Udbrud med COVID-19
Her har vi samlet vores information om udbruddet af COVID-19, som begyndte i Wuhan i Kina i begyndelsen af januar. Siden opdateres løbende.
Følg de seneste opdateringer på følgende to hjemmesider:
- Myndighedernes fælles hjemmeside om COVID-19-udbruddet
- Sundhedsstyrelsens sider om udbruddet
Antal testede, smittede og dødsfald blandt personer med COVID-19 i Danmark
Den 27. februar blev det første danske tilfælde med COVID-19 påvist.
| Testede personer | Smittede personer (laboratoriebekræftede) | Overstået infektion | Dødsfald | Dødsfald i % af smittede personer | |
|---|---|---|---|---|---|
| Danmark(a) | 57.535 (d) | 5.386 | 1.621 (e) | 218 (f) | 4,0 |
| Færøerne(b) | 5.153 | 184 | 131 | 0 | 0,0 |
| Grønland(c) | 752 | 11 | 10 | 0 | 0,0 |
(a) Tal for testede og smittede personer i Danmark er opgjort den 8. april kl. 08.00. Opdateret 8. april kl. 10.00. Kilde: Statens Serum Institut (via MiBa).
(b) Tal for personer, der er testede, smittede og har overstået infektion på Færøerne er opgjort den 8. april kl. 06.30 (færøsk tid). Opdateret 8. april kl. 10.00. Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.
(c) Tal for personer, der er testede, smittede og har overstået infektion i Grønland er opgjort den 7. april kl. 13.30 (grønlandsk tid). Opdateret 8. april kl. 10.00. Kilde: Landslægeembedet i Grønland.
(d) Opgørelsen af antal testede personer omfatter ikke tests, hvor der endnu ikke foreligger testsvar, eller hvor testsvaret ikke er entydigt.
(e) Patienter med påvist COVID-19-infektion kan tidligst klassificeres som ”overstået COVID-19-infektion” 14 dage efter den positive test, hvilket betyder, at der er mindst 14 dages forsinkelse på dette tal. Se definitionen af ”overstået COVID-19-infektion” i Epidemiologisk trend og fokus af 1. april 2020. Opdateret 8. april kl. 13.00.
(f) Tal for dødsfald i Danmark er opgjort den 8. april kl. 12.00. Opdateret den 8. april kl. 13.00. Kilde: Statens Serum Institut.
Opgørelsen af antallet af døde omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist COVID-19-infektion. COVID-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet. Opgørelsesmetoden er ændret fra og med 29. marts efter rådgivning fra COVID-19-netværket under Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC).
Rapporter om COVID-19
SSI udgiver dagligt rapporter med epidemiologiske data om COVID-19 i Danmark.
Klik her for at se den seneste overvågningsrapport samt tidligere rapporter.
Modelberegninger for scenarier ved genåbning af Danmark
Modelberegninger for scenariet svarende til regeringens besluttede genåbning af Danmark
Yderligere modelberegninger for scenarier til brug for regeringens beslutningsgrundlag
Ekspertrapport - Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for delvis genåbning af Danmark den 2. april 2020 (pdf)
Tillægsrapport til Ekspertrapport vedr. matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning den 4. april 2020 (pdf)
Prognose over epidemiens udvikling
Status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling per den 30. marts (pdf)
Smittetrykket i Danmark
Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark per den 23. marts 2020 (pdf)
Antal rapporterede tilfælde af COVID-19 internationalt
| Antal tilfælde | Dødsfald | |
|---|---|---|
| Globalt | 1.316.988 | 74.066 |
| EU- og EØS-lande | 608.500 | 51.059 |
Kilde: ECDC's Situation update den 7. april 2020, opgjort kl. 06.00 - 10.00 (CET).
Risikovurdering og strategi
Der vurderes aktuelt at være høj risiko for udbredt samfundssmitte med COVID-19 i Danmark inden for de kommende uger.
De danske sundhedsmyndigheder arbejder ud fra en strategi om at afbøde konsekvenserne af udbruddet med COVID-19. Her søger man at reducere smittespredningen i Danmark med henblik på at holde sygdomsbyrden og dødeligheden på lavest mulige niveau for derved at undgå en høj belastning af sundhedssystemet og samfundet som helhed. Vores viden om selve sygdommen COVID-19 er fortsat, at størstedelen af smittede vil få milde symptomer, og at det primært er ældre og svækkede, der er i risiko for at få alvorlige komplikationer og at kunne dø af infektionen.
På samfundsniveau vil en stor epidemi have en række negative konsekvenser, og den vil især kunne lægge et voldsomt pres på sundhedsvæsenet. Den aktuelle afbødningsstrategi kan mindske og forsinke smittespredningen, så epidemien fordeles over en længere periode. Strategien giver dermed sundhedsvæsenet bedre mulighed for både at behandle de smittede og opretholde et højt aktivitetsniveau på de mange områder, som ikke vedrører coronasmittede. Sundhedsstyrelsen udgiver løbende rapporter med status og strategi for COVID-19-epidemien.
Ovenstående figur viser to scenarier. Første scenarie (orange kurve) viser en udvikling, hvor der ikke er foretaget nogen foranstaltninger, og smittespredningen af COVID-19 derfor overstiger den samlede kapacitet i sundhedsvæsnet. Andet scenarie (grønne kurve) viser en udvikling, hvor der er foretaget foranstaltninger, således at smittespredningen af COVID-19 ikke overstiger den samlede kapacitet i sundhedsvæsnet.
Status på udbruddet internationalt
Det aktuelle antal bekræftede tilfælde og dødsfald fordelt på lande kan ses på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) særlige sider om udbruddet.
COVID-19-epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på, at udbruddet i Hubei-provinsen i Kina toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede tilfælde i Kina siden den 5. februar.
I februar blev der set en støt stigning i antallet af tilfælde uden for Kina, særligt i lande som Sydkorea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt smittespredning. I marts er der set tiltagende smittespredning i mange lande både i Europa og globalt.
I en lang række andre europæiske lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der i begyndelsen var drevet af rejserelaterede tilfælde fra Norditalien. Der er nu udbredt smittespredning i en lang række europæiske lande.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede den 30. januar, at udbruddet af COVID-19 er en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Den 11. marts erklærede WHO at COVID-19 er en pandemi, dvs. en verdensomspændende epidemi og den 13. marts blev Europa, erklæret epicentret for COVID-19. Uden for Europa, ses ligeledes en kraftig stigning i antallet af COVID-19-tilfælde, herunder USA.
Spørgsmål og svar om udbruddet
SSI og Sundhedsstyrelsen har samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar om udbruddet af COVID-19, og hvordan man skal forholde sig. Da situationen om COVID-19 hele tiden udvikler sig, opdateres siden løbende.
Se spørgsmål og svar om COVID-19.
Find telefonnumre til myndighedernes hotlines i forbindelse med COVID-19.
Nyheder om udbruddet
Klik her for at få et samlet overblik over sundhedsmyndighedernes nyheder.
SSI’s nyheder om COVID-19
2. april
Overstået COVID-19 infektion
1. april
Status og prognose for coronavirus-epidemiens fremtidige udvikling
31. marts
Markant fald i influenza i de seneste to uger
27. marts
Statens Serum Institut (SSI) løser stort mangelproblem ved test for COVID-19
26. marts
SSI får millionbevilling til styrket overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme
25. marts
COVID-19 trend og fokus
23. marts
Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i forhold til COVID-19 den 23. marts 2020
19. marts
Vil du hjælpe Statens Serum Institut med at overvåge influenza og COVID-19?
19. marts
Ændret testmønster på COVID-19-tal
16. marts
Sådan undgår du, at coronavirus smitter via dine hænder
9. marts
Status på coronavirus-udbruddet
4. marts
Ny rapport fra WHO om udbruddet i Kina med ny coronavirus
28. februar
Patient nummer to med COVID-19 i Danmark
27. februar
Første dansker testet positiv for COVID-19
26. februar
COVID-19 – opdatering
24. februar
Det danske beredskab tilpasses løbende for at forebygge smitte med COVID-19
19. februar
Udbrud af lungebetændelse med ny coronavirus (COVID-19) - Status 19. februar 2020
13. februar
WHO navngiver både ny coronavirus og den sygdom, som virussen forårsager
6. februar
Hvornår skal man mistænke smitte med ny coronavirus?
4. februar
Det danske beredskab for at forebygge smitte med den nye coronavirus i Danmark skrues op
4. februar
Statens Serum Institut tester hjemvendte fra Hubei til Danmark negativ for ny coronavirus
29. januar
Smitte med ny coronavirus afkræftet
28. januar
Patient indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby, er ikke smittet med ny coronavirus
24. januar
Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus i Kina - Status 24. januar 2020
21. januar
Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus i Kina - Status 21. januar 2020
15. januar
Udbrud med lungebetændelse i Kina er en ny coronavirus
Om sygdommen
Den ny coronavirus, som man kan blive smittet med, kaldes SARS-CoV-2 mens den sygdom, som SARS-CoV-2 forårsager, hedder COVID-19. I vores sygdomsleksikon kan du læse mere om COVID-19. Her beskriver vi bl.a. symptomer og smitteveje.
Smitterisiko og forholdsregler
Smittespredning sker via person til person-smitte - hovedsageligt ved direkte kontakt ved dråbespredning fra nys eller hoste eller indirekte kontakt (fx via sekret på hænder). Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS- og MERS-coronavirus, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge patienter.
Det forventes, at man har størst risiko for at smitte andre, når man har symptomer da det gælder for andre typer coronavirus. Det er dog også påvist, at der i noget omfang kan ske smitte fra personer uden symptomer.
Se politi.dk/corona for generelle forholdsregler for at undgå smitte med virus i luftvejene.
Se Udenrigsministeriets hjemmeside for information om rejser i udlandet.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for information og retningslinjer til sundhedfagligt personale.
Diagnostik og procedure
Trakealsekret, trakealsug, BAL, svælgpodning eller andet materiale fra nedre eller øvre luftveje hos patienter, der opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier for testning kan sendes til SSI, Afdeling for Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik (VMS) til påvisning af SARS-CoV-2 efter telefonisk aftale med virusvagten (4033 6379) (inden for almindelig arbejdstid) og med epidemiologisk vagthavende (4131 7404) uden for almindelig arbejdstid. Prøvematerialet behøver ikke at være inaktiveret med blå inaktiveringsbuffer, men sendes som almindelige prøver i kuvert mærket ”Alert COVID-19 obs.” på ydersiden (uden synligt cpr-nummer). Prøvemateriale skal behandles som en klasse 2-infektion.
SSI undersøger for SARS-CoV-2 med genetisk test (PCR-analyser og microarray) som anbefalet af WHO. Svaret ” SARS-CoV-2 påvist/ikke-påvist” sendes til rekvirenten. Svaret ”SARS-CoV-2 påvist” ringes desuden til rekvirenten.
Infektionshygiejniske retningslinjer
Udbruddet med COVID-19 udfordrer hospitals- og plejesektoren her i foråret 2020 – det er vigtigt at beskytte både indlagte patienter og personale mod smitte. Læs detaljerede og mere tekniske infektionshygiejniske anbefalinger for udvalgte dele af sektoren her.
Vejledninger ifm. genåbning af bygninger
Vejledning til minimering af risiko for Legionella i vandsystemer under COVID-19 pandemien
Under COVID-19 pandemien vil mange hoteller og andre bygninger i en periode opleve lukning eller nedsat aktivitet. I sådan en periode vil vandforbruget være nedsat eller helt stoppet, hvilket giver risiko for vækst af Legionella, andre bakterier og biofilm i vandsystemerne. Det er vigtigt, at ejere og administratorer er opmærksomme på at undgå Legionella, specielt når bygningerne genåbnes.
Hvis vandsystemer ikke håndteres hensigtsmæssigt kan Legionella opformeres til et niveau, hvor brugerne bliver smittede og kan udvikle legionærsygdom. For at undgå uhensigtsmæssig vækst med Legionella er det vigtigt konstant at opretholde de rette temperaturer i vandsystemer, dvs. at koldt vand skal være under 20°C, og varmt vand skal være over 50°C. Det er vigtigt, at der samtidig opretholdes et passende vand-flow i systemet.
ESGLI (ESCMID Study Group for Legionalle Infections) har udarbejdet en guideline til, hvordan man kan mindsker risikoen for Legionella ”ESGLI Guidance for managing Legionella in building water systems during the COVID-19 pandemic" (pdf). Vejledningen findes foreløbig kun på engelsk.
Om legionærsygdom
Legionærsygdom er alvorlig type lungebetændelse. Årsagen til sygdommen er legionellabakterier, der findes i mange vandsystemer. Bakterien overføres oftest ved, at man indånder forstøvet vand (fx ved brusebadning), der er forurenet med bakterien. Personer over 50 år, rygere og folk med nedsat immunsystem eller anden underliggende sygdom er i størst risiko for at få sygdommen. I Europa dør ca. 1 ud af 10 tilfælde.
Om udbruddets begyndelse
Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar meddelte WHO, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).
Den nye type coronavirus, SARS-CoV-2, blev første gang påvist den 7. januar 2020, og den genetiske sekvens har været identificeret og frit tilgængelig siden den 12. januar 2020. På det tidspunkt kunne det påvises, at det første tilfælde med den nye coronavirus var den 8. december 2019.
Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. På markedet blev der solgt fisk, men også levende vilde og opdrættede dyr. Virus kan derfor have været introduceret til mennesker igennem dyr, der har været på markedet i Wuhan. Der er efterfølgende blevet påvist SARS-CoV-2 i miljøprøver fra markedet, men smittekilden er ikke identificeret. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.
Der er undersøgelser af mulige smitteveje i gang, herunder hvilke dyr, der kan være bærere af den nye coronavirus (såkaldt reservoir for virussen).
I slutningen af januar 2020 fejrede man det kinesiske nytår. Det betød stor rejseaktivitet lokalt i Kina og internationalt, hvilket kan have bidraget til smittespredning uden for Hubei-provinsen.
Wuhan er et transportknudepunkt med en stor lufthavn, hvorfra der til Europa var direkte fly til England, Frankrig og Italien. Wuhans lufthavn blev lukket den 23. januar 2020.
WHO erklærede den 30. januar, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det betyder, at WHO bedre kan sikre en koordineret indsats imellem landene for at inddæmme udbruddet. WHO vil også bedre kunne hjælpe lav- og mellemindkomstlande til at styrke deres beredskab. Derudover kan WHO sikre midler til støtte til forskning i behandling og udvikling af en vaccine.
Læs mere
Myndighedernes fælles hjemmeside om COVID-19-udbruddet.
SSI's og Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om COVID-19.
Læs mere om udbruddet med COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Se Udenrigsministeriets hjemmeside for information om rejser i udlandet.
Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.