Gastroenteritis. Diarré hos immunkompromitterede. Tarmpatogene bakterier, svampe, parasitter og virus i fæces (R-nr. 195)

Indikation

Gastroenteritis hos patient med immunkompromitterende lidelse eller i immunsuppressiv behandling.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Til analysen skal der indsendes:

  • Fæces uden tilsætning, mindst 5 mL

Prøvetagning så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Ved akut diarré tages der 1 prøve, hvis denne er negativ og patienten fortsat har diarré, da tages der yderligere 2 prøver. Ved diarré af > 1 uges varighed tages der 3 prøver straks. Prøven bør ikke udtages på tidspunkter der medfører at den modtages i laboratoriet på lør-, søn- og helligdage.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant), blanket nr. 11 "Svampe og parasitter" (mørk orange kant) og blanket nr. 2 "Virus" (blå kant) med oplysninger om klinisk diagnose, udlandsophold, sygdomsvarighed, lignende tilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Fæcesrør med transporthylster.

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt. Forsendelsesmåden skal sikre at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.

Svar

Bakterier:

  • Vækst
  • Ingen vækst

Parasitter/Virus:

  • Påvist
  • Ikke påvist

Svartid

Skriftligt delsvar fra hvert laboratorium der har undersøgt prøven. Svaret for den bakteriologiske undersøgelse afsendes 2 døgn efter dyrkningens igangsættelse.

Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier: Svar afgives 1-2 uger efter prøvens modtagelse. Svaret for de virologiske og parasitologiske undersøgelser afsendes den dag de udføres.

Tolkning og reference-værdier/interval

Negative fund udelukker ikke mikrobiologisk årsag til patientens sygdom. Påvisningen af mikroorganismer kan svigte fordi udskillelsen er sparsom eller ophørt, eller for bakteriers vedkommende undertrykt af antibiotika.

Bemærkning

Enterovirus og cytomegalovirus kan forårsage gastroenteritis hos immunsupprimerede. Ønskes undersøgelse for et eller flere af disse virus, skal det anføres på rekvisitionsblanketten.

Undersøgelsens princip

Tarmpatogene bakterier og svampe: Dyrkning for Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter, Aeromonas, Plesiomonas, Vibrio, Clostridium difficile, verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC), enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) og enteroinvasive Escherichia coli (EIEC), enteropatogene Escherichia coli (EPEC) og intiminproducerende Escherichia coli (A/EEC) og svampe.

Rutinemæssig resistensbestemmelse af Shigella, Vibrio cholerae og Campylobacter. 

Tarmparasitter: Mikroskopi for almindelige tarmparasitter (inkl. Blastocystis, Giardia duodenalis, Cryptosporidium, Cyclospora cayetanensis, Entamoeba histolytica, mikrosporidier, Ascaris lumbricoides, Trichuris trichiura, hageorm, Strongyloides stercoralis samt Schistosoma mansoni).

Virus: Påvisning af rota-, adeno-, astro-, sapo- og norovirus RNA/DNA ved real-time PCR.

Bestillingskode

SSI00195

Svarkode

NPU12966 F—Microsporidium; arb.indh.(proc.) = ?
NPU26655 F—Parasit(Cyste+Ormeæg); taxon = ?
NPU28302 F—Cryptosporidium; arb.indh.(0 1) = ?

Pris

Artikel nr. Pris 2018
15584 3.564,00
55428 
39536 
78988 

Henvendelse

Bakterier, Parasitter og Svampe
Tarmbakteriologisk Diagnostik og Typning 

T. 3268 8600
F. 3268 8130
@. afdMI@ssi.dk

Bakterier, Parasitter og Svampe
Parasitologisk Specialdiagnostik

T. 3268 8600
F. 3268 3033
@. afdMI@ssi.dk

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik

T. 3268 8600
F. 3268 3141
@. afdVMS@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00