Lande der overholdt kriterier den 2. juli 2020 (ARKIV)

Her finder du information om, hvilke lande, der per den 2. juli 2020 overholdt kriterierne vedr. COVID-19-smitte, og dermed som udgangspunkt var kategoriseret som ”åbne”.

Opdateres hver torsdag kl. 16.

Udenrigsministeriet lemper løbende rejsevejledningerne for de lande, som opfylder kriterierne i den nye model for lande i EU, Schengen og Storbritannien. Hvis et land har betydelige indrejserestriktioner og karantæneregler over for danske rejsende, så vil rejsevejledningen fortsat fraråde ikke-nødvendige rejser (orange) uanset om landet kategoriseres som åbent ud fra de objektive kriterier. Læs mere om de kommende opdateringer af rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Ift. indrejse i Danmark vil personer, der er bosat i lande, der kategoriseres som åbne kunne indrejse som turister i Danmark med virkning fra lørdag den 27. juni. Der stilles krav om 6 planlagte overnatninger i Danmark. Personer med et anerkendelsesværdigt formål vil fortsat kunne indrejse uanset om landet er kategoriseret som åbent.

Der gælder en særlig mekanisme for de nordiske lande, herunder Sverige. Læs mere om kriterierne i den nye model på Justitsministeriets hjemmeside.

Figur 11.1 viser landene i EU, Schengenområdet samt Storbritannien og Figur 11.2 viser len i Sverige, da Sverige som land ikke på nuværende tidspunkt opfylder kriterierne for ”åbne” lande.

Bemærk, at farverne på kortet alene vedrører de objektive kriterier og således ikke relaterer til farvekoderne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.  

Figur 11.1: Kort over Europa, Schengenområdet samt Storbritannien med angivelse af, hvilke lande der overholder de objektive kriterier vedr. COVID-19-smitte (vist med gult)

Kort over Europa, Schengenområdet samt Storbritannien med angivelse af hvilke lande der overholder kriteriet (vist med gult) vedr. smitte i de nye rejsevejledninger

Datakilder: ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol.

Klik her for at se en tabel, der viser det antal ugentlige sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere for de seneste to uger for hvert land i EU, Schengenområdet samt Storbritannien. 

Figur 11.2 Kort over Sverige med angivelse af hvilke len, der overholder de objektive kriterier vedr. COVID-19-smitte (vist med gul)

Kort over Sverige med angivelse af hvilke len, der overholder kriteriet (vist med gult) vedr. smitte i de nye rejsevejledninger

Datakilder: Folkhälsomyndigheten i Sverige og Eurostat.

Klik her for at se en tabel, der viser det antal ugentlige sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere for de seneste to uger for hvert len i Sverige.

Se information på regionsniveau for de ”åbne” lande

Ved spørgsmål om indrejse besøg da den myndighedsfælles hjemmeside eller ret henvendelse til den myndighedsfælles hotline på telefon 7020 0233.

Spørgsmål om rejsevejledninger kan rettes til Udenrigsministeriet.