Abekopper (monkeypox)

Abekopper er en zoonose, hvilket vil sige, at både mennesker og dyr kan smittes med den. Det egentlige dyrereservoir er ukendt, men menes at være gnavere, som kan smitte videre til aber og mennesker, og mellem mennesker. Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden) er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage. Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer.

Abekopper skyldes en sjælden virus, som er i familie med koppevirus. Abekopper er en zoonose, og det egentlige dyrereservoir er ukendt, men menes at være gnavere, som kan smitte videre til aber og mennesker. Der findes to typer abekopper, hvor den vestafrikanske variant generelt er mildere end den centralafrikanske variant. Sygdommen er uanset variant mindre alvorlig end kopper.

Abekopper kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og kan derefter spredes fra menneske til menneske, hvor sygdommen dog ikke vurderes at være meget smitsom.

Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og den overføres typisk blandt personer, der bor sammen, hvor der kan ske smitte fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte ved fx at sove i det samme sengetøj m.v.

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa. De nuværende tilfælde i Europa med smitte har primært været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse. Sygdomsforløbene har generelt været milde.

Perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer (inkubationstiden) er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og helt op til 21 dage. Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer.

Symptomer

Abekopper viser sig typisk med bl.a. feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte lymfeknudesvulst. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut udvikler patienten udslæt, som ofte begynder i ansigtet eller genitalregionen, afhængig af smittemåde, og derefter kan sprede sig til andre dele af kroppen. Udslættet udvikler sig og danner små blærer, som tørrer ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde.

Differentialdiagnostiske overvejelser bør omfatte mæslinger, skoldkopper, syfilis og herpes, hvor der er risiko for forveksling. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Ved abekopper ses ofte lymfeknudesvulst, hvilket sjældnere ses ved skoldkopper.

Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt.

Årsag

Abekopper er en zoonose, og det egentlige dyrereservoir er ukendt, men menes at være gnavere, som kan smitte videre til aber og mennesker, og mellem mennesker.

Smitteveje

Abekopper smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, og ved fx at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med abekopper. Personer, der er smittede, er ikke smitsomme i inkubationsperioden, men smitter fra de første symptomer viser sig og frem til, at alle skorper er faldet af.

Forebyggelse

Vigtigste forebyggelse er test, kontaktopsporing og selvisolation. Der er ikke særlige anbefalinger til borgere specifikt i forhold til at forebygge smitte mod abekopper. Virus kan overleve længe i sengetøj, tøj mv. (uger til måneder), hvorfor værnemidler er vigtigt i håndtering af dette.

Ingen eller meget få personer i Danmark kan forventes at være naturligt immune mod abekopper. Imidlertid forventes en ret høj (kryds)beskyttelse blandt de, som tidligere er vaccineret mod kopper.

Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom, baseret på immunsystemets huskefunktion (B- og T-memory celler).

Der findes en vaccine mod kopper, som kan anvendes off label mod abekopper. Vaccinen kan anvendes som forebyggende behandling (postekspositionsprofylakse) til nære kontakter til personer med abekopper. Vaccinen forventes at nedsætte risikoen for abekopper, hvis den gives indenfor 4 dage, og forebygge alvorlig sygdom når den gives mellem 4-14 dage efter eksposition.

Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille replikationspotentiale. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede.

Behandling

Hvis en smittet person har brug for behandling, vil man primært behandle de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med abekopper.

Symptomer varer mellem 2-4 uger, og den går for det meste over af sig selv.

Behandling med et antiviralt lægemiddel skal bero på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Laboratoriediagnostik
PCR-diagnostik af abekoppevirus skal som udgangspunkt udføres efter konkret vurdering ved infektionsmedicinsk speciallæge og udføres på Statens Serum Institut.

Før fremsendelse af prøver skal den behandlende læge kontakte virologisk vagthavende på tlf. 4033 6379 i dagstid (kl. 8-15:30 man-torsdag og kl. 8-15 fredag) eller epidemiologisk vagthavende på tlf. 4131 7404 i vagttid (man-torsdag 15:30-8, fredag 15:00-8 samt i weekend og på helligdage) på Statens Serum Institut med henblik på at aftale fremsendelse af prøver til Statens Serum Institut. Såfremt der på infektionsmedicinsk afdeling findes indikation for undersøgelse for abekoppe-virus tages en eller flere af følgende:

  • Podning eller
  • Vesikelvæske (50-100 mikroliter) eller
  • Biopsi

Bemærkninger om prøvetagning
Vesikel: Fra vesikel på huden opsuges 50-100 mikroliter vesikelvæske med en lille sprøjte/kanyle (fx 0,5 mL insulin-sprøjte) og overføres til tørglas.

Podning/biopsi/skrab: Podning tages med en podepind. Podepinden/biopsien/skrab indsendes i tørglas. Det anbefales, at et par blærer podes med samme podepind for at sikre nok virologisk materiale til PCR-diagnostik.

Prøven skal pakkes i en primær beholder (prøverør, spidsrør) og en sekundær beholder (transportrør). Imellem den primære og den sekundære beholder skal der være et sugende materiale, som kan absorbere al væsken i prøven. Prøven pakkes i en passende yderemballage, som skal sikre prøven mod slag. Prøvekuverten skal mærkes ”OBS Monkeypox”.

I dagtid skal chaufføren henvende sig i SSI’ reception, som vil guide videre til PræDiagnostisk Center (PDC) i bygn. 85, hvor prøven skal meldes og afleveres.

I vagttid (kl. 15:30- 8:00 samt weekend- og helligdage) lægges prøven i postkassen ved receptionen på Statens Serum Institut, og chaufføren skal give vagthavende på Statens Serum Institut (tlf. 4131 7404) besked herom.

Meldepligt
Et bekræftet tilfælde af abekopper skal straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed. Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt (helst via SEI2) til Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse og til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Sundhedsstyrelsen og de øvrige sundhedsmyndigheder har udsendt en vejledning, der beskriver håndteringen af abekopper i Danmark. Det forventes, at vejledningen opdateres efterhånden, som der opnås mere viden om sygdommen.

Vejledningen indeholder en grundig beskrivelse af sygdommen herunder anmeldelsesprocedure, casedefinition, hygiejniske forholdsregler, kontaktopsporing og behandling.