Gastroenteritis. Akut gastroenteritis erhvervet i Danmark. Tarmpatogene bakterier og virus i fæces (R-nr. 192)
Indikation
Klinisk gastroenteritis af få dages varighed, opstået i Danmark uden kendt udlandsrejse inden for de seneste 14 dage.
Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning
Til analysen skal der indsendes:
- Fæces uden tilsætning, mindst 5 mL
Prøven tages så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Ved akut diarré tages der 1 prøve, hvis denne er negativ og patienten fortsat har diarré, da tages der yderligere 2 prøver. Ved diarré af > 1 uges varighed tages der 3 prøver straks. Første prøve bør tages før påbegyndelse af antibiotisk behandling; evt. kontrolprøve tidligst 3-4 dage efter behandlingens ophør. Prøven bør ikke udtages på tidspunkter, der medfører, at den modtages i laboratoriet på lør-, søn- og helligdage.
Rekvirering
Undersøgelsen kan rekvireres i WebReq under laboratoriet Statens Serum Institut eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant) og blanket nr. 2 "Virus" (blå kant). med oplysninger om klinisk diagnose, sygdomsvarighed, lignende tilfælde i patientens omgivelser og evt. antibiotikabehandling.
Emballering, opbevaring og forsendelse
Fæcesrør med transporthylster.
Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2-8 °C) og sendes hurtigst muligt. Forsendelsesmåden skal sikre, at der går mindre end 1 døgn fra prøvetagningen til modtagelsen i laboratoriet.
Svar
Bakterier:
- Vækst
- Ingen vækst
Virus:
- Påvist
- Ikke påvist
Svartid
Skriftligt delsvar fra hvert laboratorium, der har undersøgt prøven. Svaret for den bakteriologiske undersøgelse afsendes 2 døgn efter dyrkningens igangsættelse.
Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier: Svar afgives 1-2 uger efter prøvens modtagelse. Svaret for den virologiske undersøgelse afsendes den dag den udføres.
Tolkning og reference-værdier/interval
Negative fund udelukker ikke mikrobiologisk årsag til patientens sygdom. Påvisningen af bakterier og virus kan svigte, fordi udskillelsen er sparsom eller ophørt, eller for bakteriers vedkommende undertrykt af antibiotika.
Bemærkning
Sygdom forårsaget af Aeromonas, Plesiomonas eller Vibrio-arter erhverves sjældent i Danmark. De er kun inkluderet i undersøgelsen, fordi de let genkendes ved den anvendte generelle dyrkningsmetode.
Analysens princip
Tarmpatogene bakterier: Dyrkning for Salmonella, Shigella, Yersinia, Campylobacter, Clostridium difficile, Aeromonas, Plesiomonas, Vibrio. Desuden dyrkes for Escherichia coli med efterfølgende detektion af specifikke virulensgener for følgende grupper af diarréfremkaldende E. coli: verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC) (fx E. coli O157), enteropatogene (spædbarnspatogene) Escherichia coli (EPEC), enterotoksigene Escherichia coli (ETEC), enteroinvasive Escherichia coli (EIEC) og intiminproducerende Escherichia coli (A/EEC).
Virus: Påvisning af rota-, adeno-, astro-, sapo- og norovirus RNA/DNA ved real-time PCR.
Bestillingskode
SSI00192
Svarkode
SSI00192
SSI01192
SSI02192
SSI03192
SSI04192
SSI05192
Pris
Artikel nr. | Pris 2019 |
---|---|
78988 | 3.031,00 |
39637 | |
55425 |
Sygdomsbeskrivelser
Henvendelse
Bakterier, Parasitter & Svampe
Tarmbakteriologisk Diagnostik & Typning
T. 3268 8600
F. 3268 8130
@. afdMI@ssi.dk
Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik
T. 3268 8600
F. 3268 3141
@. afdVMS@ssi.dk
Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00