COVID-19

Sygdommen COVID-19 skyldes en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med en ny type coronavirus kaldet SARS-CoV-2. Alle kan blive smittet med SARS-CoV-2, men de fleste vil få milde forkølelses- eller influenzalignende symptomer.

Der findes forskellige typer coronavirus (CoV), som kan gøre mennesker syge. Coronavirus kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige nedre luftvejsinfektioner. Det var tilfældet med SARS-CoV (Severe Acute Respiratory Syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, og MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Genetisk undersøgelse har vist, at visrusset SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV, og det er baggrunden for, at den har fået navnet SARS-CoV-2.

Sygdommen COVID-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlige nedre luftvejsinfektion. Ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom kan have et mere alvorligt forløb, hvor en svær lungebetændelse i værste fald kan være dødelig.

Udbrud med COVID-19

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar 2020 om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar 2020 kunne WHO meddele, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til et marked Wuhan, hvor der blev solgt fisk samt levende vilde og opdrættede dyr. Det antages, at smitten er kommet fra en eller flere af disse dyr, men smittekilden er ikke blevet identificeret.

Udbruddet bredte sig fra Hubei-provinsen til resten af Kina og videre til en lang række andre lande, herunder Danmark, hvor det første tilfælde af COVID-19 blev påvist den 27. februar 2020. WHO erklærede den 11. marts, at der nu er tale om en verdensomspændende pandemi. Læs mere om det igangværende udbrud her.

Symptomer

Inkubationstiden (tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) er 2-12 dage, i gennemsnit 5-7 dage.

COVID-19 kan give et varieret sygdomsbillede fra mild øvre luftvejsinfektion til alvorlig nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød.

COVID-19 kan give lungebetændelse og udvikle sig til Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), blodforgiftning (sepsis) og multiorgansvigt med dødelig udgang. Ældre mennesker og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårlig behandlet sukkersyge, er i øget risiko for at få et alvorligt forløb.

Andelen af børn blandt de registrerede tilfælde er meget lille, og de har meget lav risiko for en alvorlig infektion. Risikoen for alvorlig infektion stiger med alderen, især efter 65 år.

Årsag

Sygdommen COVID-19 skyldes en infektion i de øvre og/eller nedre luftveje med en ny type coronavirus kaldet SARS-CoV-2.

Smitteveje

COVID-19 smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur.

Det forventes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige efter symptomdebut. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra sådanne personer i forhold til personer, der hoster og er syge. Det er dog også påvist, at der i nogen omfang kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Gravide er ikke i kendt øget risiko, men er omfattet gruppen af risikopersoner ud fra et forsigtighedsprincip.

Forebyggelse

Smitte forebygges ved at:

  • undgå tæt kontakt med personer, som man ved, er syge.
  • blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis man er syg.
  • undgå at hoste og nyse i håndfladen. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller host i ærmet.
  • hyppig håndvask med vand og sæbe - især efter hoste, nysen eller pudset næse. Håndsprit (70-85 %) kan også bruges.
  • undgå at røre ved øjne, næse eller mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter man risikoen for at blive smittet, selvom man skulle have fået virus på hænderne.
  • sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Behandling

Verden over forskes der i udvikling af medicin, der kan behandle COVID-19 og vacciner, der kan forebygge sygdommen. Der er således forsøg i gang med forskellige behandlingsmidler, men en vaccine ventes først at kunne være klar i løbet af 2021. Indtil da vil behandlingen af de alvorlige tilfælde være målrettet symptomerne, fx ilttilskud og evt. respiratorbehandling.

De fleste tilfælde vil være milde og gå over af sig selv uden behov for hospitalsbehandling.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Personer mistænkt for COVID-19 udredes og visiteres i henhold til Retningslinjer for håndtering af COVID-19.

Behandling og vacciner

Der findes ingen godkendt behandling for infektion med SARS-CoV-2. Et forsøg i Kina, som undersøgte effekten af en protease-hæmmer, Kaletra (lopinavir/ritonavir), kunne ikke påvise reduceret sygdomslængde eller alvorlighedsgrad.

Remdesivir, en RNA polymerase inhibitor, vurderes at være den mest lovende kandidat, idet en bred antiviral effekt er påvist overfor mange forskellige typer af coronavirus, inklusive SARS og MERS, baseret på laboratorieforsøg og abe- og musemodeller. Der er bred erfaring fra anvendelse i mennesker, idet Remdesivir indgik i et forsøg, hvor det blev brugt til behandling af ebola i Den Demokratiske Republik Congo. Forsøg med Remdesivir i Kina ventes igangsat i februar 2020.

Der findes ikke godkendte vacciner. Der arbejdes på udvikling af flere typer eksperimentelle vacciner, herunder såkaldte DNA-, RNA- og subunitvacciner, rettet mod SARS-CoV-2, der muligvis vil kunne bruges i forsøg om nogle måneder. Først skal de testes på dyr, siden på en lille gruppe mennesker, for at undersøge effekt og eventuelle bivirkninger. Resultater af testning i større gruppe af mennesker for deres effekt vil formentlig først foreligge om et års tid. 

Diagnostik

Undersøgelse for SARS-CoV-2 skal udføres i henhold til retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Påvisning af SARS-CoV-2 i prøvemateriale fra øvre eller nedre luftveje, alt efter hvor patienten har symptomer fra, dette kan være som en svælgpodning eller trachealsekret.

Ved positiv prøve for SARS-CoV-2 skal der førstkommende hverdag sendes prøvemateriale til Statens Serum Institut med henblik på typning og gensekventering m.v. Transporten kan foregå med SSI-bilen alle hverdage.

Anmeldelsespligt

Den individuelle meldepligt bortfaldt den 12. marts 2020, men erstattes af pligt til indberetning til SSI for det påvisende laboratorium, i praksis via sikring af registrering i MiBa.

Diagnostiske undersøgelser

Severe acute respiratorysyndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) (RNA) (R-nr. 2070)