Genetiske forskelle medvirker til at europæere oftere dør af malaria end afrikanere
23. januar 2012
Det har længe været kendt at etniske europæere langt oftere dør af alvorlig malaria end etniske afrikanere. Ny forskning fra SSI peger på, at europæere har op til 75 % større risiko for at udvikle hjernemalaria end afrikanere, og at årsagen skal findes i generne.
Allerede i 1800-tallet blev det kendt, at der var forskel på europæernes og afrikanernes evne til at overleve de forskellige febersygdomme som florerede i Afrika, herunder malaria. I perioden 1820-1850 sendte Danmark 100 officerer til Ghana for at gøre tjeneste ved Guldkystens forter. Ca. 1/3 døde af febersygdomme herunder malaria umiddelbart efter ankomsten og halvdelen døde inden hjemrejsen. Denne meget høje dødelighed fandtes ikke hos afrikanere.
Trods mange års spekulationer over hvorfor afrikanere i højere grad lever med og overlever malaria end ikke-afrikanere, så er det ikke lykkedes at finde årsagen. Det råder forskere på SSI nu bod på. I et netop offentliggjort studie i det internationale tidsskrift PLOs One viser de, at forklaringen med stor sandsynlighed skal findes i genetiske forskelle. Resultaterne kan vise sig afgørende i bekæmpelsen af hjernemalaria.
Aktivt gen dominerer hos ikke-afrikanere
Forskerne viser, at det er et gen ved navn RNASE3, som spiller en rolle for om man udvikler den almindelige og mere ukomplicerede malaria eller den dødelige hjernemalaria. RNASE3 har betydning for, hvordan immunforsvaret reagerer på angreb og optræder i mennesket i en aktiv og inaktiv form.
”Det vi kan se er dels, at der er en tæt sammenhæng mellem risikoen for at udvikle hjernemalaria og den aktive form af RNASE3-genet, dels at det netop er hos ikke-afrikanere at RNASE3 i den aktive form er dominerende. Resultatet er, at ikke-afrikanere har helt op til 75 % større risiko for at udvikle den dødelige hjernemalaria,” fortæller dr.med., seniorforsker Michael Theisen fra SSI.
Kroppens immunforsvar løber løbsk
Den aktive udgave af RNASE3 producerer et giftigt protein ECP som hjælper immunforsvaret med at bekæmpe angreb fra parasitter. Det er derfor lidt af et paradoks at selvsamme protein kan vise sig være årsag til at blodkarrene i hjernen under et malariaangreb beskadiges så blodet trænger ind i hjernen og resulterer i koma og død.
”Viser det sig, at det er kroppens eget forsvar i form af proteinet ECP, der under bestemte uheldige omstændigheder løber løbsk og ødelægger egne celler og væv, så har vi meget vel et springbræt til en medicinsk bekæmpelse af hjernemalaria,” fortæller Michael Theisen.
Hjernemalaria er primært et problem i den 3. verden
Trods ikke-afrikanernes større risiko for at få hjernemalaria, så er det fortsat helt overvejende afrikanere der dør af hjernemalaria. I Afrika dør der ca. 800.000 årligt, hvoraf de fleste er børn under 5 år.
Læs den videnskabelige artikel
Bright Adu, Daniel Dodoo, Selorme Adukpo, Ben A. Gyan2, Paula L. Hedley, Bamenla Goka4, George O. Adjei, Severin O. Larsen, Michael Christiansen1, Michael Theisen: Polymorphisms in the RNASE3 Gene Are Associated with Susceptibility to Cerebral Malaria in Ghanaian Children.