Zikavirus

Bemærk at denne udbrudsbeskrivelse omhandler udbruddet fra 2015-2017.
For nyere information, se EPI-NYT 4/2024.

Zikavirus

Zikavirus er en virussygdom, der overføres via myg.

I årene 2015-2017 forekom det største udbrud af zikavirus i verden, som især berørte Syd- og Mellemamerika, Caribien og Florida og Texas i USA, og i mindre grad Asien og Stillehavet. Indtil da var smitte med zikavirus en ganske upåagtet sygdom, men fik pludseligt stor opmærksomhed verden over.

Zikavirus har dog været kendt i hvert fald i 60 år, og zikavirustilfælde er forekommet i Afrika og Asien i årevis.

Grunden til at zikavirus fik så stor opmærksomhed under udbruddet i 2015-17 var, at zikavirus, som sædvanligvis kun giver anledning til mild influenzalignende sygdom, viste sig også at kunne forårsage alvorlige fosterskader.

Siden 2017 er udbruddet ophørt, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at zikavirus fortsat forekommer i Afrika, Asien og i Syd- og Mellemamerika. Rejsende opfordres derfor til at beskytte sig mod myggestik, og gravide anbefales at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med zikavirus.

Figur: Pan American Health Organization (PAHO)

I 2017 udgav WHO en gradueret liste over lande, hvor zikavirus forekom eller kunne tænkes at forekomme. Denne liste er nu forladt, men såvel det europæiske som det amerikanske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC og CDC) samt verdenssundhedsorganisationen WHO udgiver løbende nye vurderinger af risikoen for smitte med zikavirus i de enkelte lande og områder.

Samlet set må zikavirus nu betragtes som forekommende i en række tropiske og subtropiske lande i såvel Syd- som Mellemamerika, Afrika, Asien og Stillehavet, men med stor variation i antallet af smittede i de enkelte lande/landområder. Varierende grad af diagnostisk testning og rapportering af zikavirus skaber stor usikkerhed om den aktuelle grad af smitterisiko i de enkelte lande.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål vedrørende zikavirus, men denne oversigt repræsenterer den viden, der haves om virus og virussygdommen på nuværende tidspunkt. Oversigten er bl.a. baseret på den nyeste risikovurdering fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol (ECDC) fra den 9. april 2019.

Figur 2. Kort og tabel over lande med forekomst af zikavirus, udarbejdet i fællesskab mellem WHO, det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC)) (kilde: CDC, 27. marts 2019). De sidste lokalt smittede zikavirustilfælde i USA forekom i Texas i 2017, og USA betragtes ikke aktuelt som et land med risiko for smitte med zikavirus.

Om zikavirus

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Ved smitte har op til 80 % af tilfældene ikke symptomer på infektion. Der findes ingen behandling eller vaccine mod sygdommen.

Zikavirus kan imidlertid også medføre fosterskader, hvis kvinder smittes under graviditeten. Fosterskaderne omfatter blandt andet medfødt mikrocephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos de nyfødte. Zikavirus kan endvidere medføre Guillain-Barrés syndrom (nervelammelser af vekslende omfang) hos voksne.

Smitteveje

Zikavirus smitter i lighed med andre virussygdomme som denguefeber og chikungunya altovervejende ved stik af myggearten Aedes. Disse myg stikker, i modsætning til fx malariamyg, både dag og nat. Aedes-myggene er udbredt i store dele af verden i tropiske og subtropiske områder.

Der er dog også et antal andre måder, zikavirus kan overføres mellem mennesker på.

Zikavirus kan overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller ved fødslen (se nedenfor).

Zikavirus kan overføres seksuelt, primært fra mænd til kvinder, men også i få tilfælde fra kvinder til mænd og fra mænd til mænd. I gennemsnit har man fundet levende virus i sæd fra mænd 12 dage efter den smittede person først udviklede symptomer og maksimalt op til 69 dage. Sammenlignet med smitte via myg er antallet af seksuelt smittede dog markant lavere, og smitte via myg er den vigtigste smittevej.

Zikavirus er også fundet i blod, urin, spyt og brystmælk fra smittede personer, men der er meget begrænsede oplysninger om smitte via disse substanser. Zikavirus i modermælk vurderes ikke at udgøre nogen risiko for det ammende barn, da mulige misdannelser sker ved udsættelse for smitte i forstertilstanden og ikke efter fødslen. Der er derfor ingen holdepunkter for at undlade amning pga. risiko for zikavirusinfektion.

Fosterskader, Guillain Barrés syndrom og zikavirusinfektion

Mistanken om sammenhæng mellem medført mikrocephali og andre skader på centralnervesystemet opstod på grund af en markant overhyppighed af nyfødte med disse skader i nogle områder/lande med udbredt zikavirusinfektion, først og fremmest i Brasilien.

Efterfølgende har videnskabelige studier vist, at selvom zikavirus i langt de fleste tilfælde ikke forårsager symptomer og i så fald kun mild sygdom, kan zikavirus også forårsage skader på centralnervesystemet. Dette dækker primært over medfødt zikavirussyndrom hos fostre og nyfødte samt andre komplikationer inklusive for tidlig død og spontane aborter samt Guillain-Barrés syndrom hos voksne.

Et amerikansk studie [Rice et al.] viste, at omkring 6 % af børn, der var udsat for zikavirus i fostertilstanden, udviklede misdannelser relateret til zikavirus. Et nyligt litteraturstudie af zikavirus i forbindelse med rejser viste, at omkring 5-7 % af kvinder smittet med zikavirus i graviditeten udviklede fosterskader [Wilder-Smith et al.]. Risikoen for fosterskader er størst i første og andet trimester (trediedel) af graviditeten (8 % og 5 %), men ses også i 3. trimester (4 %) [Wilder-Smith et al.].

Af denne grund er udarbejdet et antal anbefalinger særligt til gravide eller kvinder, der planlægger at blive gravide, se nedenfor. 

Forebyggelse og behandling

Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Da Aedes-myg som nævnt stikker både om dagen og om natten, er myggestiksprofylakse nødvendig hele dagen igennem. Mest effektiv beskyttelse opnås ved omhyggelig og gentagen påføring af myggebalsam på huden, som typisk er virksomt i ca. 4-6 timer, afhængig af typen af balsam. Mest effektive er midler, som indeholder stoffet DEET i en koncentration over 30-40 %.

Der findes endnu ingen vaccine mod zikavirusinfektion, men flere vacciner er under udvikling.

Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men er en sygdom af 4-7 dages varighed, der går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.

Diagnostik

Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller DNA-materiale (PCR-analyse) fra zikavirus. Statens Serum Institut tilbyder disse undersøgelser.

Risiko for rejsende

Siden udbruddet i Syd- og Mellemamerika i 2015-17 er antallet af zikavirustilfælde i hovedparten af disse lande aftaget væsentligt. Til gengæld har det vist sig, at zikavirus forekommer i en række asiatiske lande og sandsynligvis har forekommet i hvert fald over de sidste årtier. Zikavirus forekommer også i en række afrikanske lande, men den geografiske forekomst og lokale smitterisiko i de enkelte lande kendes ikke.

ECDC, CDC og WHO arbejder løbende på at udarbejde og opdatere lokale risikovurderinger. Indtil disse foreligger må det antages, at zikavirus forekommer og kan smitte i alle tropiske og subtropiske lande i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien og Stillehavsregionen.

ECDC har vurderet risikoen for smitte med zikavirus i Europa. Selvom Aedes-myggen forekommer i en række lande i Sydeuropa, er virus ikke påvist i myg, og tilfælde af myggeoverført smitte er ikke set i Europa. Der er således aktuelt ingen særlige anbefalinger vedrørende zikavirus og rejse indenfor Europa.

Anbefalinger til danske rejsende generelt

Alle rejsende til og personer bosat i lande og områder med transmission af zikavirus anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik.

Myggestiksbeskyttelse omfatter:

• Brug af myggespray og/eller myggebalsam i overensstemmelse med produktanvisninger

• Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive (solopgang og solnedgang)

• Sove i skærmede rum eller i rum med air-conditioning. Er dette ikke muligt, anbefales at sove under myggenet, helst insekticid-imprægnerede net.

Det antages, at rejser til områder med gode betingelser for udklækning af myg, herunder landlige områder, jungleområder og slumområder i storbyer, vil medføre større risiko end rejse til eksempelvis højtbeliggende områder (>2.000 m). Forretningsrejsende til storbyer med overvejende ophold i airconditionerede biler og hoteller vurderes som havende en meget lav risiko for smitte.

Rejsende, der udvikler symptomer på infektion med zika-, dengue- eller chikungunyavirus inden for 2 uger efter hjemkomst fra berørte områder, og som søger læge, bør nævne, hvis man har opholdt sig i et område, hvor disse virus forekommer. Udspørgen om symptomer på zikavirusinfektion bør omfatte symptomerne feber, røde øjne og udslæt.

Testning for zikavirusinfektion ved blodprøve af syge bør ske efter almindelige kliniske retningslinjer, dvs. som led i udredningen, hvor det kan have en betydning for patientens behandling eller udredning i øvrigt.

Særlige anbefalinger til danske rejsende i forbindelse med graviditet eller graviditetsønsker

Se generelt afsnittet Beskyttelse af gravide rejsende på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Det er veletableret, at gravide (fosteret) er i særlig risiko ved smitte med zikavirus. Gravide eller kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, anbefales derfor at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til lande/områder med forekomst af zikavirus. Uanset hvor i verden man rejser hen, opfordres gravide til at iagttage, om der kan være risiko for at blive smittet med en myggeoverført sygdom, og i givet fald at beskytte sig særligt godt mod myggestik.

Anbefalinger fra andre lande og internationale sundhedsorganisationer kan afvige fra hinanden afhængig af den lokale vurdering af situationen og baseret på både kendte og mindre kendte faktorer og forhold.

For kvinder, der har opholdt sig i lande/områder med forekomst af zikavirus, anbefaler Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut følgende:

• Gravide, som har rejst i områder med forekomst af zikavirus under deres graviditet, og som under rejsen eller mindre end to uger efter hjemkomst (eksposition) har haft symptomer forenelige med infektion med zikavirus, skal informere deres læge og jordemoder om det.

• Kvinder, der har rejst i disse områder, og som planlægger graviditet, opfordres til at vente indtil 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide.

• Mænd, der kommer hjem fra områder med forekomst af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anbefales at anvende kondom under resten af graviditeten.

• For mænd, hvis kvindelige partner er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at parret anvender prævention (af en hvilken som helst art) i tre måneder efter hjemkomsten, uanset om manden har / har haft symptomer på zikavirusinfektion.

• For par, der rejser sammen til områder med forekomst af zikavirus, anbefales det at bruge prævention (af en hvilken som helst art) under opholdet og i tre måneder efter hjemkomsten.

Der er ingen generelle anbefalinger om, at mænd eller kvinder, der ikke er gravide eller som ønsker at blive det, bør screenes for zikavirusinfektion efter hjemkomst fra områder med forekomst af zikavirus. Diagnostiske zikavirusanalyser kan ikke med sikkerhed påvise eller frikende for zikavirussmitte.

Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus

Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion med zikavirus, der har rejst i lande/områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.

Internationale organisationer og links

Links til relevante sider om zikavirus:

ECDC: https://www.ecdc.europa.eu/en/zika-virus-disease
WHO: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/zika/en/
CDC: http://www.cdc.gov/zika/
PAHO: http://www.paho.org/hq/