Spørgsmål og svar om MFR-vaccination

MFR-vaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram, og tilbydes alle børn. Den 1. april 2018 blev indført tilbud om gratis vaccination mod mæslinger til voksne, som ikke er vaccineret eller har haft mæslinger.

MFR-vaccinationsprogrammet har til formål at beskytte både den enkelte og de mange. Jo flere der er vaccineret, desto færre kan bringe smitten videre.

De få uvaccinerede vil være beskyttet, hvis tilstrækkelig mange vaccineres, så virus ikke kan cirkulere i befolkningen. Dette fænomen kaldes ”flok-immunitet”. Dette er særligt vigtigt for fx de børn, der pga. anden sygdom eller et svækket immunforsvar ikke tåler at blive vaccineret, og som derfor risikerer smitte, når vaccinationsgraden blandt alle andre ikke er tilstrækkelig høj.

Mht. sygdommenes farlighed, så gælder det for mæslinger, at barnets immunsystem i de fleste tilfælde kan bekæmpe sygdommen. Men erfaringerne viser, at mæslinger kan være en alvorlig børnesygdom, og at vi, hvis vi ikke vaccinerer, vil se tilfælde med varige mén, fx efter hjernebetændelse, og dødsfald som følge af mæslinger. Disse potentielt meget alvorlige følger af en sygdom vejer tungt, når de danske politikere og sundhedsmyndigheder vurderer om en vaccine skal indgå i børnevaccinationsprogrammet. Hertil kommer ikke mindst vurderingen af, om en vaccine er både sikker og effektiv.

Hvis en gravid bliver smittet med røde hunde, kan fosteret smittes og fødes med såkaldt kongenit rubellasyndrom i form af hjerneskade, døvhed, blindhed, hjertefejl og dårligt immunforsvar. Barnet kan desuden udskille og smitte med virus i op til flere år og dertil få alvorlige bakterielle infektioner. Risikoen for kongenit rubellasyndrom er op mod 90 %, hvis kvinden får røde hunde i første 1/3 af graviditeten, og er herefter faldende. Inden man begyndte at vaccinere mod røde hunde, var der årligt 15-20 tilfælde af kongenit rubellasyndrom i Danmark.

I 2017 vurderede WHO, at mæslinger var elimineret i Danmark. Det betyder, at vi 30 år efter indførelsen af MFR-vaccination i børnevaccinationsprogrammet har opnået god kontrol med sygdommen. Vi skal dog fortsat vaccinere og helst endnu flere, så udbrud kan undgås i fremtiden.

Hvis man kun vaccinerer halvdelen af befolkningen, vil sygdommene cirkulere i den anden halvdel.

Da vaccinerne ikke dækker 100 %, vil der således være enkelte, der ikke er beskyttet. Der vil så være drenge, der kan smittes med fåresyge og gravide kvinder, der kan smittes med røde hunde.

Den anden vaccination gives primært for at beskytte dem, der ikke har dannet beskyttende antistoffer ved første vaccination, men den vil også øge antistofdannelsen hos de allerede beskyttede. Ved at give næsten alle personer under 18 år 2 MFR vaccinationer øges den samlede immunitet således i befolkningen, så virus ikke kan cirkulere. Dette fænomen kaldes ”flok-immunitet”. De få børn som ikke kan vaccineres af den ene eller anden grund vil hermed være beskyttet, hvis tilstrækkelig mange vaccineres.

Den aktuelt anvendte MFR-vaccine (M-M-R VaxPro®) giver beskyttelse mod mæslinger efter én dosis hos 95 % af vaccinerede. Da den individuelle beskyttelse således er meget høj, og vi allerede har en meget høj beskyttelse i befolkningen, vurderes det at være tilstrækkeligt at tilbyde voksne én dosis MFR-vaccine. Der er ingen risiko ved at vaccinere en person, der allerede er immun mod mæslinger, og det anbefales derfor ikke at måle antistoffer mod mæslinger før evt. MFR-vaccination.

Mæslinger er så smitsomme, at gode sociale forhold og bedre hygiejne ikke hindre smittespredning. Der vil altid være en risiko for at virus kommer ind i landet med rejsende.

MFR-vaccinen gives i 15-måneders-alderen for at være sikker på, at virkningen ikke hindres af barnets medfødte antistoffer. (Fra moderen, hvis hun har haft mæslinger eller er MFR-vaccineret.)

De første 6 måneder efter fødslen er de fleste børn beskyttet af antistoffer mod fåresyge og røde hunde, som er overført fra moderen under graviditeten, men antistoffer kan persistere op til 12-måneders-alderen. Hvis MFR-vaccinen gives for tidligt, kan antistofferne derfor hindre vaccinen i at virke. For mæslinger er det dog påvist, at børn af vaccinerede mødre kun har antistoffer 1-4 måneder efter fødslen, og efter udsættelse for smitte eller under udbrud af mæslinger kan MFR-vaccinen derfor evt. anvendes allerede fra 6-måneders-alderen.

Ved forsinket vaccination vil barnet være ubeskyttet i en større del af sit tidlige liv og derved være i risiko for at blive smittet med en af de tre sygdomme. Især ved mæslinger er der risiko for et alvorligt sygdomsforløb, jo ældre man er.

Under det seneste store mæslingeudbrud i 2011 i Danmark var 1/3 af tilfældene blandt unge voksne. Alle på nær én var ikke vaccinerede, og 70 % blev indlagt på hospitalet.

Ved udbrud med mæslinger kan børn vaccineres fra 9-måneders-alderen, i særlige tilfælde fra 6-måneders-alderen (off-label). Hvis barnet vaccineres før 12-måneders-alderen, skal der gives yderligere to vacciner, som anbefalet i børnevaccinationsprogrammet.

Ja, uvaccinerede voksne, som ikke allerede har haft alle tre sygdomme, anbefales én MFR-vaccination. Dette gælder især for personer født efter 1974. Man behøves ikke undersøge immunstatus inden vaccination og voksne over 18 år skal kun have en enkelt MFR.

Voksne kvinder, hvis immunstatus er ukendt, kan vaccineres mod røde hunde uden forudgående afklaring af immunstatus. MFR-vaccinen skal gives mindst én måned før evt. graviditet.

Nej, før du bliver vaccineret bør graviditet udelukkes. Af hensyn til sikkerheden anbefales kvinder ikke at blive gravide i én måned efter at have fået en MFR-vaccination.

I tilfælde af akut sygdom hvor barnet har høj feber bør vaccinationen udskydes. Milde infektioner som almindelig forkølelse og let feber op til 38,5 grader giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn, der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller under udredning, eksempelvis har haft et krampetilfælde og man endnu ikke ved, om det er epilepsi, bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.

Hvis man har haft en eller flere af de tre sygdomme, vil antistofferne blot neutralisere den pågældende komponent af vaccinen. Derfor behøver man ikke antistof-teste før evt. vaccination.

Efter én vaccination med den aktuelt anvendte vaccine (M-M-R VaxPro®) dannes beskyttende antistoffer mod mæslingers hos 95 % af vaccinerede, 96% danner beskyttende antistoffer mod fåresyge og 99% danner antistoffer mod røde hunde. Da beskyttelsen ikke er 100 %, selv efter 2 vaccinationer, så kan det - omend meget sjældent - ske, at vaccinerede bliver smittet med mæslinger. De vil dog typisk have et mildere forløb.

Vaccinen indeholder levende svækkede mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus. Herudover indeholder vaccinen forskellige hjælpestoffer, spor af æg-protein samt neomycin, som er et antibiotikum. Undersøgelser har vist, at børn med kendt æg allergi kan MFR-vaccineres, uden at der opstår alvorlige allergiske reaktioner. Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og patienten skal observeres i 30 minutter efter vaccination. Børn med tidligere alvorlige straksreaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma bør henvises til vaccination på hospital.

Nej, immunforsvaret kan sagtens danne beskyttende antistoffer mod flere sygdomme samtidig. I forhold til MFR-vaccination har undersøgelser vist, at der er færre bivirkninger ved at vaccinere én gang med den kombinerede MFR-vaccine end ved at vaccinere enkeltvis mod hver af de tre sygdomme.

Den anden vaccination gives primært for at beskytte dem, der ikke har dannet beskyttende antistoffer ved første vaccination, men den vil også øge antistofdannelsen hos de allerede beskyttede.

De hyppigste bivirkninger er milde og ufarlige. Feber optræder hos 5-12 %, hyppigst efter 9-10 dage og varer typisk 1-2 dage. Udslæt ses hos ca. 5 %, hyppigst efter 7-10 dage og kan vare 1-3 dage.

MFR-vaccinen kan give rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, disse er blandt de hyppigste bivirkninger (meget almindelige, dvs. > 10 %) og er også milde og ufarlige. Kortvarig brænden og svien på injektionsstedet forekommer med ikke kendt hyppighed.

Hos voksne kvinder som MFR vaccineres, kan optræde artritis og ledsmerter. Det ses næsten aldrig ved børn. Hos voksne kan reaktionerne være mere markante og af længere varighed. Det er dog sjældent at generne påvirker daglige aktiviteter.

Nej, vaccinen aktiverer tværtimod kroppens immunforsvar til at kunne beskytte barnet så tidligt som muligt mod de tre sygdomme.

Nej, vaccinerede børn smitter ikke, uanset om de får fx feber eller udslæt. Det gælder også, hvis der fx er immunsvækkede søskende.

Nej, det er ikke tilfældet. Både kliniske og store epidemiologiske undersøgelser fra bl.a. England, Finland, USA og Danmark viser, at der ikke er en sammenhæng mellem MFR-vaccination og udvikling af autisme.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har konkluderet, at der i eksisterende studier ikke er påvist sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccination. Det har ydermere vist sig, at flere af de undersøgelser, som oprindeligt postulerede en sammenhæng, var baseret på falske resultater.

Store studier har undersøgt, om der er en højere forekomst af allergi hos børn og unge, som er vaccineret, og det er ikke fundet at være tilfældet. Faktisk tyder det på, at vaccinerede har lavere forekomst af fx børneeksem og astma. 

Enkelte personer danner ikke beskyttende antistoffer efter MFR-vaccination og vil derfor kunne smittes. Efter én vaccination dannes beskyttende antistoffer mod hhv. fåresyge og røde hunde hos mindst 96% og 99 % af de vaccinerede og hos mindst 95 % mod mæslinger. Da beskyttelsen ikke er 100 %, selv efter 2 vaccinationer, så kan det - omend meget sjældent - ske, at vaccinerede bliver smittet med mæslinger. De vil dog typisk have et mildere forløb.

Som udgangspunkt skal angivelserne i børnevaccinationsprogrammet følges, dvs. 15 måneder og 4 år. Hvis barnet ikke følger det danske børnevaccinationsprogram, skal intervallet mellem MFR-vaccinationerne være mindst 4 uger.

Ja, MFR-vaccinen kan gives samtidig med andre vacciner men i separate sprøjter og med forskellige indstikssteder.

Hvis vaccinerne ikke gives samtidig, bør der gå fire uger mellem MFR- og andre levende vacciner.

Vaccinen skal gives intramuskulært eller subkutant. De foretrukne vaccinationssteder for intramuskulær injektion er ydersiden af øvre lår hos små børn. Hos større børn, teenagere og voksne er det anbefalede injektionssted midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel), hvor den er tykkest. Da lokale reaktioner optræder hyppigere efter subkutan end efter intramuskulær indgift, anbefales den aktuelt anvendte MFR-vaccine (MMR VaxPro®) givet intramuskulært, med mindre dette er kontraindiceret.

Ja, eventuelle antistoffer i brystmælk påvirker ikke effekten af MFR-vaccination, og barnet vil altså danne beskyttende antistoffer.

Ved usikkerhed om vaccinationsstatus anbefales det at give barnet to MFR-vacciner med mindst én måneds interval. Hvis barnet skulle have antistoffer efter en tidligere vaccination, vil disse blot neutralisere vaccinen.

Nej, der skal altid gives en fuld dosis for at opnå tilstrækkelig beskyttelse. En reduceret dosis medfører stor risiko for ingen virkning overhovedet.

MFR-vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udløse en allergisk reaktion, og vaccinen er derfor ikke kontraindiceret ved æg-allergi. Børn med æg-allergi kan og bør derfor få deres MFR-vaccine. Langt de fleste kan vaccineres hos egen læge, der skal dog være anafylaksiberedskab, og barnet skal observeres i 30 minutter efter vaccination. Børn med tidligere alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, herunder forværring i kronisk astma og anafylaksi bør henvises til vaccination på hospital.

Hos børn, der har haft straks-reaktion efter 1. MFR-vaccination, foreslås det at måle antistoffer mod alle tre vira – har barnet antistoffer, kan man undlade yderligere vaccination. Barnet bør udredes allergologisk, og såfremt det vurderes, at 2. MFR-vaccination er nødvendig, bør vaccinationen foregå på hospital, se EPI-NYT 46/2015.

Ja, epilepsi hos barnet eller de nærmeste pårørende er ikke en hindring for at give MFR-vaccinen. Det er dog vigtigt, at tilstanden er stabil og udredt, før vaccinen gives.

Da tilførte antistoffer vil hindre vaccinen i at virke, bør vaccination udsættes i tre måneder efter blod- og plasmatransfusion eller indgivelse af humant immunglobulin.

Sygdomme i immunforsvaret kan være en kontraindikation. Barnet bør derfor vurderes af en specialist forud for en evt. MFR-vaccination.

Der er ikke observeret fosterskader, som kan tilskrives MFR-vaccination i graviditeten. Der er derfor ikke indikation for provokeret abort i sådanne tilfælde.

Svækket røde hunde-virus kan passere over i modermælk og kan overføres til brysternærede spædbørn; der er dog ikke observeret alvorlig sygdom hos børn i sådanne tilfælde. En ammende kvinde kan derfor godt vaccineres.

Ja, blodplademangel (Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura) kan optræde efter MFR-vaccination, om end det er meget sjældent. ca. 1 pr. 24.000 vaccinerede. Årsagen er sandsynligvis mæslingekomponenten; risikoen er dog langt større hos mæslingepatienter, hvor blodplademangel forekommer hos ca. 3 pr. 10.000 patienter

Indtil nu har det ikke kunnet udelukkes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde hjernebetændelse (encephalitis) efter MFR-vaccination.

Hjernebetændelse efter naturlig mæslingeinfektion forekommer hos et pr. 2.500 børn. Til sammenligning ses såkaldt postinfektiøs encephalitis (dvs. hjernebetændelse efter MFR-vaccination) hos 0,4-1 pr. 1.000.000 vaccinerede. Denne hyppighed er mindre end forekomst af hjernebetændelse af ukendt årsag i den uvaccinerede baggrundsbefolkning. Der har ikke været tilfælde af hjernebetændelse hos personer med normalt fungerende immunsystem.

Der er rapporteret enkelte mulige tilfælde af testikelbetændelse efter MFR-vaccination, men i et betydeligt mindre omfang end ved fåresyge.

Ja, barnet skal også have MFR 2, da man ikke kan vide, hvilken komponent eller om det overhovedet er vaccinen, der har medført symptomerne. Endvidere har undersøgelser vist, at der ikke er øget risiko for bivirkninger ved MFR 2, selvom barnet havde feber eller udslæt ved MFR 1.