og fremvækst af resistente bakterier. Derfor skal behandlingen justeres med virksomme antibiotika med smallere spektrum, og behandlingen skal ikke fortsættes længere end nødvendigt.
Antibiotikaforbrug og resistensudvikling i Danmark
Statens Serum Institut er med i det danske overvågningsprogram DANMAP, hvor antibiotikaforbrug til dyr og mennesker samt resistensforekomsten i bakterier fra dyr, fødevarer og mennesker er blevet rapporteret årligt siden 1995.
Fra 2000 frem til 2007 har der været en stigning i det samlede antibiotikaforbrug (praktiserende læger + hospitalerne). I de seneste år har det totale antibiotikaforbrug været på samme niveau som de foregående år. Men der har fortsat været en stigning i forbruget af bredspektrede antibiotika, såsom cefalosporiner og fluorkinoloner, især på de danske sygehuse.
Stigningen i brugen af bredspektrede antibiotika har medført en stigende forekomst af ESBL-producerende bakterier samt C. difficile. Yderligere er der også sket en stigning i antallet af Enterococcus faecium blodinfektioner, som også bliver selekteret af de bredspektrede antibiotika (se DANMAP).
Antibiotikaforbrug og resistensforekomst i Danmark i forhold til andre lande
Statens Serum Institut leverer data til de to europæiske overvågningsprogrammer EARS-Net og ESAC.
Danmark havde for få år tilbage en solid position blandt de europæiske lande med lavest antibiotikaforbrug - det har vi ikke længere. Forbruget er steget i Danmark og faldet i visse andre lande. Dog er forbruget fortsat langt lavere end i de lande der anvender mest antibiotika.
Tidligere havde Danmark en lav forekomst af resistente bakterier i forhold til de andre europæiske lande. I de senere år er forekomsten steget og for visse bakteriearter f.eks. Klebsiella pneumoniae er forekomsten nu højere end i de andre nordiske lande og på højde med lande syd for Danmark.
Anvendelse af antibiotika til dyr
Flere af de antibiotika, der bruges til dyr, er de samme, som anvendes til behandling af mennesker. Det gælder f.eks. makrolider, tetracyklin, kinoloner, penicillin, cefalosporiner og aminoglykosider.
Der er flere bakterier, der kan overføres fra dyr til mennesker - de mest kendte er salmonella og campylobacter. Nyere undersøgelser har vist, at andre bakterier så som E. coli, og MRSA også kan overføres fra dyr til mennesker enten via direkte kontant til dyrene (MRSA, E. coli) eller via indtag af fødevarer (E. coli).
Det har derfor betydning, hvilke antibiotika der anvendes til behandling af dyr, idet resistente bakterier, der er overført fra dyrene eller fødevarerne, kan give infektioner hos mennesker. Infektionerne kan være svære at behandle, hvis bakterierne er meget resistente.
Sidst redigeret 13. marts 2012