COVID-19

Sygdommen COVID-19 skyldes en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med en ny type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. Alle kan blive smittet med SARS-CoV-2, men de fleste vil få milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer.

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge. Coronavirus kan være årsag til milde forkølelser hver vinter, men der kendes nu tre potentielt dødelige coronavirus med alvorlige nedre luftvejsinfektioner. SARS-CoV-1 (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø og nu SARS-CoV-2, der giver sygdommen COVID-19.

Genetisk undersøgelse har vist, at virusset SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV-1, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2.

Sygdommen COVID-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlig nedre luftvejsinfektion og tilsyneladende eftervirkninger som vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ekstrem træthed m.m. hos op mod 30%. Ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom, kan have et mere alvorligt forløb, hvor en svær lungebetændelse i værste fald kan være dødelig (dødeligheden ved bekræftet COVID-19 er omkring 4%, afhængig af alder og evt. tilgrundlæggende sygdom). Det har desuden vist sig, at overvægt er en risikofaktor ved COVID-19. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19. Læs Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af og anbefalinger for personer i øget risiko ved COVID-19.

Udbrud med COVID-19

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til et marked i Wuhan, hvor der blev solgt fisk samt levende vilde og opdrættede dyr. Det antages, at smitten er kommet fra en eller flere af disse dyr, men smittekilden er ikke blevet identificeret.

Udbruddet bredte sig fra Hubei-provinsen til resten af Kina og videre til en lang række andre lande, herunder Danmark, hvor det første tilfælde af COVID-19 blev påvist den 27. februar 2020. WHO erklærede den 11. marts, at der var tale om en verdensomspændende pandemi. Læs mere om det igangværende udbrud her.

Symptomer

Inkubationstiden (tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) er 2-12 dage, hyppigst 5-7 dage.

COVID-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlig nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød. Derudover oplever mange også et pludseligt tab af lugte- og smagssans.

COVID-19 kan give lungebetændelse og udvikle sig til Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), blodforgiftning (sepsis) og multiorgansvigt med dødelig udgang. Ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårlig behandlet sukkersyge, er i øget risiko for at få et alvorligt forløb. Det har desuden vist sig, at overvægt er en risikofaktor ved COVID-19. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen desuden gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

Det har vist sig, at nogle patienter kan have længerevarende gener efter overstået COVID-19, fx i form af øget træthed, vejrtrækningsbesvær, koncentrationsbesvær og lignende.

Andelen af børn blandt de registrerede tilfælde er meget lille, og de har meget lav risiko for en alvorlig infektion. Risikoen for alvorlig infektion stiger med alderen, især efter 65-70 år, og især ved samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.

Årsag

Sygdommen COVID-19 skyldes en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med en ny type coronavirus kaldet SARS-CoV-2.

Smitteveje

COVID-19 smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte tæt kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur (indirekte smitte).

Det forventes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige før og efter symptomdebut. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra sådanne personer i forhold til personer, der hoster og er syge. Det er dog også påvist, at der kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Gravide er ikke i kendt øget risiko, men er omfattet gruppen af risikopersoner ud fra et forsigtighedsprincip.

Forebyggelse

Smitte forebygges ved at:

  • undgå tæt kontakt med personer i længere tid, som man ved, er syge
  • holde afstand til andre personer
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis man er syg for at undgå smitte
  • undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet
  • hyppig håndvask med vand og sæbe – især efter hoste, nysen eller pudset næse. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges.
  • undgå at røre ved øjne, næse eller mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter man risikoen for at blive smittet, selvom man skulle have fået virus på hænderne.
  • bruge mundbind eller visir, hvis tæt kontakt ikke kan undgås (fx i offentlig transport) – følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Behandling

Verden over forskes der i udvikling af medicin, der kan behandle COVID-19 og vacciner, der kan forebygge sygdommen. Der er således forsøg i gang med forskellige behandlingsmidler, og enkelte ser ud til at kunne reducere alvorligheden af infektionen, fx remdesivir og kortikosterioder som kan anvendes under indlæggelse. Der er  mere end 100 vaccinekandidater under afprøvning, men en vaccine ventes først at kunne være klar i løbet af 2021. Indtil da vil behandlingen af de alvorlige tilfælde være målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling, samt specifik behandling med et af de antivirale lægemidler, som har vist sig at kunne reducere sygdommens alvorlighed, fx remdesivir.

De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Personer mistænkt for COVID-19 udredes og visiteres i henhold til Retningslinjer for håndtering af COVID-19.

Behandling og vacciner

Der findes ingen godkendt behandling for infektion med SARS-CoV-2. Et forsøg i Kina, som undersøgte effekten af en protease-hæmmer, Kaletra (lopinavir/ritonavir), kunne ikke påvise reduceret sygdomslængde eller alvorlighedsgrad.

Remdesivir, en RNA polymerase inhibitor, vurderes at være det mest lovende antivirale middel, idet en bred antiviral effekt er påvist overfor mange forskellige typer af coronavirus, inklusive SARS og MERS, baseret på laboratorieforsøg og abe- og musemodeller. Der er bred erfaring fra anvendelse i mennesker, idet Remdesivir indgik i et forsøg, hvor det blev brugt til behandling af ebola i Den Demokratiske Republik Congo. 

Der findes ikke godkendte vacciner. Der arbejdes på udvikling af flere typer eksperimentelle vacciner, herunder levende svækkede virus, såkaldte DNA-, RNA- og subunitvacciner, rettet mod SARS-CoV-2, som er i forskellige stadier af de kliniske afprøvninger. Først skal de testes på dyr (præklinisk), siden på en lille gruppe mennesker for at undersøge eventuelle bivirkninger, vaccinedosis og immunogenicitet (fase 1). I fase 2 undersøger man yderligere for sikkerhed og immunogenicitet i et større antal frivillige forsøgspersoner. Resultater af testning i en større gruppe af mennesker, hvor halvdelen får vaccinen og halvdelen saltvand for mere præcist at bestemme effekt og bivirkninger, vil formentlig først foreligge om et års tid (fase 3). I Rusland har myndighederne "betinget godkendt" en vaccine, som endnu ikke er fuldt undersøgt i et fase 3-studie. På samme måde har lægemiddelmyndighederne i USA udtalt, at en godkendelse af en vaccine evt. vil kunne ske inden fase 3-studier er fuldt gennemført. I Europa vil der også i et vist omfang være muligheder for at fremskynde de godkendelsesprocedurer, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) normalt følger. 

Diagnostik

Undersøgelse for SARS-CoV-2 skal udføres i henhold til retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Påvisning af SARS-CoV-2 i prøvemateriale fra øvre eller nedre luftveje, alt efter hvor patienten har symptomer fra, dette kan være som en svælgpodning eller trachealsekret.

Ved positiv prøve for SARS-CoV-2 skal der førstkommende hverdag sendes prøvemateriale til Statens Serum Institut med henblik på typning og gensekvensering m.v. for at overvåge sygdommen. Transporten kan foregå med SSI-bilen alle hverdage.

Anmeldelsespligt

Den individuelle meldepligt bortfaldt den 12. marts 2020, men erstattes af pligt til indberetning til SSI for det påvisende laboratorium, i praksis via sikring af registrering i MiBa.

Diagnostiske undersøgelser

Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) (RNA) (R-nr. 2070)

Mere om COVID-19