PDF-ikonPrintikon

Stor bevilling til forskning i malaria

Hidtil har stort set alle forsøg på at udvikle en vaccine mod malaria bygget på patienter, parasitter og myg fra Afrika, hvor sygdommen er mest udbredt. Men sygdommen forekommer også i Sydøstasien, og nu har forskere fra Statens Serum Institut fået penge fra Det Strategiske Forskningsråd til at undersøge, om sygdommen har anderledes træk i Indien.

Cirka 24 millioner indere bliver hvert år smittet med malaria, anslår WHO. Det er omkring en tiendedel af det samlede årlige antal malariatilfælde i verden. Langt de fleste mennesker smittes dog med malaria i Afrika, og her har sygdommen også ofte alvorligere følger. Hele 90 pct. af dem, der dør af malaria, er fra Afrika, og de fleste er børn.

På grund af denne kraftige sygdomsbyrde i Afrika er det også her, stort set al forskning i sygdommen hidtil har taget udgangspunkt. Også den forskning, der foregår på Statens Serum Institut. Men med næsten syv millioner kroner i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd kan der nu sættes gang i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om der er forskel på den måde, sygdommen udvikler sig på hos afrikanere og hos indere.

-Malaria er en global sygdom. Derfor skal en vaccine mod sygdommen også være global. Men alt det, vi ved i dag, er beskrevet fra Afrika. Det er her, vi har fundet de proteiner, der spiller en rolle for udvikling af immunitet mod sygdommen. Kun få har forholdt sig til, om det er de samme proteiner, der gør sig gældende andre steder i verden, forklarer Michael Theisen, seniorforsker ved Statens Serum Institut.

Sammen med kollegerne Michael Christiansen og Niels Heegaard fra Statens Serum Institut skal han stå for forskningsprojektet, der sker i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, ExpreS2ion Biotechnologies og forskere i Indien.

- Med denne bevilling, er der nu mulighed for at undersøge, om vores vacciner vil kunne virke i Indien, siger han.

Malariaparasittens ømme punkter

Udvikling af effektive malariavacciner til brug for befolkningerne i de ramte områder vil udgøre en milepæl i kampen mod sygdommen. Michael Theisen har forsket i malaria i hen ved 20 år. Han har bl.a. været med til at udvikle en vaccinekandidat, der i øjeblikket afprøves på 1849 børn mellem 1 og 5 år i fire afrikanske lande: Burkina Faso, Gabon, Ghana, og Uganda. Denne vaccine bygger på to proteiner, som forhåbentlig viser sig at være særligt ømme punkter for malariaparasitten i Afrika.

- Derudover har vores samarbejdspartnere fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet ligeledes udviklet vaccinekandidater, der skal beskytte dels mod børnemalaria og dels mod graviditetsmalaria, som er en særlig form for malaria hos førstegangs gravide, siger Michael Theisen.

Malariamyg

Malaria smitter, hvis man bliver stukket af en inficeret myg. Fra man bliver stukket, går der cirka en uge, før man begynder at få symptomer og blive syg.

I malariaparasitten er der 6000 proteiner. Alle kan i princippet benyttes til at bekæmpe sygdommen i form af en vaccine. Men hvordan virker de? Og virker de lige godt over alt i verden? Det er disse spørgsmål, det nye forskningsprojekt skal søge svar på.

I Indien skal der samles blodprøver fra en stor gruppe malariaramte børn og voksne. Ved at se på antistofprofilerne i mange prøver kan man vurdere, om de indiske malariapatienter generelt vil have gavn af de danske vaccinekandidater, ligesom man kan prøve at definere nye vaccinekandidater.

-Vi har udstyr, der kan identificere parasittens proteiner og de enkelte dele af proteinerne. Hvis vi finder noget, der tyder på, at der er geografiske forskelle, har vi mulighed for at vælge andre proteiner, end vi hidtil har arbejdet med, og lede efter flere komponenter til vaccinen. Måske kan vi finde et eller flere ømme punkter, som er særligt for de malariatyper, der er udbredt i Indien, siger Michael Theisen.

-Der er oplagt synergi i samarbejdet. Vi kan forskellige ting i Indien og Danmark, og sammen vil vi kunne finde ud af meget mere, end nogen af os hver for sig kunne gøre. Derudover er projektet baseret på et langt samarbejde mellem SSI og lederen of det Indiske arbejde, Dr. Subhash Singh. siger Michael Theisen.

Målet er at forhindre sygdomsudvikling

Malaria skyldes en parasit. Man bliver smittet, hvis man stikkes af en inficeret malariamyg. Fra man bliver stukket, går der cirka en halv time, før parasitten når leveren. Her bliver den i cirka en uge, før den fortsætter sin udvikling i blodet. Derefter begynder man at få symptomer og blive syg.

Der findes flere former for malaria. Nogle er dødelige – andre gør den smittede person syg i perioder og bliver i kroppen, så symptomerne kan komme igen og igen.

Man kan ikke forhindre smitte med parasitten, men ved at vaccinere kan man måske forhindre sygelighed.



Søg i Forskningsnyt:

Relateret indhold

Kontakt

Medfødte Sygdomme
Molekylær Medicin
Michael Theisen

Tlf.: 3268 8552

Sygdomsleksikon