PDF-ikonPrintikon

Udbrud af zikavirus

Situationen pr. 10. august 2016

WHO har på et møde den 1. februar 2016 vurderet, at spredningen af zikavirus på det amerikanske kontinent udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC). Det betyder, at WHO opfordrer de lande, der aktuelt er omfattet af udbruddet, samt lande der er i risiko for at få zikavirus, til at afsætte de nødvendige ressourcer til at bekæmpe dette, herunder via øget overvågning og rapportering samt via bekæmpelse af Aedes-myggene, der spreder sygdommen.

57 lande/områder i Nord, Mellem- og Sydamerika, Caribien og stillehavsregionen, hvor Aedes-myggene er udbredt, har rapporteret om lokal transmission af zikavirus inden for de seneste 9 måneder. Heraf foregår aktuelt aktiv transmission i 52 lande/områder. Tabel 1 viser disse lande/områder. Herudover har i hvert fald 24 lande rapporteret importerede tilfælde, herunder 20 EU-/EEA-lande (bl.a. USA, Canada, New Zealand, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Malta, Portugal, Spanien, Sverige, Slovenien, Tyskland og Østrig).

I visse lande i Afrika og Asien, herunder Thailand og Indonesien, er der i de sidste 60 år forekommet sporadiske tilfælde af zikavirus. Der er ikke tegn på at der er stigning i antallet af tilfælde i disse lande, hvor der heller ikke er set fostermisdannelser og Guillain-Barré’s syndrom i forbindelse med zikavirus. Der gælder derfor ikke særlige forholdsregler i forbindelse med zikavirus ved rejser til disse lande, men rejsende til områder med myg opfordres altid til at beskytte sig mod myggestik.

De fleste tilfælde af zikavirus i forbindelse med spredningen på det amerikanske kontinent er forekommet i Brasilien med ca. 160.000 mulige og 40.000 bekræftede tilfælde siden januar 2016. Dette er noget mindre end tidligere estimater på mellem 500.000 og 1.500.000 tilfælde. Det næstmest ramte land er Colombia med knap 90.000 mistænkte og 9.000 bekræftede tilfælde siden oktober 2015. Det ser dog ud til, at epidemien er aftagende, i hvert fald i de to lande. I Colombia nåede epidemien sit toppunkt i uge 5, 2016, og såvel de mistænkte som de sikre tilfælde er faldet i antal siden.

Udbredelsen af zikavirus er meget dynamisk i takt med, at flere tilfælde opdages/diagnosticeres. Landene/områderne i tabel 1 afspejler derfor kun den kendte situation den anførte dag. Der er en meget stor variation i antal tilfælde påvist i de enkelte lande/landområder, men det er usikkert, i hvilken grad dette skyldes underrapportering, og den aktuelle grad af transmission og dermed den reelle risiko for smitte i de enkelte lande/landområder er derfor ukendt.

Tabel 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 10. august 2016

Amerikanske kontinent  Oceanien        Afrika          
Amerikanske Jomfruøer
Anguilla
Argentina
Aruba
Barbados
Belize
Bolivia
Bonaire
Brasilien
Caymanøerne
Colombia
Costa Rica
Cuba
Curaçao
Den Dominikanske Republik
Dominica
Ecuador
El Salvador
Fransk Guyana
Grenada
Guadeloupe
Guatemala
Guyana
Haiti
Honduras
Jamaica
Martinique
Mexico
Miami, Florida, USA
Nicaragua
Panama
Paraguay
Peru
Puerto Rico
Saint-Barthélemy
Saint Lucia
Saint-Martin
St. Vincent og Grenadinerne
Sint Eustatius
Sint-Maarten
Surinam
Trinidad og Tobago
Turks- og Caicosøerne
Venezuela
Amerikansk Samoa
Fiji
Kosrae (Mikronesien)
Marshalløerne
Ny Kaledonien
Papua Ny Guinea
Samoa
Tonga
Kap Verde

Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission,
pr. 10. august 2016

Figur 1. Lande/landområder med aktiv zikavirus-transmission, pr. 3. august 2016. Klik på kortet for større format. 
Kort: Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Klik for større format

Om zikavirus

Zikavirus er et virus, der overføres med myggearten Aedes. Ved smitte har op til 80 % af tilfældene ikke symptomer på infektion. Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.

Siden oktober 2015 er der noteret en ophobning dels af medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte, dels af Guillain-Barré’s syndrom (nervelammelser af vekslende omfang), i visse lande, hvor der er udbredt zikavirus-transmission. Der er pr. maj 2016 opnået international videnskabelig enighed om, at zikavirus kan medføre de to tilstande. Derfor er der en stadigt stigende opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndighedernes side, både globalt og i de berørte lande.

Forekomst

Zikavirus blev først konstaterede hos aber i Zika-junglen i Uganda i 1947. De første humane tilfælde blev set i Nigeria i 1952, men indtil 2007 forekom virus kun yderst sporadisk i Afrika og Asien.

I 2007 opstod det første kendte udbrud af zikavirus på øen Yap i Stillehavet, hvor det blev anslået, at 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien i 2013-2014. Fra februar 2015 er et tiltagende antal tilfælde blevet konstateret i Sydamerika, først i Brasilien, siden (pr. 30. juni 2016) i 39 andre lande/landområder i Caribien samt Syd- og Mellemamerika.

Smitteveje

Zikavirus smitter i lighed med andre virussygdomme som denguefeber og chikungunya altovervejende ved stik af myggearten Aedes, særligt Aedes aegypti og Aedes albopictus. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, både dag og nat. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og subtropiske områder.

Der er dog også et antal andre måder, zikavirus kan overføres mellem mennesker på.

Zikavirus kan overføres fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.

Zikavirus er fundet i blod, urin spyt, sæd og brystmælk fra smittede personer. Zikavirus kan således overføres seksuelt, men så vidt vides kun fra en inficeret mand til en kvindelig eller mandlig partner. Der er ingen kendte tilfælde af seksuel overførsel fra kvinder til mænd. Ved seksuel overførsel har der altovervejende været tale om, at den person, der har givet smitten videre, har haft symptomer på zikavirusinfektion, altså været syg. Man har fundet levende virus i sæd op til 24 dage efter den smittede person først udviklede symptomer, dvs. virus, der er i stand til at inficere andre. Hos andre personer har man fundet spor af virus i sæd i helt op til 92 dage, men om disse vira er i stand til at inficere andre, er uvist. Sammenlignet med smitte via myg er antallet af seksuelt smittede dog markant lavere, og smitte via myg er den klart mest betydende smittevej. Pr. 7. juli 2016 har 11 lande rapporteret om seksuelt smittede.

Teoretisk kan zikavirus overføres via blod, men der er ingen bekræftede tilfælde af transfusions-smitte. Der er ingen kendte tilfælde af overførsel via spyt, urin eller brystmælk.

Fosterskader, Guillain Barré’s syndrom og zikavirusinfektion

Mistanken om sammenhæng mellem medført mikrocephali og andre skader på centralnervesystemet er opstået på grund af en markant overhyppighed af nyfødte med disse skader i ni områder/lande med udbredt zikavirusinfektion, først og fremmest i Brasilien. Endvidere er der hos enkelte nyfødte med disse skader, hvoraf flere døde kort efter fødslen, fundet arvemateriale fra zikavirus enten i fostervandet eller i børnenes væv/blod. Et studie publiceret i The Lancet har på baggrund af udbruddet i Fransk Polynesien i 2013-14 anslået, at risikoen for udvikling af mikrocephali, hvis den gravide er smittet i første trimester (første tredjedel af graviditeten), er 95 pr. 10.000 (0,95 %).

I Pernambuco i Nordøstbrasilien, hvor zikavirus-smitte er udbredt, har man på baggrund af matematiske modeller anslået, at risikoen mellem november 2015 og april 2016 for at føde et barn med mikrocephali var 20-200 pr. 10.000 levendefødte, sammenlignet 2 pr. 10.000 levendefødte i Brasilien generelt. Det er nu videnskabeligt fastslået, at smitte med zikavirus i første eller andet trimester er associeret med fostermisdannelser, men da risikoen for smitte i tredje trimester endnu er ukendt, må zikavirusinfektion i hele graviditeten indtil videre betragtes som risiko for fostermisdannelser.

Pr. 25. juni 2016 har de brasilianske sundhedsmyndigheder siden oktober 2015 noteret 8.165 mulige tilfælde af medfødt microcephali og andre skader på centralnervesystemet. Heraf er 1.638 tilfælde (20 %) blevet bekræftet som microcephali, formentligt på grund af infektion i fostertilstanden (ikke nødvendigvis zikavirus), mens 3.466 tilfælde (42 %) blev afkræftet. 3.061 tilfælde (37 %) er stadig under udredning. I et studie fra juni 2016 i The Lancet undersøgte man 1.501 tilfælde af mulig zikavirus-relateret mikrocephali mellem november 2015 og februar 2016 i Brasilien. 899 tilfælde (60 %) blev afkræftet, mens der blandt de resterende var 76 bekræftede tilfælde, 54 stærkt sandsynlige (’highly probable’), 181 moderat sandsynlige (’moderate probable’) og 291 noget sandsynlige (’somewhat probable’) tilfælde af medfødt zikavirus-syndrom. Den i Brasilien anvendte definition på mulig zikavirus-relateret medfødt microcephali er, som det ses, meget bred, og vedrører tilfælde af gravide, nyfødte, dødfødte og/eller aborter, der bør rapporteres og undersøges nærmere. Det anslåede tal kan derfor ikke tages som udtryk for det sande antal tilfælde i Brasilien af mikrocephali efter zikavirusinfektion. Tilsvarende overhyppighed er noteret for Guillain Barré’s syndrom i områder med zikavirus-transmission.

Selv om det nu er internationalt videnskabeligt anerkendt, at zikavirusinfektion i graviditeten kan give misdannelser i centralnervesystemet hos fostre, er der mange spørgsmål, der er ubesvarede. Det er fx uvist, om det er alle zikavirus-typer, der kan forårsage disse misdannelser, og om der er yderligere risikofaktorer, der spiller en rolle. Der resterer meget arbejde med at bestemme, hvor hyppigt misdannelserne forekommer, hvor stor den præcise risiko er i forskellige dele af graviditeten er, og om der er andre faktorer, der har indflydelse på risikoen.

Pr. 7. juli 2016 har 15 lande rapporteret en forøget hyppighed af Guillain Barré’s syndrom og/eller laboratoriebekræftelse af zikavirus hos patienter med Guillain Barré’s syndrom.

Forebyggelse og behandling

Der findes ingen vaccine mod zikavirusinfektion.

Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, både dag og nat, hvorfor myggestiksprofylakse er nødvendig hele dagen igennem, dog særligt om morgenen og sent om eftermiddagen, hvor myggene er mest aktive. Mest effektiv beskyttelse opnås ved omhyggelig og gentagen påføring af myggebalsam på huden, som typisk er virksomt i ca. 4-6 timer, afhængig af typen af balsam. Mest effektive er midler, som indeholder stoffet DEET.

Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men er en sygdom af 4-7 dages varighed der går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Panodil og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.

Diagnostik

Diagnostik af zikavirusinfektion baseres på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale (PCR-analyse) fra zikavirus. Statens Serum Institut har udviklet analyser hertil.

Risiko for rejsende

For rejsende til områder med udbrud af zikavirus (tabel 1) er den præcise risiko for smitte på nuværende tidspunkt ukendt. Der er kun rapporteret om få tilfælde importeret til Europa. Smitterisikoen vil afhænge af smittetransmissionen, risikoen for eksposition for myg på rejsen samt rejsens længde.

WHO har den 19. maj 2016 udgivet en vurdering af sandsynligheden for, at man vil se lokal transmission og udbrud af zikavirus i lande i Europa. Vurderingen er baseret på en række faktorer: 1) om der er forekomst af Aedes-myg i de enkelte lande, 2) om de klimatiske forhold tillader spredning af Aedes-myg til pågældende lande, 3) om der historisk er set udbrud af virussygdomme overført af Aedes-myg i landet, 4) om der er pågående zikavirus-transmission i nabolandet, og 5) graden af luft-, skibs- og biltrafik til landet. Endvidere har man set på de enkelte landes rapporterede beredskab til bekæmpelse af myg og zikavirus. Generelt finder WHO, at sandsynligheden i Europa kun er lav-til-moderat, men med høj risiko enkelte steder (Madeira og visse dele af Sortehavskysten), hvor Aedes aegypti-myg allerede forekommer. Landene omkring Middelhavet er i moderat risiko, mens sandsynligheden for lokal zikavirus-transmission i Nordeuropa inklusive Danmark af WHO vurderes som lav.

På nuværende tidspunkt er dog endnu ikke set lokal transmission af zikavirus i Europa, kun importerede tilfælde. WHO-rapporten beskriver teoretiske forhold omkring mulig fremtidig smitteudbredning. Der er således aktuelt ingen anbefalinger vedrørende rejser til Sydeuropa eller andre steder i Europa med hensyn til risiko for smitte med zikavirus. Det skal understreges, at der i Danmark aktuelt ingen risiko er for transmission af zikavirus, eftersom Aedes-myggene, der kan overføre sygdommen, ikke findes her. Sundhedsmyndighederne følger dog udviklingen tæt, inklusive overvågning af myg.

For rejsende til de olympiske lege i Rio i Brasilien i sommeren 2016 har ECDC den 9. juni udgivet en opdateret vurdering af sundhedsrisici for rejsende. Det vurderes fortsat, at risikoen for at blive stukket af en myg og dermed muligt smittet med zikavirus eller andre myggeoverførte sygdomme (denguefeber og chikungunya), generelt er meget lav, da det er vinter i Brasilien i august/september under legene. Dog er risikoen højere i Manaus, Belo Horisonte og Brasilia, hvor visse fodboldkampe bliver spillet. Ved ophold i disse områder bør man overveje at blive vaccineret mod gul feber samt tage medikamentel profylakse mod malaria (sidstnævnte kun i Manaus). Samtidig bør man altid beskytte sig mod myggestik ved rejser til områder med risiko for smitte med myggeoverførte sygdomme, dvs. til hele Brasilien. Udover zikavirus beskytter dette også mod andre myggeoverførte sygdomme som denguefeber og chikungunya.

De største sundhedsrisici for rejsende til olympiaden vurderes i øvrigt at være maveinfektioner som følge af dårlig fødevarehygiejne samt pådragelse af resistente tarmbakterier.

Alle rejsende til Brasilien bør som minimum være beskyttet mod difteri, stivkrampe og hepatitis A via vaccination.

Anbefalinger til danske rejsende

De danske sundhedsmyndigheders anbefalinger til danske rejsende er i overensstemmelse med aktuelle anbefalinger fra det europæiske center for sygdomskontrol ECDC (8. juli 2016).

- Alle rejsende til og personer bosat i de ramte områder (tabel 1 og figur 1) anbefales at beskytte sig hele dagen mod myggestik, særligt om morgenen og sent om eftermiddagen. Myggestiksbeskyttelse omfatter:

  • Brug af myggespray eller myggeolie i overensstemmelse med produktanvisninger
  • Lange bukser og lange ærmer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive (solopgang og solnedgang)
  • Sove i skærmede rum eller rum med air-conditioning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da under myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede.

- Det antages, at rejser til områder med gode betingelser for udklækning af myg, dvs. landlige/jungleområder og slumområder i storbyer vil være af større risiko end til områder forskellige fra disse, inklusiv højtbeliggende områder >2000 m. Forretningsrejsende til storbyer med overvejende ophold i airconditionerede biler og hoteller vurderes som havende en meget lav risiko for smitte.

- Det er nu veletableret, at gravide (fosteret) er i særlig risiko ved smitte med zikavirus, og i overensstemmelse med den aktuelle risikovurdering fra ECDC og WHO´s rejseanbefalinger anbefales gravide eller kvinder, der aktuelt påtænker at blive gravide, derfor at udskyde ikke-nødvendige rejser til de berørte områder, særligt lande/landområder med stigende eller udbredt smitteudbredelse (tabel 1 og figur 1). Såfremt rejsen ikke kan udskydes, skal den gravide være særligt opmærksom på myggestiksbeskyttelse.

- Kvinder, der har rejst i de berørte områder og som planlægger graviditet, opfordres til at vente 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide.

- Gravide, som har rejst i zikavirus-ramte områder i graviditeten bør nævne dette ved graviditetskontroller.

- Man ved endnu lidt om risikoen for seksuel overførsel af smitte. Det anbefales på nuværende tidspunkt, at mænd, der kommer hjem fra områder med udbrud af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anvender kondom under resten af graviditeten. Hvis partneren er i den fertile alder men ikke er kendt gravid, anbefales det, at manden anvender kondom i mindst 2 måneder efter hjemkomsten. Hvis manden har haft symptomer på zikavirusinfektion under rejsen eller får det i løbet af de 8 uger, bør parret ud fra et forsigtighedsprincip bruge kondom i i hvert fald 6 måneder.

- Rejsende inklusiv personer med nedsat immunforsvar eller svære kroniske sygdomme, der udvikler symptomer på infektion med zika-, dengue- eller chikungunyavirus (se indledningen) inden for 2 uger efter hjemkomst fra berørte områder, tilrådes kontakt til egen læge og at nævne, at man har opholdt sig i et zikavirus-ramt område.

Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus

Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide, der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.

Internationale organisationer og links

Såvel det europæiske center for sygdomskontrol (ECDC), verdenssundhedsorganisationen (WHO), det amerikanske center for sygdomskontrol (CDC) og den panamerikanske sundhedsorganisation (PAHO) følger situationen tæt.

Links til relevante sider om zikavirus:

ECDC: http://ecdc.europa.eu/en/healthtopics/zika_virus_infection/Pages/index.aspx
WHO: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/zika/en/
CDC: http://www.cdc.gov/zika/
PAHO: http://www.paho.org/hq/

 

 

Sidst redigeret 3. august 2016

Sygdomsleksikon

Eksterne links

Internationale organisationer, der følger situationen tæt:

ECDC (Det europæiske center for sygdomskontrol)
WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
CDC (Det amerikanske center for sygdomskontrol)
PAHO (Den panamerikanske sundhedsorganisation)