Gastroenteritis rejsediarré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces (R-nr. 194)

Indikation

Rejsediarré.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Til analysen skal der indsendes:

  • Fæces uden tilsætning, mindst 5 mL

Så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Ved akut diarré tages der 1 prøve, hvis denne er negativ og patienten fortsat har diarré, da tages der yderligere 2 prøver. Ved diarré af > 1 uges varighed tages der 3 prøver straks. Prøven bør ikke udtages på tidspunkter der medfører at den modtages i laboratoriet på lør-, søn- og helligdage.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant), blanket nr. 11 "Svampe og parasitter" (mørk orange kant) og blanket nr. 2 "Virus" (blå kant) med oplysninger om klinisk diagnose, udlandsophold, sygdomsvarighed, lignende tilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.

Emballering, opbevaring og forsendelse

Fæcesrør med transporthylster.

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Forsendelsesmåden skal sikre at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.

Svar

Bakterier:

  • Vækst
  • Ingen vækst

Parasitter/Virus:

  • Påvist
  • Ikke påvist

Svartid

Skriftligt delsvar fra hvert laboratorium der har undersøgt prøven. For den bakteriologiske undersøgelses vedkommende 2 døgn efter dyrkningens igangsættelse.

Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier: Svar afgives 1-2 uger efter prøvens modtagelse. Svarene for de parasitologiske og virologiske undersøgelser afsendes den dag de udføres.

Tolkning og reference-værdier/interval

Negativt fund udelukker ikke mikrobiologisk årsag til patientens sygdom. Påvisningen af mikroorganismer kan svigte fordi udskillelsen er sparsom eller ophørt, eller for bakteriers vedkommende undertrykt af antibiotika.

Bemærkning

De hyppigste årsager til diarré i forbindelse med rejse til eksotiske rejsemål er enterotoksigene E. coli (ETEC) og rotavirus.

Undersøgelsens princip

Tarmpatogene bakterier: Dyrkning for Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter, Aeromonas, Plesiomonas, Vibrio, verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC), enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) og enteroinvasive Escherichia coli (EIEC). Desuden dyrkes for enteropatogene (spædbarnspatogene) Escherichia coli (EPEC) og intiminproducerende Escherichia coli (A/EEC), samt for Vibrio cholerae på specialmedie hvis fæcesprøven er vandig og det fremgår af følgesedlen, at patienten har været i et koleraområde.

Tarmparasitter: Mikroskopi for almindelige tarmparasitter (inkl. Giardia duodenalis, Cryptosporidium, Entamoeba histolytica, Ascaris lumbricoides, Trichuris trichiura, hageorm, Strongyloides stercoralis samt Schistosoma mansoni).

Virus: Påvisning af rota-, adeno-, astro-, sapo- og norovirus RNA/DNA ved real-time PCR.

Bestillingskode

SSI00194

Svarkode

NPU26655 F—Parasit(Cyste+Ormeæg); taxon = ?
NPU28302 F—Cryptosporidium; arb.indh.(0 1) = ?

Pris

Artikel nr. Pris 2018
39535 3.530,00
15582
55427
78988

Henvendelse

Bakterier, Parasitter og Svampe
Tarmbakteriologisk Diagnostik og Typning

T. 3268 8600
F. 3268 8130
@. afdMI@ssi.dk  

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik

T. 3268 8600
F. 3268 3141
@. afdVMS@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00