Human Papillomavirus (DNA) alle typer - påvisning og genotypning (R-nr. 2066)

Indikation

Diagnostik/differentialdiagnostik ved mistanke om infektion med HPV hos kvinder, mænd og børn på hud og slimhinder. Udredning af HPV udløst celleatypi fra hud, cervix, penis, anus, hoved-hals og andre lokalisationer.

Diagnostik og typning af HPV (inkluderer alle HPV typer) ved HPV inducerede læsioner (fx hudvorter, vulvafissurer, Mb. Bowen, Hick’s Disease, treman-syndrom, papillomlignende elementer).

Der testes ikke specifikt for cancerrelaterede HPV typer.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Et af følgende prøvematerialer:

  • Børsteskrab
  • Cervix-skyllevæske
  • Biopsier fra suspekte områder
  • Kondylomer (biopsi) 

Podning, børsteskrab eller biopsier fra andre ano-genitale kondylomer, fissurer og andre elementer på hud eller slimhinder mistænkt for HPV infektioner.

Analysen kan udføres på andre prøvematerialer - dog med forbehold for svaret.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).

Prøvematerialets art samt diagnose eller klinisk problemstilling ønskes anført.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Ved cervixpodning kan anvendes cytobrush, der føres tre gange over portio eller indføres halvt i orifisium og drejes tre gange ("juletræ børste"). Fugtet vatpind kan undtagelsesvis anvendes ved nogle læsioner fx fra penis hos mænd. Biopsier, hele elementer eller cytobruch/skrab fra læsioner mistænkt for HPV infektion foretrækkes. Cytobrush/vatpind/biopsi anbringes straks i virustransportmedium (VTM) eller ca. 1 mL sterilt saltvand og prøvepinde afklippes således, at hætten let kan skrues på. Biopsier anbringes i VTM eller i ca. 1 mL sterilt saltvand eller vand. Skyllevæske fra fx cervix kan indsendes i plastrør uden tilsætning. Prøven emballeres i beskyttelsesrør. Unødig transporttid skal undgås.

Svar

  • Påvist (typen/typerne angives)
  • Ikke påvist

Svartid

Undersøgelsen udføres ca. hver 7.-14. dag.

Tolkning og reference-værdier/interval

HPV genotype analysen understøtter udredning i forbindelse med fund af atypiske celler i smear eller andet materiale. Alle HPV hudtyperne bestemmes ligeledes med numre.

Bemærkning

For yderligere tolkning ring til Mikrobiologisk Diagnostik & Virologi på vagttelefon 4033 6379.

Analysens princip

Undersøges vha. Pan-virus microarray.

Prøven undersøges for HPV – der testes for alle typer. Alle tilstedeværende HPV typer identificeres og angives fra hud, slimhinder og biopsier.

Analysen udføres med mikroarray teknologi, som muliggør en meget præcis og sensitiv analyse af tilstedeværende virus i prøvematerialet. Forud for mikroarray undersøgelsen ekstraheres DNA fra prøvematerialet. Herefter opformeres HPV specifikke gensekvenser ved PCR eller PCR-lignende amplifikation. En positiv prøve indeholder ofte mere end en HPV type (multiple typer). Mikroarray analysens styrke er at alle tilstedeværende HPV typer i prøven påvises og types med stor præcision.

Synonym

HPV DNA med genotypning

Bestillingskode

SSI00037

Svarkode

SSI00037

Pris

Artikel nr. Pris 2019
101159 2.151,00

Henvendelse

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Virus PCR

T. 3268 8600
F. 3268 3148
@. afdVMS@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00