PDF-ikonPrintikon

Udbrud af zikavirus

Situationen pr. 28. november 2016

Udbrud af zikavirus er siden 2014-2015 forekommet i Stillehavsregionen, Sydamerika, Mellemamerika, Caribien og sidst i Florida.

Smitte med zikavirus i graviditeten kan give fosterskader, men man ved ikke præcis hvor stor risikoen er. Gravide frarådes aktuelt at rejse til lande og områder med udbrud af zikavirus (se nedenfor), fordi man her antager, der er større risiko for at blive smittet med zikavirus.

Zikavirus har været kendt siden 1947 i Afrika og Asien. Her forekommer smitten dog ikke i udbrud, selvom enkelte tilfælde jævnligt forekommer. Af samme grund frarådes gravide i Danmark aktuelt ikke at rejse til lande i Afrika og Asien på grund af zikavirus. Det er ikke ensbetydende med at risikoen for at blive smittet med zikavirus ikke er til stede. Risikoen vurderes dog ikke at være øget i forhold til de sidste mange årtier.

Anbefalinger fra andre lande og internationale sundhedsorganisationer kan afvige fra hinanden afhængig af den lokale vurdering af situationen og baseret på både kendte og mindre kendte faktorer og forhold.

Uanset hvor i verden man rejser hen, opfordres gravide til at iagttage, om der kan være risiko for at blive smittet med en myggeoverført sygdom, og i givet fald at beskytte sig særligt godt mod myggestik.

WHO vurderede på et møde den 1. februar 2016, at spredningen af zikavirus på det amerikanske kontinent udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC). Dette betød, at WHO opfordrede de lande, der aktuelt var omfattet af udbruddet, samt lande der var i risiko for at få zikavirus, til at afsætte de nødvendige ressourcer til at bekæmpe dette, herunder via øget overvågning og rapportering samt via bekæmpelse af Aedes-myggene, der spreder sygdommen. Pr. 18. november 2016 har WHO erklæret, at zikavirus-udbruddet ikke længere udgør en PHEIC, men anfører, at zikavirus fortsat udgør en betydende og længerevarende udfordring mod folkesundheden.

Aktiv transmission har været rapporteret i 61 lande/områder i Nord, Mellem- og Sydamerika, Caribien og Stillehavsregionen. Tabel 1 viser disse lande/områder. At et land er på listen indikerer ikke, at transmission sker i hele landet eller området. Herudover har 12 lande (Argentina, USA, Canada, New Zealand, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Malta, Portugal, Spanien, Sverige, Slovenien, Tyskland og Østrig) rapporteret person-til-person-smitte, altovervejende seksuelt.

I visse lande i Afrika og Asien, herunder Thailand og Indonesien, er der i de sidste 60 år forekommet sporadiske tilfælde af zikavirus. Siden udbruddet af zikavirus i Sydamerika startede i 2015 har sundhedsvæsenet i Thailand testet meget aktivt for zikavirus. Mens man i 2015 testede under 100 personer, er mere end 10.000 personer blevet testet i 2016.  På baggrund heraf vurderer de lokale sundhedsmyndigheder ikke, at der er tale om udbrud af zikavirus. Således er der ikke tegn til udbrud i disse lande. Selvom der i september 2016 i Thailand blev født to børn med mikrocephali (børn/fostre med for lille hovedudvikling), som er bekræftet at være associeret til zikavirusinfektion, har man generelt ikke set ophobning af mikrocephali eller Guillain-Barre´s syndrom i Asien i forbindelse med zikavirus. Der gælder derfor indtil videre ikke særlige forholdsregler i forbindelse med zikavirus ved rejser til disse lande, men rejsende til områder med myg opfordres altid til at beskytte sig mod myggestik. Gravide rejsende bør vide, at rejser til eksotiske destinationer kræver øget opmærksomhed overfor en række infektionssygdomme, herunder zikavirus.

De fleste tilfælde af zikavirus i forbindelse med spredningen på det amerikanske kontinent er forekommet i Brasilien med ca. 160.000 mulige og 40.000 bekræftede tilfælde siden januar 2016. Dette er noget mindre end tidligere estimater på mellem 500.000 og 1.500.000 tilfælde. Det næstmest ramte land er Colombia med knap 90.000 mistænkte og 9.000 bekræftede tilfælde siden oktober 2015. Det ser dog ud til, at epidemien er aftagende i begge lande.

Udbredelsen af zikavirus er meget dynamisk i takt med, at flere tilfælde opdages/diagnosticeres. Landene/områderne i tabel 1 afspejler derfor kun den kendte situation den anførte dag. Der er en meget stor variation i antal tilfælde påvist i de enkelte lande/landområder, men det er usikkert, i hvilken grad dette skyldes underrapportering, og den aktuelle grad af transmission og dermed den reelle risiko for smitte i de enkelte lande/landområder er derfor ukendt.

Tabel 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 21. november 2016

Amerikanske kontinent  Oceanien        Afrika og   
Asien

Amerikanske Jomfruøer
Anguilla
Antigua og Babuda
Argentina
Aruba
Bahamas
Barbados
Belize
Bolivia
Bonaire
Brasilien
Britiske Jomfruøer
Caymanøerne
Colombia
Costa Rica
Cuba
Curaçao
Den Dominikanske Republik
Dominica
Ecuador
El Salvador
Florida (Miami-Dade County)*
Fransk Guyana
Grenada
Guadeloupe
Guatemala
Guyana
Haiti
Honduras
Jamaica
Martinique
Mexico
Montserrat
Nicaragua
Panama
Paraguay
Peru
Puerto Rico
Saba
Saint-Barthélemy
Saint Kitts and Nevis
Saint Lucia
Saint-Martin
St. Vincent og Grenadinerne
Sint Eustatius
Sint-Maarten
Surinam
Trinidad og Tobago
Turks- og Caicosøerne
Venezuela


Amerikansk Samoa
Fiji
Kosrae (Mikronesien)
Marshalløerne
Ny Kaledonien
Palau
Papua Ny Guinea
Samoa
Tonga

Kap Verde

Singapore
*Se hér vedrørende Florida Miami-Dade County

Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 21. november 2016


Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission, pr. 3. august 2016. Klik på kortet for større format. 
Kort: Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Klik for større format

Om zikavirus

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Ved smitte har op til 80 % af tilfældene ikke symptomer på infektion. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

Siden oktober 2015 er der noteret en ophobning dels af medfødt mikrocephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte, dels af Guillain-Barré’s syndrom (nervelammelser af vekslende omfang), i visse lande, hvor der er udbredt zikavirus-transmission. Der er pr. maj 2016 opnået international videnskabelig enighed om, at zikavirus kan medføre de to tilstande. Derfor er der en stadigt stigende opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndighedernes side, både globalt og i de berørte lande.

Historisk forekomst

Zikavirus blev først konstaterede hos aber i Zika-junglen i Uganda i 1947. De første humane tilfælde blev set i Nigeria i 1952, men indtil 2007 forekom virus kun sporadisk i Afrika og Asien.

I 2007 opstod det første kendte udbrud af zikavirus på øen Yap i Stillehavet, hvor det blev anslået, at 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien i 2013-2014. Fra februar 2015 er et tiltagende antal tilfælde blevet konstateret i Sydamerika, først i Brasilien, siden (pr. 28. september 2016) og siden i en række andre lande/landområder i Caribien, Syd- og Mellemamerika og Miami-Dade County i Florida i USA.

Smitteveje

Zikavirus smitter i lighed med andre virussygdomme som denguefeber og chikungunya altovervejende ved stik af myggearten Aedes, specifikt arterne Aedes aegypti og Aedes albopictus. Aedes-myg stikker, i modsætning til fx malariamyg, både dag og nat. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og subtropiske områder.

Der er dog også et antal andre måder, zikavirus kan overføres mellem mennesker på.

Zikavirus kan overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.

Zikavirus kan overføres seksuelt. Der er beskrevet overførsel fra mænd til såvel kvinder som mænd. Der kendes et enkelt tilfælde af smitte fra en kvinde til en mand. Ved seksuel overførsel har der altovervejende været tale om, at den person, der har givet smitten videre, har haft symptomer på zikavirusinfektion, altså været syg. Man har fundet levende virus i sæd op til 24 dage efter den smittede person først udviklede symptomer. Hos andre personer har man fundet spor af virus i sæd i helt op til 188 dage, men om disse vira er i stand til at inficere andre, er uvist. Sammenlignet med smitte via myg er antallet af seksuelt smittede dog markant lavere, og smitte via myg er den klart mest betydende smittevej. Pr. 29. september 2016 har 12 lande rapporteret om seksuelt smittede.

Zikavirus er fundet i blod, urin, spyt, sæd og brystmælk fra smittede personer.

Generelt er der ingen bekræftede tilfælde af overførsel af zikavirus via blod, men der er mistanke om at det kan være sket i to tilfælde. Der er ingen kendte tilfælde af overførsel via spyt, urin eller brystmælk.

Fosterskader, Guillain Barré’s syndrom og zikavirusinfektion

Mistanken om sammenhæng mellem medført mikrocephali og andre skader på centralnervesystemet opstod på grund af en markant overhyppighed af nyfødte med disse skader i nogle områder/lande med udbredt zikavirusinfektion, først og fremmest i Brasilien. Endvidere er der hos enkelte nyfødte med disse skader, hvoraf flere døde kort efter fødslen, fundet arvemateriale fra zikavirus enten i fostervandet eller i børnenes væv/blod.

Efterfølgende er der lavet flere studier, hvis resultater har ført til at der nu ifølge WHO er international videnskabelig enighed om, at infektion med zikavirus kan være årsag til mikrocephali.

Hvor stor den konkrete risiko for fostermisdannelser i forbindelse med zikavirusinfektion er og hvor stor risikoen er i den enkelte dele af graviditeten, er dog ikke fuldstændigt klarlagt.

Et studie publiceret i The Lancet har på baggrund af udbruddet i Fransk Polynesien i 2013-14 anslået, at risikoen for udvikling af mikrocephali, hvis den gravide er smittet i første trimester (første tredjedel af graviditeten), er 95 pr. 10.000 (0,95 %).

I Pernambuco i Nordøstbrasilien, hvor zikavirus-smitte er udbredt, har man på baggrund af matematiske modeller anslået, at risikoen mellem november 2015 og april 2016 for at føde et barn med mikrocephali var 20-200 pr. 10.000 levendefødte, sammenlignet 2 pr. 10.000 levendefødte i Brasilien generelt. 

Selvom det nu er videnskabeligt fastslået, at smitte med zikavirus i første eller andet trimester er associeret med fostermisdannelser, er risikoen for smitte i tredje trimester endnu ukendt. Derfor må zikavirusinfektion i hele graviditeten indtil videre betragtes at udgøre en risiko for fostermisdannelser.

Ifølge WHO er der pr. 29. september 2016 rapporteret i alt 2,095 mulige tilfælde af mikrocephali fra 21 lande. Heraf er de 1,949 (93 %) fra Brasilien med Colombia som landet med næstflest tilfælde (41 tilfælde, 2 %).

Pr. 29. september 2016 har 18 lande rapporteret en forøget hyppighed af Guillain Barré’s syndrom og/eller laboratoriebekræftelse af zikavirus hos patienter med Guillain Barré’s syndrom.

Forebyggelse og behandling

Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, både dag og nat, hvorfor myggestiksprofylakse er nødvendig hele dagen igennem, dog særligt om morgenen og sent om eftermiddagen, hvor myggene er mest aktive. Mest effektiv beskyttelse opnås ved omhyggelig og gentagen påføring af myggebalsam på huden, som typisk er virksomt i ca. 4-6 timer, afhængig af typen af balsam. Mest effektive er midler, som indeholder stoffet DEET.

Der findes endnu ingen vaccine mod zikavirusinfektion, men flere vacciner er under udvikling.

Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men er en sygdom af 4-7 dages varighed der går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.

Diagnostik

Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale (PCR-analyse) fra zikavirus. Statens Serum Institut har udviklet analyser hertil.

Risiko for rejsende

WHO har den 19. maj 2016 udgivet en vurdering af sandsynligheden for, at man vil se lokal transmission og udbrud af zikavirus i lande i Europa. Vurderingen er baseret på en række faktorer: 1) om der er forekomst af Aedes-myg i de enkelte lande, 2) om de klimatiske forhold tillader spredning af Aedes-myg til pågældende lande, 3) om der historisk er set udbrud af virussygdomme overført af Aedes-myg i landet, 4) om der er pågående zikavirus-transmission i nabolandet, og 5) graden af luft-, skibs- og biltrafik til landet. Endvidere har man set på de enkelte landes rapporterede beredskab til bekæmpelse af myg og zikavirus. Generelt finder WHO, at sandsynligheden i Europa kun er lav-til-moderat, men med høj risiko enkelte steder (Madeira og visse dele af Sortehavskysten), hvor Aedes aegypti-myg forekommer. Landene omkring Middelhavet er i moderat risiko, mens sandsynligheden for lokal zikavirus-transmission i Nordeuropa inklusive Danmark af WHO vurderes som lav.

På nuværende tidspunkt er dog endnu ikke set lokal transmission af zikavirus i Europa, kun importerede tilfælde. WHO-rapporten beskriver teoretiske forhold omkring mulig fremtidig smitteudbredning. Der er således aktuelt ingen anbefalinger vedrørende rejser til Sydeuropa eller andre steder i Europa med hensyn til risiko for smitte med zikavirus. Det skal understreges, at der i Danmark aktuelt ingen risiko er for transmission af zikavirus, eftersom Aedes-myggene, der kan overføre sygdommen, ikke findes her. Sundhedsmyndighederne følger dog udviklingen tæt, inklusive overvågning af myg.

Der var bekymring i forbindelse med rejser til de olympiske lege i Rio de Janeiro i august 2016. Der blev dog ikke konstateret zikavirustilfælde opstået i forbindelse med legene.

Anbefalinger til danske rejsende generelt

- Alle rejsende til og personer bosat i de berørte områder (tabel 1 og figur 1) anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik, særligt om morgenen og sent om eftermiddagen. Myggestiksbeskyttelse omfatter:

  • Brug af myggespray eller myggeolie i overensstemmelse med produktanvisninger
  • Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive (solopgang og solnedgang)
  • Sove i skærmede rum eller rum med air-conditioning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da under myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede.

- Det antages, at rejser til områder med gode betingelser for udklækning af myg, dvs. landlige/jungleområder og slumområder i storbyer vil være af større risiko end til områder forskellige fra disse, inklusiv højtbeliggende områder >2.000 m. Forretningsrejsende til storbyer med overvejende ophold i airconditionerede biler og hoteller vurderes som havende en meget lav risiko for smitte.

- Rejsende, der udvikler symptomer på infektion med zika-, dengue- eller chikungunyavirus (se indledningen) inden for 2 uger efter hjemkomst fra berørte områder, og som søger læge, bør nævne, hvis man har opholdt sig i et zikavirus-ramt område. Testning for zikavirusinfektion ved blodprøve af syge bør ske efter almindelige kliniske retningslinjer, dvs. som led i udredningen, hvor det kan have en betydning for patientens behandling eller udredning i øvrigt.

Særlige anbefalinger til danske rejsende i forbindelse med graviditet eller graviditetsønsker

Se generelt afsnittet Beskyttelse af gravide rejsende på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Det er nu veletableret, at gravide (fosteret) er i særlig risiko ved smitte med zikavirus, og gravide eller kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, anbefales at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med udbrud af zikavirus (tabel 1 og figur 1). Såfremt rejsen ikke kan udskydes, skal den gravide være særligt opmærksom på myggestiksbeskyttelse. Gravide frarådes ikke rejser til Singapore, men anbefales at overveje, om ikke nødvendige rejser kan udskydes.

Zikavirus har været kendt siden 1947 i Afrika og Asien. Her forekommer smitten dog ikke i udbrud, selvom enkelte tilfælde jævnligt forekommer. Af samme grund frarådes gravide i Danmark ikke aktuelt at rejse til lande i Afrika og Asien på grund af zikavirus. Det er ikke ensbetydende med, at risikoen for at blive smittet med zikavirus ikke er til stede. Risikoen vurderes dog ikke at være øget i forhold til de sidste mange årtier.

Anbefalinger fra andre lande og internationale sundhedsorganisationer kan afvige fra hinanden afhængig af den lokale vurdering af situationen og baseret på både kendte og mindre kendte faktorer og forhold.

For kvinder, der har rejst i lande med udbrud af zikavirus (tabel 1), anbefales følgende i Danmark
(se også Sundhedsstyrelsens råd til rejsende, opdateret 22. november 2016):

- Gravide, som har rejst i zikavirus-ramte områder i graviditeten, skal nævne dette ved graviditetskontroller.

- Kvinder, der har rejst i de berørte områder og som planlægger graviditet, opfordres til at vente 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide.

- Man ved endnu lidt om risikoen for seksuel overførsel af smitte. Det anbefales på nuværende tidspunkt, at mænd, der kommer hjem fra områder med udbrud af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anvender kondom under resten af graviditeten. Hvis partneren er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at parret anvender prævention (af en hvilken som helst art) i 6 måneder efter hjemkomsten, uanset om manden har eller har haft symptomer på zikavirusinfektion eller ej.

Der er ingen generelle anbefalinger om at mænd eller kvinder, der ikke er gravide eller som ønsker at blive det, bør screenes for zikavirusinfektion efter hjemkomst fra områder med udbrud af zikavirus.

Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus

Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide (opdateret 22. november 2016), der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.

Internationale organisationer og links

Såvel det europæiske center for sygdomskontrol (ECDC), verdenssundhedsorganisationen (WHO), det amerikanske center for sygdomskontrol (CDC) og den panamerikanske sundhedsorganisation (PAHO) følger situationen tæt.

Links til relevante sider om zikavirus:

ECDC: http://ecdc.europa.eu/en/healthtopics/zika_virus_infection/Pages/index.aspx
WHO: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/zika/en/
CDC: http://www.cdc.gov/zika/
PAHO: http://www.paho.org/hq/

 

 

Sidst redigeret 28. november 2016

Sygdomsleksikon

Eksterne links

Internationale organisationer, der følger situationen tæt:

ECDC (Det europæiske center for sygdomskontrol)
WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
CDC (Det amerikanske center for sygdomskontrol)
PAHO (Den panamerikanske sundhedsorganisation)