Hyppigt stillede spørgsmål om vaccination

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut tilbyder telefonisk rådgivning til sundhedspersonale mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-11.00 og onsdag fra kl.12.30-15.00 på telefon 3268 3037. Til tider kan der være lang ventetid, og vi gør derfor opmærksom på muligheden for skriftlig rådgivning via e-mail på epiinfo@ssi.dk.

Det anbefales desuden at bruge vores hjemmeside www.ssi.dk; her kan der findes svar på mange spørgsmål.

På baggrund af vores erfaring fra den daglige rådgivning har vi desuden samlet de oftest stillede spørgsmål og besvaret disse her, inklusiv en række nyttige links.

Skal man begynde forfra på en vaccinationsserie, når der er gået længere tid end anbefalet mellem vaccinerne?
Nej, hos personer med normalt fungerende immunforsvar begynder man aldrig forfra på en serie af vacciner. Man fortsætter blot med den næste dosis i serien.

Eksempel: En person har fået 1. Engerix-B-vaccine for 10 år siden, og ønsker sig nu færdigvaccineret. Man giver 2. og 3. Engerix-B-vaccine med 5 måneders interval, som man normalt ville gøre. Beskyttelsens varighed vil være af samme længde, som hvis vaccinerne var givet med de anbefalede intervaller, men personen har ikke været beskyttet i årrækken mellem 1. og 2. vaccination.

Kan man afkorte intervallet mellem vaccinerne i en serie, hvis man ellers ikke kan nå at give, hvad der er anbefalet inden beskyttelse kræves?
Nej, det er vigtigt at overholde minimumsintervaller mellem vacciner i en vaccinationsserie, da man ellers ikke kan regne med tilstrækkelig beskyttelse.

Eksempel: 1. dosis Havrix er givet 1. juni. 2. dosis Havrix gives 1. oktober. Da 2. dosis er givet med kortere interval end anbefalet minimumsinterval (6 måneder) gives en ekstra dosis med korrekt interval fra sidst givne vaccination – altså tidligst 1. april.

Ved vaccination med japansk encephalitis, hepatitis B og hepatitis A+B kombinationsvaccine til voksne er der mulighed for at anvende et fremskyndet program (jf. produktresumé).

Hvor lang tid er man beskyttet efter en vaccinationsserie mod hepatitis A og B?
Beskyttelsesvarigheden efter endt vaccinationsserie mod hepatitis A er mindst 25-30 år afhængig af produktet og mod hepatitis B livslang, forudsat at patienten har et normalt immunforsvar.

Kan en person der har fået Havrix som 1. dosis mod hepatitis A, gives Vaqta som 2. dosis?
Ja, det anbefales, at man færdiggør en serie med samme produkt, men er produktet udgået eller i restordre, kan man give en anden inaktiveret hepatitis A-vaccine og opnå samme beskyttelsesvarighed.

Kan en person der har fået Engerix som 1. dosis eller 2. dosis mod hepatitis B, færdigvaccineres med HBVaxpro?
Ja. De to monovalente hepatitis B-vacciner, som på nuværende tidspunkt er til rådighed i Danmark, kan begge anvendes til at færdiggøre en vaccinationsserie hos en person, som har påbegyndt en vaccinationsserie med en anden hepatitis B-vaccine.

Hvordan er det nu med intervallerne mellem inaktiverede og levende svækkede vacciner?

Se oversigt over anbefalede intervaller samt minimumsintervaller for vacciner her

Er der grænser for, hvor mange vacciner man kan give på én gang?
Nej, kroppens immunforsvar kan sagtens håndtere at få mange vacciner samtidig. Man må dog aldrig blande vacciner i samme sprøjte, med mindre det er angivet på pakningen. Man skal bruge separate indstikssteder med minimum 2,5 cm imellem.

Der gælder særlige forholdsregler ved vaccination mod tuberkulose (se produktresumé, under punktet interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktioner)

Min patient skal på udvekslingsophold i USA, så jeg har givet diTe-Booster. Nu finder jeg ud af, at der er krav om kighostevaccination – kan man få en ren kighostevaccine?
Der kræves ofte revaccination mod kighoste forud for udvekslingsophold i USA. Dette kan sikres ved at give diTeki-revaccination eller diTekiPol-revaccination. Kighostekomponenten fås ikke separat, så har man først givet diTe-holdig vaccine uden kighostekomponenten, må der efterfølgende gives én af ovenstående kombinationsvacciner. Man bør da informere patienten om en højere risiko for en kraftig lokal reaktion med ømhed, rødme og hævelse. Kan man ikke nå at give den ekstra vaccine inden for få dage, er det en fordel at vente så længe som muligt i forhold til afrejse.

Kan man vaccinere drenge mod HPV?
Ja, HPV-vaccination er pr. 1. juli 2019 gratis til drenge, hvis de fylder 12 år denne dag eller senere. Der gælder samme retningslinjer som for piger. Der er ikke planlagt gratis HPV-vaccination til ældre drenge. 

Kan man vaccinere et barn, der har feber?
Ved tilfælde af akut sygdom med høj feber (> 38,5 grader) bør vaccination udskydes. Milde infektioner som almindelig forkølelse, med eller uden feber, giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn, der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller under udredning, bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.

Barnet var uroligt under vaccinationen, så jeg fik ikke injiceret alt indholdet i sprøjten – hvad gør jeg?
Såfremt hele vaccinen ikke bliver injiceret, må man erstatte det, der ikke blev givet, eller give en hel ny vaccine med det samme, for at sikre tilstrækkelig beskyttelse.

Jeg har lige givet en 5-måneders-vaccination, men glemte at blande tørstoffet i – hvad gør jeg?
Glemmer man at blande tørstoffet (Hib-komponenten) i DiTeKiPol-sprøjten, kan Hib-pulveret opblandes i 0,5 ml isotonisk saltvand og injiceres intramuskulært efterfølgende, EPI-NYT 27-33/15. Hvis Hib-komponenten er smidt ud, kan man bestille en Hib-vaccine separat.

Hvor kan jeg finde information om de enkelte vacciner – fx minimumsintervaller, kontraindikationer og beskyttelseseffektivitet?
Læs om de enkelte vacciner på www.ssi.dk under fanen Vaccination -> De enkelte vacciner.

I højre side af skærmbilledet findes link til produktresumé for den enkelte vaccine, hvor mere detaljeret information kan findes.

Min patient udviklede et aluminiumsgranulom efter DiTeKiPol/Hib-vaccination. Skal han have 5-års revaccinationen?
Udvikling af aluminiumsgranulomer efter vaccination med aluminiumsholdige vacciner (herunder DiTeKiPol/Act-Hib og Prevenar) er en kendt og ikke-alvorlig bivirkning, som er forbigående, omend generne kan være langvarige. Et granulom er 3-25 mm i diameter og er ofte ledsaget af kløe og eksem samt evt. hyperpigmentering og hypertrikose (øget hårvækst). Granulomet skyldes allergi mod aluminium, og kan genere i flere år. Aluminiumsallergi svækkes eller forsvinder med tiden, og risikoen for ny granulomdannelse er lavere, hvis efterfølgende aluminiumsholdige vacciner gives dybt intramuskulært. Desuden er det vist, at 2 ud af 3 børn med påvist aluminiumsallergi har vokset sig fra allergien inden for fem år. Risikoen for recidiv skal derfor opvejes mod risikoen for at blive smittet med en potentiel livsfarlig infektion, hvorfor det anbefales at færdiggøre børnevaccinationsprogrammet (DiTeKiPol/Act-Hib og Prevenar).

Læs mere om aluminiumsgranulomer i Nyt Om Bivirkninger, 2016 (Sundhedsstyrelsen).

Hvordan får jeg tilpasset et barn, der ikke er begyndt på eller kun delvist vaccineret i forhold til det danske børnevaccinationsprogram?
I Tilpasning gennemgås hver enkelt vaccinekomponent i det danske børnevaccinationsprogram med hensyn til, hvordan man tilpasser programmet til børn (antal doser, intervaller og alder ved første vaccination osv.).

Hvis et barn mangler en Di-Te-Ki-Pol/Hib primærvaccination, men har fået 5 års-boosteren – er barnet så godt nok dækket?
Nej, der skal være givet tre primærvaccinationer inden revaccination for at sikre langtidsbeskyttelse. Man må se bort fra den givne revaccination og give 3. primærvaccination (tidligst 6 måneder efter revaccinationen) og gentage revaccinationen fire år herefter. Dog gælder for personer ≥10 år, at boostervaccine kan anvendes i stedet for primærvaccine, Tilpasning.

Hvor kan jeg læse mere om vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram?
På www.ssi.dk i spørgsmål og svar om vacciner i børnevaccinationsprogrammet.

Hvor finder jeg god viden til brug ved rådgivning af patienter forud for rejse?
Man kan få overblik over anbefalede vacciner forud for rejse dels ved indtastning af rejsens form og varighed på Rejsevaccination , og dels ved opslag i det seneste EPI-NYT med vaccinationsforslag ved udlandsrejse.

- Ved vurdering af behov for malariaprofylakse er det vigtigt på siden ”Rejsevaccination” at læse al teksten om malariaprofylakse i det pågældende område. Hvis der er regionale forskelle i landet, vil der være et malariakort tilknyttet.

- Se WHO’s oversigt over lande med risiko og krav om gul feber vaccination her.
- Læs om beskyttelse af den gravide rejsende her.
- Læs om beskyttelse af børn før ophold i udviklingslande, herunder hvor tidligt de forskellige vacciner kan gives her.

Hvor kan man slå op, hvilke vaccinationer et barn har fået?
Det danske vaccinationsregister (DDV) giver både borgere og sundhedspersonale mulighed for at kunne se en samlet oversigt over de vaccinationer der er afregnet med sygesikringen siden 1996. Man kan tilgå det elektroniske vaccinationskort via www.fmk-online.dk, hvor der er et separat faneblad til vaccinationsoplysningerne. Desuden har de fleste læge-praksissystemer en integreret ordning, så man kan se vacciner givet hos tidligere læger. Ofte kan man IKKE se vacciner givet på rejsemedicinske klinikker før det blev obligatorisk at anvende DDV i november 2015. Se

- Vejledning til brug af DDV for sundhedsfaglige
- Vejledning til oprettelse af bemyndigelser til FMK og DDV
- Spørgsmål og svar om DDV

En vaccination, som er givet, men ikke fremgår af det elektroniske vaccinationskort, kan afregnes med regionen indtil tre år efter, den er givet. En vaccination som er givet, men ikke fremgår af det elektroniske vaccinationskort, kan oprettes ved at anvende muligheden for ”registrering af tidligere vacciner” hvor man kan registrere vacciner, selv om man ikke kender batchnummer m.m.

Ingen rådgivning af private personer.
Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse modtager mange henvendelser fra privatpersoner. Vi skal gøre opmærksom på, at vi kun rådgiver sundhedsfagligt personale, hvorfor læger ikke kan henvise deres patienter til direkte rådgivning hos os. ”Udlandsvaccinationen” er en privat vaccinationsklinik som har samme adresse som Statens Serum Institut, men klinikken er uden forbindelse til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse eller SSI i øvrigt.