Risikogrupper og vaccinationsmuligheder
Personer med visse sygdomme, har større risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Der findes flere vaccinationsmuligheder som er beskrevet i figur 1 nedenfor. Vær opmærksom på intervallerne mellem vaccinerne hos personer der allerede har modtaget mindst én vaccine.
Nedenstående tabel 1 og 2 er opdelt ud fra henholdsvis personer i “øget risiko”- og “særlig øget risiko”, hvor pneumokokvaccination bør overvejes. Vejledende vaccinationsmuligheder er ens for de to grupper, se Figur 1 i afsnittet nedenfor. Risikoen for alvorlig pneumokoksygdom bør altid vurderes ift. den enkelte patient og bero på en konkret lægefaglig vurdering.
For vurdering af borgerens/patientens mulighed for tilskud til én eller flere vacciner henvises til Sundhedsstyrelsen.
Tabel 1. Personer i øget risiko for invasiv pneumokoksygdom (IPS)
Personer i øget risiko for IPS | Eksempler på tilstande (ikke udtømmende liste) |
Raske ældre ≥65 år | |
Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft | |
Diabetes mellitus |
Patienter i medicinsk behandling. |
Kronisk hjertesygdom | Patienter med svær koronarsygdom, inkompensation/hjertesvigt eller svær klaplidelse. Undtaget isoleret hypertension. |
Kronisk lungesygdom |
Patienter med KOL, astma eller kronisk bronkit |
Kronisk nyresygdom |
Patienter med nefrotisk syndrom, kronisk nyresvigt eller personer i dialyse. |
Kronisk leversygdom |
Patienter med cirrose, galdevejsatresi eller kronisk hepatitis. |
Erhvervsmæssig eksposition |
Svejsere |
Tabel 2. Personer i særlig øget risiko for Invasiv pneumokoksygdom (IPS)
Personer i særlig øget risiko for IPS | Eksempler (ikke udtømmende liste) |
Særlige risikogrupper under 18 år |
Patienter med cyanotiske hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, palliativ operation for hjertesygdom, hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation, kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose), hypodynamisk respirationsinsufficiens, nefrotisk syndrom eller immundefekter (eksklusiv agammaglobulinæmi og svær kombineret immundefekt). |
Personer med liquorlækage |
Personer med liquorlækage som følge af traume, større kraniekirurgi eller indlæggelse af shunt. |
Organtransplanterede | |
Personer med tidligere invasiv pneumokoksygdom | |
Personer med cochlear implantation | |
Personer med manglende milt eller dysfunktion af milten* |
Splenektomerede personer eller tilstande, der kan medføre funktionel aspleni eller hypospleni. Nogle sygdomme f.eks. hæmoglobinopati og cøliaki kan føre til varierende grad af hyposplenisme, men behovet for vaccination må bero på klinisk vurdering. |
Personer med immunsuppression** |
Patienter med medfødt immunsuppression inklusiv B-celle svigt eller sygdomme, der medfører immunsuppression, eksempelvis HIV. Patienter med hæmatologiske cancere, der både pga. sygdommen og behandlingen kan være immunsupprimerede, samt patienter i behandling med immunsupprimerende midler, eksempelvis grundet inflammatoriske lidelser eller øvrige cancerformer. |
Stamcelletransplanterede*** |
* Pneumokokvaccination bør ideelt gives 4-6 uger før planlagt fjernelse af milten. Er dette ikke muligt, bør vaccination udsættes indtil tidligst to uger efter operationen, hvilket skyldes, at evnen til at respondere adækvat på vaccinen kan være nedsat indtil da.
** For personer i immunsupprimerende behandling anbefales det, så vidt muligt, at afslutte vaccinationsprogrammet to uger før opstart af behandling.
*** Her gælder særlige vaccinationsanbefalinger
Vær opmærksom på, at ikke alle ovenstående vurderede risikogrupper er omfattet af gældende tilskudsregler. Du kan læse om gældende tilskudsregler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Vaccinationsmuligheder for personer i øget og særligt øget risiko
Figur 1 viser en oversigt over vaccinationsmuligheder for personer ≥ 2 år i både øget risiko og særligt øget risiko.
Vær opmærksom på at der gælder særlige anbefalinger for personer under 2 år, samt stamcelletransplanterede.
Personer under 2 år i særlig øget risiko for IPS
Der kan være tilfælde, hvor et barn under 2 år, der tilhører en risikogruppe, ikke har modtaget PCV13 som en del af børnevaccinationsprogrammet, og hvor det skønnes, at barnet vil have gavn af denne vaccine. Disse børn bør vaccineres som skitseret herunder, og altså ikke som i det normale børnevaccinationsprogram.
Personer under 2 år med særlig øget risiko for IPS, der ikke har modtaget PCV7 eller PCV13.
Vaccinationsregimet varierer alt efter alder ved første vaccination.
6 uger - 6 mdr.
1) 3 doser PCV13 med en måneds interval
2) 1 boosterdosis PCV13 i barnets andet leveår
7 mdr. - 1 år
1) 3 doser PCV13 med samme intervaller som i børnevaccinationsprogrammet
1 år - 2 år
1) 2 doser PCV13 med minimum 2 måneders interval
Stamcelletransplanterede
Vaccination bør ske efter samråd med specialafdeling.
Et forslag til program kunne være:
1) 3 doser PCV13 (< 2 år) eller 3 doser PCV20 (≥2 år) minimum 3 måneder efter transplantation. De tre doser gives med minimum 1 måneds interval. Det anbefales at give en 4 dosis 6 måneder efter 3 dosis.
2) For personer, der er vaccineret med PCV13, kan der efterfølgende gives 1 dosis PPV23 mindst et år efter transplantation, for at opnå en bredere beskyttelse. Der skal gå mindst 8 uger fra seneste dosis PCV13.
Revaccination
Revaccination med samme konjugerede pneumokokvaccine er ikke anbefalet. Personer som tidligere er vaccineret med PCV7 eller PCV13 kan efter lægefaglig vurdering mindst 8 uger senere vaccineres med en anden konjugeret pneumokokvaccine med bredere dækning.
Muligheder for revaccination med PPV23 kan ses i Tabel 3.
Tabel 3. Revaccination med PPV23
PPV23 | ||
Øget risiko |
>6 år siden sidste PPV23 |
Revaccination kan tilbydes til personer i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Antistofmåling er ikke nødvendig. |
Særlig øget risiko | <6 år siden sidste PPV23 | Revaccination kan overvejes, hvis patienten vurderes at være i særlig øget risiko for invasiv pneumokoksygdom og der er mistanke om nedsat immunrespons ved vaccination, eksempelvis grundet immunsuppression. Hos personer i særlig øget risiko for invasiv pneumokoksygdom kan antistofmåling foretages efter 3-5 år, hvorefter nødvendigheden for revaccination vurderes. |
Antistofmåling
Ved antistofmåling sendes en blodprøve til Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi. Ved behov for hjælp til tolkning af svar, kan Diagnostisk Callcenter på SSI kontaktes.
PCV13 antistoftest: SSI-analyse nr. 706. I sjældne tilfælde kan analysen benyttes til at undersøge antistofniveau hos børn med risikofaktorer, eller i tilfælde hvor der mistænkes vaccinesvigt eller nedsat immunrespons. Resultatet angives med antistofkoncentration for hver af de 12 typer, der undersøges for i μg/mL.
Der udføres ikke antistoftest specifikt for PCV15 og PCV20, men antistoftest for PCV13 kan benyttes.
PPV23 antistoftest: SSI-analyse nr. 695. Analysen kan benyttes ved ukendt vaccinationsstatus, samt til at vurdere behovet for fremskyndet revaccination til borgere i særlig øget risiko for invasiv pneumokoksygdom. Ved antistofmåling indeholder svaret anbefalinger om eventuel revaccination. Ved behov for de individuelle niveauer skal der rettes henvendelse til laboratoriet.
Hyporesponsiveness kan opstå ved gentagne PPV23-vaccinationer med for kort tidsinterval. Det vil sige, at gentagne vaccinationer giver et lavere immunrespons end det primære respons. Der er ikke observeret sådanne tilfælde ved intervaller på mindst 6 år mellem to på hinanden følgende PPV23-vaccinationer.
Usikker vaccinationsstatus PPV23
Personer med usikker vaccinationsstatus i forhold til PPV23 bør få målt antistoffer (analyse nr. 695) før eventuel vaccination.
Med prøvesvaret følger en vurdering af, om personen er beskyttet eller ubeskyttet og således bør revaccineres. Beslutningen omkring hvornår der skal foretages ny antistofmåling afhænger både af, om det er en frisk/rask person eller en med andre risikofaktorer, og hvad eventuelle tidligere antistofmålinger har vist. Ved behov for hjælp til tolkning af svar, kan Diagnostisk Callcenter på SSI kontaktes.
Har patienten ikke responderet efter gentagne vaccinationer med PPV23, vil der ikke opnås effekt ved yderligere revaccination.