PDF-ikonPrintikon

Ny viden om resistens mod influenzamidler

Det er vigtigt hurtigt at teste patienter, der behandles med antivirale midler mod influenza, så snart mistanke om behandlingssvigt opstår. Dels for at undgå udvikling af resistens og unødig behandling med ineffektive midler dels for at forhindre spredning af resistente influenzavirae, viser ny undersøgelse fra SSI

En patient med nedsat immunforsvar grundet kræftbehandling fik influenza. På grund af det nedsatte immunforsvar fik patienten med det samme behandling med det ene af to mulige antivirale influenza midler. Men behandlingen fik ikke bugt med influenzaen, og patienten fik i løbet af de næste seks måneder først endnu en behandling med det samme middel og derefter to med det andet antivirale middel. Men ingen af behandlingerne kunne slå influenzaen ned, og patienten overlevede ikke sygdommen.

Influenzavirus

Ligesom bakterier kan blive resistente mod antibiotika, kan influenzavirus blive resistente overfor antivirale midler. Det nye studie viser detaljeret resistensudviklingen i virus fra en patient

Detaljeret billede af ændringer i virus

Prøver fra patienten - taget på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet -blev sendt til det Nationale Influenza Center på Statens Serum Institut. Her har forskerne nu gransket dem til bunds med flere metoder - heriblandt virus dyrkning og sekventering ved brug af next-generation-sequencing (NGS). Det har givet et detaljeret billede af, hvordan virus ændrede sit genom og udviklede adskillige resistensgener mod de to behandlingstyper.

"De detaljerede undersøgelser og anvendelse af det sensitive NGS-sekvensering afslørede ændringer i influenzavirus, som ellers havde været svære at detektere, og endvidere at nye resistente sub-populationer af virus blev udviklet under forløbet med antiviral behandling", siger seniorforsker og influenzaekspert Ramona Trebbien, Statens Serum Institut.

Resistenstest efter tre måneder

Den første gang, SSI fik tilsendt en prøve med henblik på at bestemme, om der var tale om en resistent virusinfektion, var taget tre måneder efter, patienten blev syg. På dette tidspunkt var der givet to fulde omgange behandling med det første, antivirale middel, oseltamivir (også kendt som Tamiflu).

De tidligere prøver er først bagefter blevet testet for spor af resistens, og det viste sig, at en prøve taget på 20. dagen, hvor den 2. omgang behandling begyndte, allerede viste resistens mod midlet.

"Det understreger vigtigheden af at teste tidligt for resistens - for at undgå unødig behandling med ineffektive midler og spredning af resistente influenzavirae" siger Thea Kølsen Fischer, professor og leder af det Nationale Influenza Center

Forskel på prøver fra næse og lunger

Et andet væsentligt fund var, at der var forskel på, hvor resistent virus var – alt efter, om de stammede fra en prøve taget i næsen eller en prøve af opspyt fra lungerne.

”Det er noget, vi skal undersøge nærmere, for det kan jo tyde på, at en prøve ikke bare er en prøve fra en patient med en alvorlige influenzainfektion, men at prøvetypen er vigtig”, siger Ramona Trebbien

Studiet og den fulde kortlægning af resistens i prøverne er lavet i samarbejde med Infektionsmedicinske eksperter fra Odense Universitets Hospital og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance.

Læs den videnskabelige artikel i Eurosurveillance:

Development of oseltamivir and zanamivir resistance in influenza A(H1N1)PDM09 virus, Denmark, 2014

Se video om den laboratoriebaserede influenzaovervågning på SSI

Søg i Forskningsnyt:

Kontakt

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Virologisk Overvågning og Forskning (VOF) 

Seniorforsker Ramona Trebbien

Tlf.: 3268 3591

 

Afsnitsleder, overlæge, Dr. Med.

Thea Kølsen Fischer,

Tlf.: 3268 3443



Sygdomsleksikon