Biologiske undersøgelser af pulverbrev i Socialdemokraternes kontor
26. august 2010
Resultatet af specialanalyser på Statens Serum Institut viser, at afspærringsområdet kl. 17.40 nu kan indskrænkes til den berørte bygning (Danasvej 7, 1910 Frederiksberg).
Uden for denne bygning kan det med sikkerhed konkluderes, at der ikke er - og at der heller ikke på noget tidspunkt har været - farligt biologisk materiale.
Yderligere undersøgelser pågår på Statens Serum Institut for også at kunne udelukke eventuel tilstedeværelse af farligt biologisk materiale inde i den berørte bygning, som derfor fortsat skal være afspærret.
Center for Biosikring og -Beredskab
Statens Serum Institut