PDF-ikonPrintikon

Udbrud af zikavirus

Situationen pr. 25. maj 2016

WHO har på et møde den 1. februar 2016 vurderet, at spredningen af zikavirus på det amerikanske kontinent udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC). Det betyder, at WHO opfordrer de lande, der aktuelt er omfattet af udbruddet, samt lande der er i risiko for at få zikavirus, til at afsætte de nødvendige ressourcer til at bekæmpe dette, herunder via øget overvågning og rapportering samt via bekæmpelse af Aedes-myggene, der spreder sygdommen.

51 lande/områder, hvor Aedes-myggene er udbredt, har rapporteret om lokal transmission af zikavirus inden for de seneste 9 måneder. Heraf foregår aktuelt aktiv transmission i 46 lande/områder. Tabel 1 viser disse lande/områder. Der er rapporteret om tilfælde med smitte i Vietnam, men der vurderes aktuelt ikke at være udbredt smittespredning. Herudover har i hvert fald 20 lande rapporteret importerede tilfælde, herunder 18 EU-/EEA-lande (inklusive USA, Canada, New Zealand, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Malta, Portugal, Spanien, Sverige, Slovenien, Tyskland og Østrig).

De fleste tilfælde er forekommet i Brasilien med anslået mellem 500.000 og 1.500.000 tilfælde. Tallene er imidlertid meget usikre, da hovedparten af smittede ikke får symptomer, og andre febersygdomme kan medføre lignende symptomer som zikavirus (fx denquefeber). Derudover vil kun en mindre del af personer med symptomer forenelige med zikavirus få taget blodprøve og dermed få sygdommen diagnosticeret.

Udbredelsen af zikavirus er meget dynamisk i takt med, at flere tilfælde opdages/diagnosticeres. Landene/områderne i tabel 1 afspejler derfor kun den kendte situation den anførte dag. Der er en meget stor variation i antal tilfælde påvist i de enkelte lande/landområder, men det er usikkert, i hvilken grad dette skyldes underrapportering, og den aktuelle grad af transmission og dermed den reelle risiko for smitte i de enkelte lande/landområder er derfor ukendt.

Tabel 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 12. maj 2016

Amerikanske kontinent Oceanien        Afrika            
Amerikanske Jomfruøer
Argentina
Aruba
Barbados
Belize
Bolivia
Bonaire
Brasilien
Colombia
Costa Rica
Cuba
Curaçao
Den Dominikanske Republik 
Ecuador
El Salvador
Fransk Guyana
Guadeloupe
Guatemala
Guyana
Haiti
Honduras
Jamaica
Martinique
Mexico
Nicaragua
Panama
Paraguay
Peru
Puerto Rico
Saint-Barthélemy
Saint Lucia
Saint-Martin
St. Vincent og Grenadinerne
Sint-Maarten
Surinam
Trinidad og Tobago
Venezuela
Amerikansk Samoa
Fiji
Kosrae (Mikronesien) 
Marshalløerne
Ny Kaledonien
Papua Ny Guinea
Samoa
Tonga
Kap Verde

Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 12. maj 2016

Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission, pr. 12. maj 2016. Klik på kortet for større format. 
Kort: Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Klik for større format

Om zikavirus

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Op til 80 % af tilfældene har ikke haft symptomer på infektion. Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

Siden oktober 2015 er der noteret en ophobning dels af medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte, dels af Guillain-Barré’s syndrom (nervelammelser af vekslende omfang), i visse lande, hvor der er udbredt zikavirus-transmission. Der er pr. maj 2016 internationalt opnået videnskabelig enighed om, at zikavirus kan give de to tilstande. Derfor er der en stadigt stigende opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndighedernes side, både globalt og i de berørte lande.

Forekomst

Zikavirus blev først konstaterede hos aber i Zika-junglen i Uganda i 1947. Det første humane tilfælde blev set 10 år senere, men indtil 2007 forekom virus kun yderst sporadisk i Afrika og Asien.

I 2007 forekom det første kendte udbrud af zikavirus på øen Yap i Stillehavet, hvor det blev anslået, at 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien i 2013-2014. Fra februar 2015 er et tiltagende antal tilfælde blevet konstateret i Sydamerika, først i Brasilien, siden (pr. 12. maj 2016) i 37 andre lande/landområder i Caribien samt Syd- og Mellemamerika.

Smitteveje

Zikavirus smitter i lighed med andre virussygdomme som denguefeber og chikungunya ved stik af myggearten Aedes, særligt Aedes aegypti og Aedes albopictus. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, både dag og nat. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og subtropiske områder. Herudover kan zikavirus overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen. Der er derudover rapporteret tilfælde af seksuel smitte med zikavirus, pr. 12. maj 2016 dog kun 23 tilfælde fordelt på 10 lande. Teoretisk kan zikavirus overføres via blod.

Fosterskader, Guillain Barré’s syndrom og zikavirusinfektion

Mistanken om sammenhæng mellem medført mikrocephali og andre skader på centralnervesystemet er opstået på grund af en markant overhyppighed af nyfødte med disse skader i ni områder/lande med udbredt zikavirusinfektion, først og fremmest i Brasilien. Endvidere er der hos enkelte nyfødte med disse skader, hvoraf flere døde kort efter fødslen, fundet arvemateriale fra zikavirus enten i fostervandet eller i børnenes væv/blod. Et studie nyligt publiceret i The Lancet har på baggrund af udbruddet i Fransk Polynesien i 2013-14 anslået, at risikoen for udvikling af mikrocephali, hvis den gravide er smittet i 1. trimester (første tredjedel af graviditeten), er 95 pr. 10.000 (0,95 %).

Siden oktober 2015 har de brasilianske sundhedsmyndigheder noteret mere end 7.438 mulige tilfælde af medfødt microcephali og andre skader på centralnervesystemet. Heraf er 1.326 tilfælde blevet bekræftet som microcephali, og for 205 af disse var der påvist zikavirus. Af de resterende tilfælde er 2.679 tilfælde blevet afkræftet som microcephali, mens 3.433 tilfælde fortsat er under undersøgelse. Den i Brasilien anvendte definition på zikavirus-relateret medfødt microcephali er, som det ses, meget bred, og vedrører tilfælde af gravide, nyfødte, dødfødte og/eller aborter, der bør rapporteres og undersøges nærmere. Det anslåede tal kan derfor ikke tages som udtryk for det sande antal tilfælde i Brasilien af mikrocephali efter zikavirusinfektion. Tilsvarende overhyppighed er noteret for Guillain Barré´s syndrom i områder med zikavirus-transmission.

Selv om det nu er internationalt videnskabeligt anerkendt, at zikavirusinfektion i graviditeten kan give misdannelser i centralnervesystemet hos fostre, er der mange spørgsmål, der er ubesvarede. Det er fx uvist, om det er alle zikavirus-typer, der kan forårsage disse misdannelser, og om der er yderligere risikofaktorer, der spiller en rolle. Der resterer meget arbejde med at bestemme, hvor hyppigt misdannelserne forekommer, hvor stor den præcise risiko er i forskellige dele af graviditeten er, og om der er andre faktorer, der har indflydelse på risikoen.

Pr. 12. maj 2016 har 13 lande rapporteret en forøget hyppighed af Guillain Barré’s syndrom og/eller laboratoriebekræftelse af zikavirus hos patienter med Guillain Barré’s syndrom.

Forebyggelse og behandling

Der findes ingen vaccine mod zikavirusinfektion.

Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, både dag og nat, hvorfor myggestiksprofylakse er nødvendig hele dagen igennem, dog særligt om morgenen og sent om eftermiddagen, hvor myggene er mest aktive. Mest effektiv beskyttelses opnås ved omhyggelig og gentagen påføring af myggebalsam på huden, som typisk er virksomt i ca. 4-6 timer, afhængig af typen af balsam. Mest effektive er midler, som indeholder stoffet DEET.

Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men er en sygdom af 4-7 dages varighed der går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.

Diagnostik

Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale (PCR-analyse) fra zikavirus. Statens Serum Institut har udviklet analyser hertil.

Risiko for rejsende

For rejsende til områder med udbrud af zikavirus (tabel 1) er den præcise risiko for smitte på nuværende tidspunkt ukendt. Der er kun rapporteret om få tilfælde importeret til Europa. Smitterisikoen vil afhænge af smittetransmissionen, risikoen for eksposition for myg på rejsen samt rejsens længde.

WHO har den 19. maj 2016 udgivet en vurdering af sandsynligheden for, at man vil se lokal transmission og udbrud af zikavirus i lande i Europa. Vurderingen er baseret på en række faktorer: 1) om der er forekomst af Aedes-myg i de enkelte lande, 2) om de klimatiske forhold tillader spredning af Aedes-myg til pågældende lande, 3) om der historisk er set udbrud af virussygdomme overført af Aedes-myg i landet, 4) om der er pågående zikavirus-transmission i nabolandet, og 5) graden af luft-, skibs- og biltrafik til landet. Endvidere har man set på de enkelte landes rapporterede beredskab til bekæmpelse af myg og zikavirus. Generelt finder WHO, at sandsynligheden i Europa kun er lav-til-moderat, men med høj risiko enkelte steder (Madeira og visse dele af Sortehavskysten), hvor Aedes aegypti-myg allerede forekommer. Landene omkring Middelhavet er i moderat risiko, mens sandsynligheden for lokal zikavirus-transmission i Nordeuropa inklusive Danmark af WHO vurderes som lav.

På nuværende tidspunkt er dog endnu ikke set lokal transmission af zikavirus i Europa, kun importerede tilfælde. WHO-rapporten beskriver teoretiske forhold omkring mulig fremtidig smitteudbredning. Der er således aktuelt ingen anbefalinger vedrørende rejser til Sydeuropa eller andre steder i Europa med hensyn til risiko for smitte med zikavirus. Det skal understreges, at der i Danmark aktuelt ingen risiko er for transmission af zikavirus, eftersom Aedes-myggene, der kan overføre sygdommen, ikke findes her. Sundhedsmyndighederne følger dog udviklingen tæt, inklusive overvågning af myg.

For rejsende til de olympiske lege i Rio i Brasilien i sommeren 2016 har ECDC udgivet en vurdering af sundhedsrisici for rejsende. Det vurderes, at risikoen for at blive stukket af en myg og dermed muligt smittet med zikavirus eller andre myggeoverførte sygdomme (denguefeber og chikungunya), generelt er meget lav, da det er vinter i Brasilien i august/september under legene. Dog er risikoen højere i Manaus, hvor visse fodboldkampe bliver spillet. Man bør dog altid beskytte sig mod myggestik ved rejser til områder med risiko for smitte med zikavirus, dvs. til hele Brasilien. Dette vil også beskytte den rejsende mod andre myggeoverførte sygdomme som denguefeber og chikungunya. De største sundhedsrisici for rejsende til olympiaden vurderes i øvrigt at være maveinfektioner som følge af dårlig fødevarehygiejne samt pådragelse af resistente tarmbakterier.

Anbefalinger til danske rejsende

De danske sundhedsmyndigheders anbefalinger til danske rejsende er i overensstemmelse med aktuelle anbefalinger fra det europæiske center for sygdomskontrol ECDC (20. maj 2016).

- Alle rejsende til de ramte områder anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik, særligt om morgenen og sent om eftermiddagen. Myggestiksbeskyttelse omfatter:

  • Brug af myggespray eller myggeolie i overensstemmelse med produktanvisninger
  • Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive
  • Sove i skærmede rum eller rum med air-conditioning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da under myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede.

- Det er nu veletableret, at gravide (fosteret) er i særlig risiko ved smitte med zikavirus, og i overensstemmelse med den aktuelle risikovurdering fra ECDC og WHO´s rejseanbefalinger anbefales gravide eller kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, derfor at udskyde ikke-nødvendige rejser til de berørte områder, særligt lande/landområder med stigende eller udbredt smitteudbredelse (tabel 1 og figur 1). Såfremt rejsen ikke kan udskydes, skal den gravide være særligt opmærksom på myggestiksbeskyttelse.

Det antages, at rejser til områder med gode betingelser for udklækning af myg, dvs. landlige/jungleområder og slumområder i storbyer vil være af større risiko end til områder forskellige fra disse, inkl. højtbeliggende områder >2000 m. Forretningsrejsende til storbyer med overvejende ophold i airconditionerede biler og hoteller vurderes som havende en meget lav risiko for smitte.

- Personer bosat i de ramte områder tilrådes ligeledes beskyttelse mod myggestik.

- Kvinder, der har rejst i de berørte områder og som planlægger graviditet, opfordres til at vente 1 måned efter hjemkomst med at blive gravide.

- Gravide, som har rejst i zikavirus-ramte områder i graviditeten bør nævne dette ved graviditetskontroller.

- Man ved endnu lidt om risikoen for seksuel overførsel af smitte. Det anbefales på nuværende tidspunkt, at mænd, der kommer hjem fra områder med udbrud af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anvender kondom under resten af graviditeten. Hvis partneren er i den fertile alder men ikke er kendt gravid, anbefales det, at manden anvender kondom i mindst én måned efter hjemkomsten. Dette gælder uanset om manden har haft symptomer på zikavirus-infektion eller ej. Der er dog indtil nu ikke beskrevet seksuel smitte fra personer uden symptomer.

- Rejsende, der udvikler symptomer på infektion med zika-, dengue- eller chikungunyavirus (se indledningen) inden for 2 uger efter hjemkomst fra berørte områder, tilrådes kontakt til egen læge og at nævne, at man har opholdt sig i et zikavirus-ramt område.

Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus

Sundhedsstyrelsen har den 29. januar 2016 udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide (revideret 25. maj 2016), der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.

Internationale organisationer og links

Såvel det europæiske center for sygdomskontrol (ECDC), verdenssundhedsorganisationen (WHO), det amerikanske center for sygdomskontrol (CCD) og den panamerikanske sundhedsorganisation (PAHO) følger situationen tæt.

Links til relevante sider om zikavirus:

ECDC: http://ecdc.europa.eu/en/healthtopics/zika_virus_infection/Pages/index.aspx
WHO: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/zika/en/
CDC: http://www.cdc.gov/zika/
PAHO: http://www.paho.org/hq/

 

Sidst redigeret 25. maj 2016

Sygdomsleksikon

Eksterne links

Internationale organisationer, der følger situationen tæt:

ECDC (Det europæiske center for sygdomskontrol)
WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
CDC (Det amerikanske center for sygdomskontrol)
PAHO (Den panamerikanske sundhedsorganisation)