Risikogrupper og vaccinationsmuligheder

Nedenstående tabel 1 og 2 er opdelt ud fra henholdsvis personer i “øget risiko”- og “særlig øget risiko”, hvor pneumokokvaccination bør overvejes. Vejledende vaccinationsmuligheder er ens for de to grupper, se Figur 1 i afsnittet nedenfor. Risikoen for alvorlig pneumokoksygdom bør altid vurderes ift. den enkelte patient og bero på en konkret lægefaglig vurdering.

For vurdering af borgerens/patientens mulighed for tilskud til én eller flere vacciner henvises til Sundhedsstyrelsen.

Tabel 1. Personer i øget risiko for Invasiv Pneumokoksygdom (IPS)

Tabel 2. Personer i særlig øget risiko for Invasiv Pneumokoksygdom (IPS)

* Pneumokokvaccinationsprogrammet bør ideelt afsluttes 4-6 uger før planlagt fjernelse af milten. Er dette ikke muligt, bør vaccination udsættes indtil tidligst to uger efter operationen, hvilket skyldes, at evnen til at respondere adækvat på vaccinen kan være nedsat indtil da.
** For personer i immunsupprimerende behandling anbefales det, så vidt muligt, at afslutte vaccinationsprogrammet to uger før opstart af behandling. Hvis der kun er mulighed for at give én vaccine før opstart, anbefales det at tilbyde PCV13 (personer under 18 år) eller PCV20 (personer over 18) afhængig af personens alder. For patienter, der har fået PCV13, kan der senere suppleres med PPV23.
*** Her gælder særlige vaccinationsanbefalinger

Vær opmærksom på, at ikke alle ovenstående vurderede risikogrupper er omfattet af gældende tilskudsregler. Du kan læse om gældende tilskudsregler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Vaccinationsmuligheder for personer i øget og særligt øget risiko

Figur 1 viser en oversigt over vaccinationsmuligheder for personer i både øget risiko og særligt øget risiko.

Vær opmærksom på at der gælder særlige anbefalinger for personer under 18 år , samt stamcelletransplanterede.

Personer under 18 år i særlig øget risiko for IPS

Der kan være tilfælde, hvor et barn, der tilhører en risikogruppe, ikke har modtaget PCV13 som en del af børnevaccinationsprogrammet, og hvor det skønnes, at barnet vil have gavn af denne vaccine. Disse børn bør vaccineres som skitseret herunder, og altså ikke som i det normale børnevaccinationsprogram.

Personer under 18 år med særlig øget risiko for IPS, der har modtaget PCV7, men ikke PCV13
1) 1 dosis PCV13
2) 1 dosis PPV23 mindst 8 uger senere (ved alder > 2 år).

Personer under 18 år med særlig øget risiko for IPS, der ikke har modtaget PCV7 eller PCV13

Vaccinationsregimet varierer alt efter alder ved første vaccination.

6 uger - 6 mdr.
1)  3 doser PCV13 med en måneds interval
2)  1 boosterdosis PCV13 i barnets andet leveår

7 mdr. - 1 år
1) 3 doser PCV13 med samme intervaller som i børnevaccinationsprogrammet

1 år - 2 år
1) 2 doser PCV13 med minimum 2 måneders interval

≥2 år
1) 1 dosis PCV13
2) 1 dosis PPV23 minimum 8 uger efter sidste PCV13-dosis.

Stamcelletransplanterede

Vaccination bør ske efter samråd med specialafdeling.

Et forslag til program kunne være:
1) 3 doser PCV13 eller PCV20 minimum 3 måneder efter transplantation. De tre doser gives med minimum 1 måneds interval. Det anbefales at give en 4 dosis 6 måneder efter 3 dosis.
2) For personer, der er vaccineret med PCV13, kan der efterfølgende gives 1 dosis PPV23 mindst et år efter transplantation, for at opnå en bredere beskyttelse. Der skal gå mindst 8 uger fra seneste dosis PCV13.

Revaccination

Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine er ikke anbefalet. Personer som tidligere er vaccineret med PCV7 eller PCV13 kan efter lægefaglig vurdering mindst ét år senere vaccineres med en anden konjugeret pneumokokvaccine med bredere dækning.

Muligheder for revaccination med PPV23 kan ses i Tabel 3.

Tabel 3. Revaccination med PPV23

Antistofmåling

Ved antistofmåling sendes en blodprøve til Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi. Ved behov for hjælp til tolkning af svar, kan Diagnostisk Callcenter på SSI kontaktes.

PCV13 antistoftest: SSI-analyse nr. 706. I sjældne tilfælde kan analysen benyttes til at undersøge antistofniveau hos børn med risikofaktorer, eller i tilfælde hvor der mistænkes vaccinesvigt eller nedsat immunrespons. Resultatet angives med antistofkoncentration for hver af de 12 typer, der undersøges for i μg/mL.

Der udføres ikke antistoftest specifikt for PCV15 og PCV20, men antistoftest for PCV13 kan benyttes.

PPV23 antistoftest: SSI-analyse nr. 695. Analysen kan benyttes ved ukendt vaccinationsstatus, samt til at vurdere behovet for fremskyndet revaccination til borgere i særlig øget risiko for invasiv pneumokoksygdom. Ved antistofmåling indeholder svaret anbefalinger om eventuel revaccination. Ved behov for de individuelle niveauer skal der rettes henvendelse til laboratoriet.

Hyporesponsiveness kan opstå ved gentagne PPV23-vaccinationer med for kort tidsinterval. Det vil sige, at gentagne vaccinationer giver et lavere immunrespons end det primære respons. Der er ikke observeret sådanne tilfælde ved intervaller på mindst 6 år mellem to på hinanden følgende PPV23-vaccinationer.

Usikker vaccinationsstatus PPV23

Personer med usikker vaccinationsstatus i forhold til PPV23 bør få målt antistoffer (analyse nr. 695) før eventuel vaccination.

Med prøvesvaret følger en vurdering af, om personen er beskyttet eller ubeskyttet og således bør revaccineres. Beslutningen omkring hvornår der skal foretages ny antistofmåling afhænger både af, om det er en frisk/rask person eller en med andre risikofaktorer, og hvad eventuelle tidligere antistofmålinger har vist. Ved behov for hjælp til tolkning af svar, kan Diagnostisk Callcenter på SSI kontaktes.

Har patienten ikke responderet efter gentagne vaccinationer med PPV23, vil der ikke opnås effekt ved yderligere revaccination.