PDF-ikonPrintikon

Fakta om MRSA og MRSA 398

Der er sket fire dødsfald siden 2012 blandt patienter med MRSA af svinetypen CC398. I den forbindelse kan man her se en række fakta om stafylokokker, MRSA og særligt MRSA CC398.

Om stafylokokker:

  • Stafylokokker, er en naturlig del af bakteriefloraen i næsen / på huden hos ca. 50 % af alle mennesker. Man kan ikke mærke, om man bærer bakterien i næsen eller på huden
  • Hos ellers raske mennesker giver stafylokokker først og fremmest infektioner i huden (fx børnesår og bylder). Generelt gælder, at så længe man ikke har hul på hud eller slimhinde, så bliver man ikke syg af bakterierne
  • Svækkede personer kan få mere alvorlige infektioner med stafylokokker. Stafylokokker er den hyppigste årsag til infektioner efter operationer (her har man jo netop brudt hudbarrieren)
  • Alvorlige infektioner inklusive blodforgiftning er, trods brug af antibiotika, fortsat forbundet med høj dødelighed især hos personer med svækket immunforsvar. Ved blodforgiftning er der i gennemsnit 20 % risiko for død ved almindelige følsomme stafylokokker stigende til 30-40 % for resistente stafylokokker.

Om MRSA:

  • MRSA står for methicillin resistente Staphylococcus aureus
  • MRSA er en type stafylokokker, der er resistente overfor en række antibiotika, som er standardbehandling mod stafylokokker – heriblandt methicillin
  • MRSA-bakterier er ikke resistente overfor alle antibiotika og kan stadig behandles med fx vancomycin. Afhængig af faktorer, som anden svær sygdom og infektionssted, kan nogle behandlinger være langvarige og resultatløse
  • For ikke at sprede MRSA behandler man personer, der bærer bakterierne (personer, der ikke er syge) ved at fjerne bakterierne fra huden og fra næsen ved brug af antibiotika i næsen og vask med desinficerende sæbe (SST)
  • Den hyppigste smittekilde til MRSA er direkte kontakt med andre mennesker. Bakterierne kan overleve længe (måneder) i fx sengetøj, på møbler, i støv på gulvet og andre steder
  • I 2013 var der 2.094 nye MRSA tilfælde (alle typer MRSA), hvoraf knap halvdelen havde en infektion. Heraf havde 30 alvorlige infektioner (blodforgiftning)

Om MRSA CC398:

  • MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013. MRSA CC398 udgjorde i 2013 31 % af alle nye MRSA tilfælde i Danmark
  • MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark
  • I marts 2014 blev det klart, at tre danskere var døde i årene 2012 og 2013 som følge af MRSA CC398. I maj blev der registreret et 4. dødsfald, som var sket i 2014

 

Bakterietype  Dødsfald som følge af blodforgiftning med stafylokokker i årene 2009 - 2013 
Alle typer stafylokokker  1.241
Alle typer MRSA 27
Heraf MRSA CC398 3 (samt 1 i 2014)

Antallet af MRSA tilfælde registreres på Statens Serum Institut og rapporteres sammen med andre data om resistente bakterier og brug af antibiotika i den årlige DANMAP rapport samt i EPI-NYT.

Download DANMAP rapporter

MRSA i andre lande: 

Det europæiske forebyggelsescenter ECDC udgav i efteråret 2013 en oversigt over MRSA i EU. Oversigten viser, at Danmark fortsat ligger lavt i forhold til de fleste andre europæiske lande. Mens hele 18 % af prøver fra patienter med stafylokok blodforgiftning i Europa var MRSA i 2012, var andelen kun 1.5 % i Danmark.  

(Denne tekst er redigeret den 17. september 2014)

Sådan foregår overvågningen af MRSA i Danmark

MRSA er anmeldelsespligtigt. Det vil sige, at når en prøve fra en patient viser sig at indeholde MRSA, skal de klinisk mikrobiologiske afdelinger på hospitalerne anmelde tilfældet til Statens Serum Institut.

Behandlende læge indsender kliniske oplysninger, herunder om den smittede har været i kontakt med andre personer, der er smittet med MRSA, og om prøven er blevet taget, fordi patienten har en infektion. Derudover skal bakterien sendes til Statens Serum Institut, så det kan undersøges, hvilken type MRSA, der er tale om. 

Statens Serum Institut kan på den baggrund overvåge, hvor mange patienter, der smittes med MRSA i Danmark. SSI får via overvågningen informationer om, hvor mange der er smittet, og hvor mange, der har en infektion, da de bliver testet.

Det fremgår ikke af denne overvågning om patienterne senere dør af infektionerne.

Blodforgiftning med MRSA (bakteriæmi) overvåges på SSI via en frivillig indsendelse fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger. Denne ordning har fungeret siden 1960 og det vurderes, at ca. 90 % af tilfælde med blodforgiftninger bliver anmeldt til SSI. SSI indhenter derefter kliniske oplysninger fra Landspatientregistret.

Heller ikke bakteriæmiovervågningen viser altid, om patienterne er døde af infektionen Stafylokoklaboratoriet på Statens Serum Institut undersøger derfor  i cpr-registret, om patienterne med MRSA bakteriæmi er døde indenfor 30 dage efter anmeldelsen. Da patienterne ikke nødvendigvis dør af infektionen – men også kan dø af andre årsager – er det derefter nødvendigt at kontakte de behandlende afdelinger på hospitalerne for uddybende oplysninger om dødsårsagen.

Der er ikke tale om en ”real-time” overvågning, hvor et dødsfald af MRSA automatisk bliver kendt med det samme eller i løbet af få dage. Fremover bliver overlevelse for MRSA bakteriæmier overvåget kvartalsvist og data publiceres på SSI’s hjemmeside. Årlige opgørelser vil fortsat blive offentliggjort i DANMAP og bakteriæmirapporter.

Grafik over andelen af bakteriæmier med MRSA i EU

Procentdelen af stafylokokprøver, der indeholdt MRSA I 2012. Kilde: EARS-net / ECDC

Søg i nyheder: