Udbrud af lungebetændelse med ny coronavirus COVID-19

Her har vi samlet vores information om udbruddet af ny coronavirus COVID-19, som begyndte i Wuhan i Kina i begyndelsen af januar. Siden opdateres løbende.


Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar meddelte WHO, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (SARS-CoV-2), hvorefter både danske og udenlandske sundhedsmyndigheder har øget deres beredskab for at forebygge og forhindre smitte. Selve sygdommen kaldes coronavirus disease 2019 (COVID-19).

Sygdomsudbruddet er fortsat koncentreret om Hubei-provinsen, men der er påvist tilfælde i resten af Kina og i andre lande. Uden for Kina drejer det sig hovedsageligt om personer, for hvem smitten direkte eller indirekte kan spores tilbage til Kina, især Hubei-provinsen. Det har i nogle lande givet anledning til afgrænsede smittekæder med relativt få tilfælde. Der er således ikke rapporteret om væsentlig smittespredning i lande uden for Kina. 

Antal rapporterede tilfælde af COVID-19

  Antal tilfælde Dødsfald
Globalt 76.740 2.247
EU- og EØS-lande 45 1
Danmark 0 0

Kilde: ECDC's Situation update den 21. februar 2020

WHO erklærede den 30. januar, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det betyder, at WHO bedre kan sikre en koordineret indsats imellem landene for at inddæmme udbruddet. WHO vil også bedre kunne hjælpe lav- og mellemindkomstlande til at styrke deres beredskab. Derudover kan WHO sikre midler til støtte til forskning i behandling og udvikling af en vaccine.

Status på udbruddet i Danmark

Statens Serum Institut har løbende siden udbruddets begyndelse analyseret prøver fra personer, der har rejst i Kina eller har haft kontakt til en person, der har været mistænkt for at være smitte med den ny coronavirus (SARS-CoV-2). Alle prøver har været negative, og der er således fortsat ikke påvist danskere smittet med SARS-CoV-2.

Imidlertid er der konstateret personer smittet med SARS-CoV-2 i andre europæiske lande, og derfor kan det ikke udelukkes, at der også kommer tilfælde til Danmark. Sandsynligheden for rejserelaterede tilfælde i Danmark vurderes som moderat, mens sandsynligheden for smittespredning i Danmark er lav.

Status på udbruddet internationalt

Det aktuelle antal bekræftede tilfælde og dødsfald fordelt på lande kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.

I Kina

Udbruddet var til at begynde med koncentreret om Wuhan, i Hubei-provinsen. Der er efterfølgende registreret tilfælde i alle de øvrige kinesiske provinser.

Det kinesiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (CCDC) har den 17. februar offentliggjort den første detaljerede epidemiologiske analyse af udbruddet i Kina. Opgørelsen er baseret på 72.314 tilfælde registreret i det nationale overvågningssystem fra udbruddets begyndelse den 8. december 2019 og indtil den 11. februar 2020.

Størstedelen af de registrerede tilfælde (78%) er i aldersgruppen 30-69 år. Mere end fire ud af fem (81%) af disse har haft mild sygdom, mens under 5% har været kritisk syge. De fleste patienter (86%) regnes for at være blevet smittet i Wuhan eller af personer, der har relation dertil.

Antallet af smittede i Kina er dog usikkert, fordi der også er rapporteret tilfælde med symptomer på mild øvre luftvejsinfektion. Det betyder, at der kan være et stort antal smittede, som ikke søger læge eller ikke bliver testet for SARS-CoV-2 og derfor heller ikke er med i opgørelsen.

Uden for Kina

Der er rejserelaterede tilfælde smittet med SARS-CoV-2 i flere lande uden for Kina, hvoraf nogle har genereret afgrænsede smittekæder. Det er forventeligt, at der kan ses enkelte nye tilfælde blandt nære kontakter til rejserelaterede tilfælde, som led i den kontaktopsporing, der er iværksat. Der er dog ikke rapporteret om væsentlig smittespredning i lande uden for Kina.

Sandsynligheden for smittespredning i Europa vurderes at være meget lav til lav, givet at de enkelte lande kan opdage sygdomstilfælde rettidigt og at passende infektionshygiejniske forholdsregler følges nøje.

Samlet set er det under 1% af de registrerede tilfælde, der er konstateret uden for Kina, og næsten alle kan direkte eller indirekte relateres til Kina og her i særdeleshed Hubei-provinsen.

Spørgsmål og svar om udbruddet

SSI og Sundhedsstyrelsen har samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar om udbruddet af ny coronavirus, og hvordan man skal forholde sig. Spørgsmål og svar findes både på dansk og engelsk og er baseret på den nuværende viden. Da situationen om COVID-19 hele tiden udvikler sig, opdateres siden løbende. Se Sundhedsstyrelsens og SSI’s spørgsmål og svar om COVID-19.

Hvis man - efter at have læst spørgsmål og svar - fortsat er i tvivl, kan man ringe til Sundhedsstyrelsens hotline på 7222 7459 mandag-fredag mellem kl. 8.30-15.30.

Om coronavirus

Der findes forskellige typer coronavirus, som kan gøre mennesker syge. Coronavirus (CoV) kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlig nedre luftvejsinfektioner. Det var tilfældet med SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø. Forskellige typer coronavirus forekommer også hos pattedyr og fugle. Man mener, at SARS-CoV oprindeligt kom fra flagermus via desmerkatte, og at MERS-CoV stammer fra dromedarer.

Ny coronavirus (SARS-CoV-2)

Undersøgelser har vist, at den nye coronavirus SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV og genetisk kommer tættest på de coronavirus, der tidligere er fundet hos flagermus. Derfor har den fået navnet SARS-CoV-2. Virus kan dog have været introduceret til mennesker igennem et andet dyr, der har været på fiske- og dyremarkedet i Wuhan.

De SARS-CoV-2, der er fundet i mennesker, er genetisk meget ens, hvilket tyder på, at virus er blevet introduceret en enkelt gang, og altså ikke er blevet overført til mennesker fra dyr over flere omgange. Dette betyder samtidig, at virus ikke har haft væsentlige mutationer i den periode, hvor det har været i stand til at inficere mennesker.

Den nye type coronavirus, SARS-CoV-2, blev første gang påvist den 7. januar 2020, og den genetiske sekvens har været identificeret og frit tilgængelig siden den 12. januar 2020. På det tidspunkt kunne det påvises, at det første tilfælde med den nye coronavirus var den 8. december 2019.

Symptomer

Inkubationstiden (tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) er 2-12 dage, i gennemsnit 7 dage.

Sygdommen kan give et varieret sygdomsbillede fra milde øvre luftvejsinfektioner til alvorlige nedre luftvejsinfektioner. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød. Der mangler dog data på omfanget af personer med milde sygdomsforløb.

Sygdommen (COVID-19) kan give lungebetændelse og udvikle sig til acute respiratory distress syndrome (ARDS), blodforgiftning (sepsis) og multiorgansvigt med dødelig udgang. Ældre og mennesker, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom kræft, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårlig behandlet sukkersyge, kan have et alvorligere forløb.

Smitteperioden kendes ikke, men det forventes, at den største risiko for smitte er omkring eller lige efter symptomdebut. Nogle studier har vist, at virus kan findes i de øvre luftveje hos personer med milde symptomer og hos raske personer. Virus spredes formentligt ikke så effektivt fra sådanne personer i forhold til personer, der hoster og er syge.

Dødelighed

Dødeligheden ser ud til at være på ca. 2% blandt de rapporterede tilfælde, men der er mange usikkerheder ved alene at sammenholde antal døde med antal påviste tilfælde, da patienter fx kan være indlagt flere uger før de dør. SARS-CoV-2 kan også give milde symptomer, der ikke nødvendigvis fører til undersøgelse og indlæggelse. Det reelle antal tilfælde er derfor større end det rapporterede. Hvis der viser sig at være mange flere milde tilfælde, hvor infektionen ikke påvises, vil dødeligheden falde tilsvarende. Dødeligheden for SARS og MERS er opgjort til henholdsvis 10% og 35%.

Dødsfald i Kina er hovedsageligt set blandt ældre personer eller personer med kroniske sygdomme.

Behandling og vacciner

Der findes ingen godkendt behandling for infektion med SARS-CoV-2. Igangværende forsøg i Kina, som undersøger effekten af en protease-hæmmer, Kaletra (lopinavir/ritonavir), er tæt på at være afsluttet, og de foreløbige resultater forventes inden for kort tid. Kaletra, som er godkendt til hiv-behandling, indgår også i et igangværende behandlingsforsøg af MERS-tilfælde i Saudi-Arabien.

Remdesivir, en RNA polymerase inhibitor, vurderes at være den mest lovende kandidat, idet en bred antiviral effekt er påvist overfor mange forskellige typer af coronavirus, inklusive SARS og MERS, baseret på laboratorieforsøg og abe- og musemodeller. Der er bred erfaring fra anvendelse i mennesker idet Remdesivir indgik i et forsøg, hvor det blev brugt til behandling af ebola i Den Demokratiske Republik Congo. Forsøg med Remdesivir i Kina ventes igangsat i februar 2020.

Der findes ikke godkendte vacciner. Der arbejdes på udvikling af flere typer eksperimentelle vacciner, herunder såkaldte DNA-, RNA- og subunitvacciner, rettet mod SARS-CoV-2, der muligvis vil kunne bruges i forsøg om nogle måneder. Først skal de testes på dyr, siden på en lille gruppe mennesker, for at undersøge effekt og eventuelle bivirkninger. De vil formentligt først kunne blive testet i større gruppe af mennesker for deres effekt om et års tid.

Smitterisiko og forholdsregler

Smittespredning sker via person til person-smitte - hovedsageligt ved direkte kontakt ved dråbespredning fra nys eller hoste eller indirekte kontakt (fx via sekret på hænder). Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS- og MERS-coronavirus, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge patienter.

Det forventes, at man har størst risiko for at smitte andre, når man har symptomer da det gælder for andre typer coronavirus. Selvom der er set eksempler på smittespredning fra personer, før de får symptomer, vurderer WHO, at udbruddet er drevet af smitte fra personer med symptomer.

Generelle forholdsregler for at undgå smitte med virus i luftvejene:

  • Undgå tæt kontakt med personer med symptomer såsom hoste, løbende næse og nys
  • Hyppig håndvask med vand og sæbe, særligt efter kontakt med syge personer
  • Host eller nys i engangslommetørklæde eller albuebøjningen og puds næse i engangslommetørklæde.

Influenza, forkølelse og andre luftvejsinfektioner - sådan mindsker du risikoen for smitte (pdf)

Gode råd til at forebygge smitte med virus

Rejser til og fra Kina

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Hubei-provinsen og alle ikke-nødvendige rejser til Fastlandskina.

Rejsende, der har opholdt sig i Fastlandskina inden for de seneste 14 dage og får feber og enten hoste, ondt i halsen eller åndenød, bør kontakte læge telefonisk og oplyse om rejsen. Det samme gælder, hvis man har haft tæt kontakt til en person, som er mistænkt for, eller har fået påvist, infektion med SARS-CoV-2.              

Særligt for sundhedsfagligt personale

COVID-19 skal kun mistænkes hos personer, der opfylder følgende kriterier:

  • Ophold inden for de sidste 14 dage før symptomdebut i Fastlandskina.

ELLER

  • Har inden for de seneste 14 dage haft kontakt med en person, som er mistænkt for, eller har fået påvist, infektion med SARS-CoV-2. 

OG

  • Har symptomer på akut indsættende luftvejsinfektion med feber (≥38 grader), og enten hoste, ondt i halsen eller åndenød, eller har andre symptomer og kliniske fund, der kan give mistanke til COVID-19.

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning for håndtering af patienter mistænkt med COVID-19, samt deres kontakter.

Diagnostik og procedure

Trakealsekret, trakealsug, BAL, svælgpodning eller andet materiale fra nedre eller øvre luftveje hos patienter, der opfylder casedefinitionen kan sendes til SSI, Afdeling for Virologi & Mikrobiologisk Specialdiagnostik (MVD) til påvisning af 2019- nCoV efter telefonisk aftale med virusvagten (4033 6379) (inden for almindelig arbejdstid) og med epidemiologisk vagthavende (4131 7404) uden for almindelig arbejdstid. Prøvematerialet behøver ikke at være inaktiveret med blå inaktiveringsbuffer, men sendes som almindelige prøver i kuvert mærket ”Alert COVID-19 obs.” på ydersiden (uden synligt cpr-nummer).

Prøvemateriale skal behandles som en klasse 2-infektion, og hospitaler kan med fordel udføre relevant differentialdiagnostik for forskellige luftvejspatogener, mens COVID-19 diagnostikken kun udføres på SSI.

SSI undersøger for SARS-CoV-2 med genetisk test (PCR-analyser og microarray) som anbefalet af WHO. Svaret ” SARS-CoV-2 påvist/ikke-påvist” ringes og sendes til rekvirenten.

Om udbruddets begyndelse

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar meddelte WHO, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. På markedet blev der solgt fisk, men også levende vilde og opdrættede dyr. Virus kan derfor have været introduceret til mennesker igennem dyr, der har været på markedet i Wuhan. Der er efterfølgende blevet påvist SARS-CoV-2 i miljøprøver fra markedet, men smittekilden er ikke identificeret. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.

Der er undersøgelser af mulige smitteveje i gang, herunder hvilke dyr, der kan være bærere af den nye coronavirus (såkaldt reservoir for virussen). Dog tyder alt på, at udbruddet nu er drevet af smitte imellem mennesker.

I slutningen af januar 2020 fejrede man det kinesiske nytår. Det betød stor rejseaktivitet lokalt i Kina og internationalt, hvilket kan have bidraget til smittespredning uden for Hubei-provinsen.

Wuhan er et transportknudepunkt med en stor lufthavn, hvorfra der til Europa var direkte fly til England, Frankrig og Italien. Wuhans lufthavn blev lukket den 23. januar 2020.

WHO erklærede den 30. januar, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det betyder, at WHO bedre kan sikre en koordineret indsats imellem landene for at inddæmme udbruddet. WHO vil også bedre kunne hjælpe lav- og mellemindkomstlande til at styrke deres beredskab. Derudover kan WHO sikre midler til støtte til forskning i behandling og udvikling af en vaccine.