CEI-NYT
Information fra Central Enhed for Infektionshygiejne
Nr 116 - Januar 2011
Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2010
Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2010 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner (NI) på danske sygehuse.
Undersøgelsen omfattede 4457 patienter på 32 sygehuse, fordelt på de 5 regioner. Dette udgjorde mere end 1/4 af det samlede antal somatiske patienter på undersøgelsestidspunktet.
Registrerede parametre
Undersøgelsesmetode og registrerede parametre var som beskrevet tidligere (se CAS-nyt nr.110; dog indgik overfladisk postoperativ sårinfektion ikke i den obligatoriske registrering denne gang. For at kunne sammenligne den aktuelle med tidligere undersøgelser er de overfladiske sårinfektioner derfor her trukket ud af de tidligere data). Urinvejsinfektion (UVI), nedre luftvejsinfektion (NLVI), dyb postoperativ sårinfektion (DPSI) og bakteriæmi/sepsis (BAK/SEP) blev registreret.
Tabel 1. Antal patienter i us., antal NI samt infektionsprævalens
(inf./100 ptt.), fordelt på speciale
- efterår 2009, forår 2010 og efterår 2010 |
|
Antal patienter i us. |
Antal NI (prævalens) |
| Speciale |
E09 |
F10 |
E10 |
E09 |
F10 |
E10 |
| INT MED |
1931 |
2081 |
2261 |
146
7,6 |
127
6,1 |
117
5,2 |
| KIR |
335 |
486 |
497 |
18
5,4 |
13
2,7 |
25
5,0 |
| KAR/THO |
67 |
33 |
106 |
2
3,0 |
2
6,1 |
11
10,4 |
| URO |
225 |
173 |
193 |
24
10,7 |
7
4,0 |
14
7,3 |
| GAS KIR |
403 |
255 |
339 |
39
9,7 |
19
7,5 |
40
11,8 |
| ORT KIR |
712 |
629 |
751 |
69
9,7 |
60
9,5 |
59
7,9 |
| INTENS |
150 |
132 |
165 |
64
42,7 |
58
43,9 |
74
44,8 |
| PÆD |
137 |
125 |
145 |
2
1,5 |
2
1,6 |
2
1,4 |
| I ALT |
3960 |
3914 |
4457 |
364
9,2 |
288
7,4 |
342
7,7 |
INT MED: intern medicin (inkl. geriatri og neurologi). KIR: inkl. plastikkir. og gyn.-obs. KAR THO: kar- og thoraxkirurgi. GAS KIR: kir. gastroenterologi. ORT KIR: ortopædkirurgi. INTENS: intensiv behandling (inkl. hjernetraumebeh.). PÆD: pædiatri
Tabel 2. Fordeling (%) af infektionstyper inden for de enkelte specialer
- efterår 2009/ forår 2010/ efterår 2010 |
| Speciale |
UVI |
NLVI |
DPSI |
BAK/SEP |
| INT MED |
37,7/
40,9/
39,3 |
37,7/
41,7/
38,5 |
4,1/
4,7/
9,4 |
20,5/
12,6/
12,8 |
| KIR |
22,2/
15,4/
28,0 |
33,3/
23,1/
4,0 |
38,9/
53,8/
44,0 |
5,6/
7,7/
24,0 |
| KAR/THO |
0/
0/
0 |
100/
100/
27,3 |
0/
0/
63,6 |
0/
0/
9,1 |
| URO |
70,8/
28,6/
28,6 |
0/
14,3/
7,1 |
12,5/
14,3/
21,4 |
16,7/
42,9/
42,9 |
| GAS KIR |
12,8/
15,8/
22,5 |
15,4/
26,3/
15,0 |
41,0/
31,6/
57,5 |
30,8/
26,3/
5,0 |
| ORT KIR |
21,7/
25,0/
22,0 |
18,8/
11,7/
23,7 |
55,1/
58,3/
49,2 |
4,3/
5,0/
5,1 |
| INTENS |
1,6/
6,9/
4,1 |
53,1/
62,1/
54,1 |
18,8/
10,3/
20,3 |
26,6/
20,7/
21,6 |
| PÆD |
0/
0/
50,0 |
0/
0/
0 |
0/
0/
0 |
100,0/
100,0/
50,0 |
Resultater
I efteråret 2010 indgik i alt 274 afdelinger/afsnit. Fordelingen på forskellige specialer fremgår af tabel 1.
I alt blev der påvist 342 infektioner opstået i forbindelse med sygehusopholdet, svarende til en samlet prævalens på 7,7 %. På 116 afdelinger/afsnit blev der ikke påvist NI.
Infektionshyppigheden varierede fra speciale til speciale (se tabel 1), lavest for pædiatri og højest for intensiv behandling. Tabel 2 viser som tidligere, at de forskellige infektionstyper optræder med vidt forskellig fordeling inden for de enkelte specialer.
Ved efterårets undersøgelse var 5 (1,5 %) af NI pådraget på privathospital, de resterende på offentligt sygehus.
Efteråret 2010 var 27,2 % af patienterne opereret, og 33,4 % af samtlige patienter fik antibiotika. Der blev påvist 680 samfundserhvervede infektioner (15,3 %).
Tabel 3. Antal NI/prævalens (relativ fordeling i %)
forår og efterår 2009 samt forår og efterår 2010 |
| Infektion |
F 2009 |
E 2009 |
F 2010 |
E 2010 |
| UVI |
67/
2,3
(29,8) |
97/
2,4
(26,6) |
78/
2,0
(27,1) |
83/
1,9
(24,3) |
| NLVI |
64/
2,2
(28,4) |
116/
2,9
(31,9) |
107/
2,7
(37,2) |
110/
2,5
(32,2) |
| DPSI |
64/
2,2
(28,4) |
82/
2,1
(22,5) |
61/
1,6
(21,2) |
99/
2,2
(28,9) |
| BAK/SEP |
30/
1,0
(13,3) |
69/
1,7
(19,0) |
42/
1,1
(14,6) |
50/
1,1
(14,6) |
| I ALT |
225/
7,7
(100) |
364/
9,2
(100) |
288/
7,4
(100) |
342/
7,7
(100) |
Der er således stadig en prævalensrate af de fire hyppigste/alvorligste sygehuserhvervede infektioner på knap 8 %. Der er altså fortsat et forbedringspotentiale. Fra de infektionshygiejniske enheder har vi kendskab til mange og differentierede initiativer, der aktuelt er i gang for at nedbringe infektionsforekomsten, ligesom implementering af Den Danske Kvalitetsmodel må forventes at skabe et kvalitetsløft. Overordnet er der brug for en tilstrækkelig overvågning, implementering af evidensbaserede retningslinjer, løbende undervisning og uddannelse samt tilstrækkelige infektionshygiejniske ressourcer at trække på.
For detaljer og resultater fra undersøgelserne siden 2008 henvises til CAS-nyt nr. 108, 110 og 113. Resultaterne fra disse vil inden for kort tid blive samlet et sted på www.ssi.dk.
Prævalensundersøgelse forår 2011
Der afholdes landsprævalensundersøgelse i ugerne 11-13. Relevante dokumenter og FAQ (hyppigt stillede spørgsmål)- se www.ssi.dk
Helklæbende plast uden jod til afdækning af operationsfeltet kan øge risikoen for sårinfektioner
Forespørgsler til CEI vedr. brug af helklæbende plast med og uden jodofor har ført til en nærmere undersøgelse af evidens på området.
CEI har desuden gennemgået tilgængelige data for denne type produkter på det danske marked, forespurgt sygehusene i hvilket omfang de anvendes, samt om de infektionshygiejniske enheder har været involveret ved introduktionen af produktet i sygehuset.
Hvad siger litteraturen?
Et større Cochrane – studie1 har undersøgt, om helklæbende plast har indflydelse på postoperative sårinfektioner. 7 studier fandtes egnede til at indgå i studiet. Fem studier med i alt 3082 deltagere sammenlignede helklæbende plast med ingen plast. Der var signifikant (p=0,03) flere sårinfektioner (13,7 %, relativ risiko 1,23) ved anvendelse af selvklæbende plast uden jod sammenlignet med ingen plast (11,2 %). To studier med i alt 1113 deltagere sammenlignede helklæbende plast imprægneret med jodofor med ingen helklæbende plast. Ingen signifikant forskel blev vist på de postoperative sårinfektioner (6,8 % med vs. 6,5 % uden). Brug af helklæbende plast med jodofor kan betyde en unødvendig øget udgift2.
Indhold af jodofor
Datablade for helklæbende plast, der forhandles i Danmark, er gennemgået. Koncentrationen af jodofor fremgik ikke af databladene og kunne ikke oplyses fra forhandlerne.
Anvendes disse produkter?
Sygehusene svarede, at disse afdækninger med og uden jod blev anvendt på de fleste operationsgange3.
Infektionshygiejnisk vurdering lokalt
En spørgeundersøgelse til de infektionshygiejniske enheder viste, at meget få hygiejnesygeplejersker er involveret i indkøb, hvor der kan være et infektionshygiejnisk problem, og at helklæbende plast med og uden jodofor heller ikke er nævnt i de infektionshygiejniske retningslinjer ved implementering af produktet3.
Konklusion
Det vækker bekymring, at disse produkter er taget i anvendelse på de fleste operationsgange i Danmark uden hensyntagen til den foreliggende evidens for påvirkning af sårinfektionsraten, og uden at de infektionshygiejniske enheder har været konsulteret. Specielt set i lyset af, at postoperative sårinfektioner er blandt de hyppigste infektioner erhvervet i sundhedssektoren, bør nye produkter til det præ- og peroperative område ikke indføres uden dialog med de infektionshygiejniske enheder.
På grundlag af ovenstående resultater kan CEI ikke anbefale brug af helklæbende plast uden jodofor ved operationer. Brug af helklæbende plast med jodofor kan betyde en unødvendig øget udgift.
Referencer
- Webster J, Alghamdi A. Use of plastic adhesive drapes during surgery for preventing surgical site infection (Review), The Cochrane Collaboration, The Cochrane Library 2009, Issue 3.
- Qvist N, Kolmos HJ. Helklæbende plast til afdækning af operationsfeltet kan øge risikoen for sårinfektioner. Ugeskr Læger 2009; 171:2989-91.
- Amtsbiller H. Poster ved DKCS-årsmøde 2010.