Influenzavaccination 2021-2022

Der er nu åbnet for bestilling fra Statens Serum Institut via Blanket 6

Statens Serum Institut har nu åbnet for årets bestilling. Bemærk, at bekendtgørelsen endnu ikke er offentliggjort. Priser og leveringsbetingelser fremgår nedenfor.

OBS: Der gøres opmærksom på, at vacciner bestilt og udleveret fra Statens Serum Institut indtil 22. oktober 2021, henstilles til udelukkende at anvendes til vaccination under bekendtgørelsen. Dette for at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal vacciner til vaccination af risikogrupper.
Derefter vil vaccination af personer uden for bekendtgørelsen være mulig, efter 22. oktober, i det omfang der er vacciner til rådighed.

De aktuelle vaccinationsanbefalinger vil fremgå af EPI-NYT ultimo september, og på baggrund af de cirkulerende stammer i sæsonen 2020-2021 er vaccinesammensætningen for sæsonen 2021/2022 ifølge WHO:

4-valent æggebaserede influenzavaccine

  • A/Victoria/2570/2019 (H1N1)pdm09-like virus
  • A/Cambodia/e0826360/2020 (H3N2)-like virus
  • B/Washington/02/2019 (B/Victoria lineage)-like virus
  • B/Phuket/3073/2013 (B/Yamagata lineage)-like virus

I år distribueres 4-valente influenzavacciner fra to producenter, med vacciner leveret i forfyldte enkeltdosis sprøjter, samt fra en 3. producent, med nasalvacciner til børn, leveret i forfyldt næsespray.

4-valente influenzavacciner

Der er følgende 2 influenzavacciner tilgængelige til risikogrupper:
InfluvacTetra og VaxigripTetra i 10 dosis pakke. Der kan opnås rabat ved bestilling af 10 pakker og derover pr. bestilling for disse.

Højdosis Influenzavacciner

Der er en begrænset mængde 4-valente højdosis influenzavacciner tilgængelig. Der henvises til bekendtgørelsen om gratis influenzavaccination, med information om hvilke risikogrupper, der kan komme i betragtning til denne vaccine. Vaccinen udleveres i henhold til §30 i engelsksproget pakke.

Nasal Influenzavacciner til børn

Der er en begrænset mængde FluenzTetra 4-valente nasale influenzavacciner tilgængelige til børn i alderen 2-6 år. Der henvises til kommende bekendtgørelse om gratis influenzavaccination, med information om hvilke risikogrupper, der kan komme i betragtning til denne vaccine. Vaccinen udleveres i henhold til §30 i nordisk/engelsksproget pakke. Bemærk, at denne vaccine først kan bestilles efter bekendtgørelsens offentliggørelse.

Der kan opnås rabat ved bestilling af 10 pakker og derover pr. bestilling for InfluvacTetra og VaxigripTetra i 10 stk. pakke. Se nedenstående priser:

4-valente influenzavacciner (InfluvacTetra/VaxigripTetra) Dosispris Pris pr. pakke
Eks. moms Eks. moms Inkl. moms
Influenzavaccine, pk. á 1 dosis 79,27 79,27 99,09
Influenzavaccine, pk. á 10x1 doser ved køb af 10-99 ds. 79,27 792,70 990,90
Influenzavaccine, pk. á 10x1 doser ved køb af 100-499 ds. 70,17 701,70 877,13
Influenzavaccine, pk. á 10x1 doser ved køb af 500-999 ds.  68,47 684,70 855,88
Influenzavaccine, pk. á 10x1 doser ved køb af 1000-4999 ds. 65,37 653,70 817,13
Influenzavaccine, pk. á 10x1 doser ved køb af 5000 ds. eller derover 63,13 631,30 789,13

 

4-valent højdosis influenzavaccine (Fluzone) Dosispris Pris pr. pakke
Eks. moms Eks. moms Inkl. moms
Influenzavaccine, pk. á 10 doser 188,49 1.884,85 2.356,06

 

4-valent nasal influenzavaccine (FluenzTetra) Dosispris Pris pr. pakke
Eks. moms Eks. moms Inkl. moms
Influenzavaccine, pk. á 10 doser 149,60 1.496,00 1.870,00

Levering

SSI forventer at levere influenzavacciner ud på kundens normale leveringsdag i uge 38/39 op til 1. oktober 2021 ved ordrer afgivet senest 20. september. SSI tager dog forbehold for forsinkede leverancer fra leverandører.

Nedenfor vises leverancer af influenzavacciner til SSI fra uge 40-48. Til sæsonstart op til uge 40 vil SSI have i alt 1.199.710 doser til udlevering. 

Forventede leverancer til SSI - uge 40 41 42 43 44 45 46 47 48
InfluvacTetra       X          
VaxigripTetra X           X    
Fluzone højdosis vaccine X                
FluenzTetra til børn X X   X   X   X  


De 4-valente højdosis influenzavacciner, forventes leveret ud fra uge 39.

De 4-valente nasal influenzavacciner, forventes først leveret ud fra uge 41/42.

Der tages forbehold for delleveringer hvis dette viser sig nødvendigt og eventuelle restordresituationer. SSI er informeret fra leverandører om at leverancer til DK vil løbende blive leveret mellem uge 35-46.

Information om leveringssituationen opdateres løbende. Vacciner leveres i henhold til SSI’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Ingen returnering

Vi gør opmærksom på at SSI ikke krediterer overskydende doser af influenzavacciner i den kommende influenzasæson.