PDF-ikonPrintikonTip en ven

Information om HPV program

HPV program for 19 - 26 årige er endnu ikke implementeret.


I Finanslov for 2012 der forventes vedtaget i januar 2012, indgår at piger i alderen 19 - 26 år skal have tilbudt gratis HPV vaccination i løbet af 2012 og 2013. 

Vaccination af disse aldersgrupper kan imidlertid ikke igangsættes før finansloven er vedtaget og vaccinerne er indkøbt, hvilket kan omfatte et EU-udbud.

Der må derfor ikke bestilles HPV-vacciner til vaccination af denne aldersgruppe på nuværende tidspunkt, da der ikke er lovhjemmel til det.

SSI vil løbende informere om tidspunktet for implementeringen af programmet for denne aldersgruppe - forventeligt inden for de kommende måneder.

Vaccination af de 12-årige piger vil fortsætte som tidligere og vacciner til dette formål kan som altid bestilles via blanket6 eller via telefonisk henvendelse til SSI.

Bemærk venligst at vaccination af personer udenfor programmet ikke må foregå med vacciner hjemkøbt til programmet, dvs. vacciner fra 10 stks. pakninger fra SSI, men alene ved brug af 1 stks. pakninger der kan rekvireres fra SSI eller med vacciner købt via apotekerne.

Søg i nyheder: