Svampe (dyrkning) (R-nr. 174)

Indikation

Klinisk: Svær eller længerevarende diarrésygdom, hvor anden årsag er udelukket.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

I almindelighed fæces (5-10 mL i fæcesrør med prøvetagningsske), men undersøgelsen kan også udføres på tarmindhold fra forskellige dele af fordøjelseskanalen eller på andet blandingsinficeret materiale eller rektalpodning.  

Prøven må ikke forurenes med afføring eller urin fra andre personer eller komme i kontakt med desinfektionsmidler. Fæces opsamles bedst i et omhyggeligt rengjort og varmedesinficeret bækken. I hjemmet kan anvendes en rengjort og skoldet potte eller skål. Hvis afføringen ikke er homogen, udvælges med prøvetagningsskeen materiale fra vandige, løse, slimede, purulente eller blodige områder. For at undgå smitte til andre personer må prøverøret ikke forurenes på ydersiden under fyldningen, og efter påfyldningen skal skruelåget skrues hårdt til så lækage under transport undgås. Dersom afføringen ved senere kontrolundersøgelse er fast, øges undersøgelsens følsomhed, hvis patienten før prøvetagningen har fået peroralt laksans.

Prøven bør ikke udtages på tidspunkter, der medfører, at den modtages i laboratoriet på lør-, søn- eller helligdage, med mindre der er truffet særlig aftale herom.

Rekvirering

Blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant) med oplysning om klinisk diagnose, sygdomsvarighed, forudgående udlandsophold, lignende sygdomstilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Prøverøret skal altid transporteres i det medfølgende grå plasthylster med proplåg.

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt. Forsendelsesmåden skal sikre, at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.

Svar

  • Vækst
  • Ingen vækst

Svartid

Svar afsendes 2 døgn efter dyrkningens igangsættelse.

Tolkning og reference-værdier/interval

Negativt fund udelukker ikke en bestemt sygdom. Påvisningen kan svigte, fordi udskillelsen er sparsom eller ophørt. 

Bemærkning

Det debatteres om svampe kan forårsage diarrésygdom. Alle andre årsager til diarré bør derfor udelukkes før eller samtidigt med undersøgelse for svampe.

Valgfrie tillægsundersøgelser for TPB.

Undersøgelsen kan kun rekvireres i tillæg til Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159).

Undersøgelsen kan ikke rekvireres enkeltstående.

Undersøgelsens princip

Dyrkning på specielle substrater.

Synonym

TPB

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Pris

Artikel nr. Pris 2018
- 180,00

Standardundersøgelse for tarmpatogene bakterier er påkrævet før denne undersøgelse.

 

Henvendelse

Bakterier, Parasitter og Svampe
Tarmbakteriologisk Diagnostik og Typning

T. 3268 8600
F. 3268 8130
@. afdMI@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00