Udbrud med COVID-19

Her finder du information om COVID-19-epidemien, bl.a. SSI's ugentlige epidemiologiske trend- og fokusrapport samt modelleringsrapporterne ifm. genåbning af Danmark. Siden opdateres løbende.

Senest redigeret den 30. juni 2020

Aktuelle og historiske overvågningsdata om COVID-19

Al information om overvågningen af COVID-19 er samlet på denne side: Overvågning af COVID-19. Overvågningen omfatter bl.a. antal smittede, indlagte og døde samt opgørelser over testaktiviteten i Danmark. Alle data, herunder antal smittede opgjort på kommuneniveau, kan downloades som en zip-csv-fil. På siden præsenteres der bl.a. også internationale data.

Skal du rejse, kan du se kort over lande der overholder kriterierne vedr. smitte i de gældende rejsevejledninger, og information på regionsniveau.

Trend- og fokusrapport

Se den seneste epidemiologiske trend- og fokusrapport om COVID-19 og COVIDmeter - 18. juni 2020 (pdf)

Epidemiologisk trend- og fokusrapport

"Epidemiologisk trend og fokus" er et supplement til den daglige epidemiologiske overvågning, hvor COVID-19-udbruddets seneste udvikling i Danmark kommenteres, og der sættes særligt fokus på udvalgte perspektiver af udbruddet.

Epidemiologisk trend- og fokus - kontakttal - 11. juni 2020

Epidemiologisk trend- og fokus - indlæggelser - 4. juni 2020, se infografik om indlæggelser

Epidemiologisk trend- og fokus - symptomer - 25. maj 2020

Epidemiologisk trend- og fokus - alder - 14. maj 2020, se infografik om alder

Epidemiologisk trend- og fokusr - herkomst (etnicitet). 7. maj 2020, se infografik/herkomst
COVID-19 og herkomst - rapport med opdaterede tal. 12. juni 2020

Epidemiologisk trend og fokus - dødelighed. 30. april 2020, se infografik om dødelighed

Epidemiologisk trend og fokus – plejehjem. 23. april 2020, se infografik om plejehjem

Epidemiologisk trend og fokus - gravide. 22. april 2020, se Infografik om gravide

Epidemiologisk trend og fokus - børn. 15. april 2020, se infografik om børn

Epidemiologisk trend og fokus - sundhedspersoner. 8. april 2020

Epidemiologisk trend og fokus - overstået infektion. 1. april 2020

Epidemiologisk trend og fokus - indlagte og døde. 25. marts 2020

Kontakttal, risikovurdering og prognoser

Kontakttal i Danmark

Fra den 11. juni 2020 anvendtes begrebet "kontakttal" i stedet for begrebet "smittetryk".

Kontakttallet fortæller, om en sygdoms potentiale for at sprede sig. Accelererer sygdommen i samfundet er kontakttallet over 1. Aftager sygdommen er kontakttallet under 1. Hvis kontakttallet fx er 3, så betyder det, at hver person i gennemsnit smitter 3 andre, som hver smitter 3 andre osv.

Kontakttallet siger ikke noget om, hvor mange der på et givent tidspunkt er smittet i befolkningen (forekomsten).

SSI har tidligere anvendt begrebet ”smittetryk”, men det kan mistolkes som forekomsten af en sygdom. Derfor bruger vi nu ’kontakttallet’ som begreb for, hvor mange kontakter en smittet i gennemsnit vil komme til at smitte.

Find det mest opdaterede kontakttal (Rt), i sektionen ”Kontakttal” på COVID-19-overvågningssiden.

Læs om hvordan kontakttallet beregnes i Epidemiologisk trend- og fokusrapport om COVID-19 og kontakttal (pdf).

Status for smittetrykket i Danmark, den 28. maj 2020 (pdf)

Status for smittetrykket i Danmark, den 18. maj 2020 (pdf)

Status for smittetrykket i Danmark, den 29. april 2020 (pdf)

Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark per den 23. marts 2020 (pdf)

Risikovurdering

Flere dele af det danske samfund har været lukket ned, eller kørt på lavt blus, fra den 12. marts og fortsat. Der er spredning af COVID-19 i samfundet, men de indførte tiltag har bremset epidemiens forløb, der er bøjet af.

Eftersom flere dele af samfundet begynder at åbne igen, vil vi forvente en øget smitte i samfundet. Der vil imidlertid i gennemsnit gå ca. 10-14 dage, fra en person er smittet, til en person eventuelt vil bliver indlagt. Derfor vil en effekt af en gradvis kontrolleret genåbning af samfundet først kunne ses 2-4 uger senere. Da dødsfald kan optræde op til en måned efter udsættelse for smitte, og der fortsat rapporteres om udbrud på plejehjem, forventes det, at der stadigt vil kunne ses en stigning i antallet af dødsfald de kommende uger.

Epi-kurver der viser smitteudbrud med og uden forhaling set ift behandlingskapacitet.

Ovenstående figur illustrerer to forskellige scenarier. Første scenarie (røde kurve) eksemplificerer en udvikling under et scenarie, hvor der ikke er foretaget nogen foranstaltninger, og smittespredningen af COVID-19 derfor overstiger den samlede kapacitet i sundhedsvæsnet. Andet scenarie (grønne kurve) eksemplificerer en udvikling, hvor der er foretaget foranstaltninger, således at smittespredningen af COVID-19 ikke overstiger den samlede kapacitet i sundhedsvæsnet.

Prognose over epidemiens udvikling

Notat om aldersspecifik incidens af COVID-19, den 2. maj (pdf)

Status og prognose for epidemiens fremtidige udvikling per den 30. marts (pdf)

Modelberegninger af COVID-19 for scenarier ved genåbning af Danmark

Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Statens Serum Institut om at danne og lede en ekspertgruppe, som skal udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af smittespredningen i Danmark. Ekspertgruppen er sammensat af repræsentanter fra Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU-Compute), Københavns Universitet (Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab & Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Niels Bohr Instituttet (Institut for Biocomplexity) og Roskilde Universitet (Institut for naturvidenskab og Miljø).

Invitation til webinar om modelberegninger for scenarier ved genåbning af Danmark. Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19 vil gerne invitere til webinar tirsdag den 16. juni 2020 kl. 9.15-12.00.

Ekspertgruppens rapporter samt notater, som ekspertgruppen eller dele af ekspertgruppen har bidraget til, kan findes ved at følge nedenstående links.

Behandling af personoplysninger i modelberegninger for COVID-19

Oplysning til registrerede om behandling af personoplysninger i projekt om matematisk modellering af COVID-19

Statens Serum Institut (SSI) har sammen med en række danske forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder dannet en ekspertgruppe, der har til opgave at udvikle matematiske modeller til effektivt at belyse udviklingen i smittespredningen af COVID-19, herunder belastningen af kritiske sygehusfunktioner, samt effekten af myndighedernes tiltag for gradvis genåbning af samfundet. SSI er dataansvarlig for projektet. Ud over repræsentanter fra SSI, består ekspertgruppen af repræsentanter fra Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Statistik, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen, som behandler oplysninger på vegne af SSI og efter instruks fra SSI.

Ekspertgruppen vil til brug for udviklingen af de matematiske modeller anvende data både med og uden personoplysninger fra forskellige datakilder. Data omfatter bl.a. oplysninger om indlagte patienter på danske sygehuse med en COVID-19 diagnose og patienter med positiv/afventende COVID-19 test. Oplysningerne vil omfatte både almindelige oplysninger og følsomme oplysninger, herunder demografiske oplysninger og helbredsoplysninger. Derudover anvendes forskellige aggregerede data, der afspejler aktiviteten i forskellige dele af samfundet som udtryk for kontakthyppighed og dermed smitterisiko, fx trafik- og rejsedata, mobilitetsdata og forbrugsdata.

Ekspertgruppen har adgang til data via en såkaldt forskermaskine, som er et sikkert analysemiljø, hvor ekspertgruppen har fjernadgang til at analysere data, uden at data udleveres fysisk. Ekspertgruppens medlemmer har alene adgang til data i pseudonymiseret form, hvilket betyder, at direkte personhenførbare oplysninger som navne og adresser er fjernet, og personnummeret er krypteret. Forud for ekspertgruppens adgang til oplysningerne, behandler SSI oplysningerne med CPR-numre for at kunne indsamle og sammenstille de relevante oplysninger. Repræsentanterne fra ekspertgruppen har ikke adgang til disse oplysninger.

Nedenfor fremgår en oversigt over personoplysninger i projektet samt en beskrivelse af retsgrundlaget og tidsperioden for projektet samt dine rettigheder som registreret.

Oversigt over personoplysninger i projektet

Nedenfor finder du en liste over, hvilke kategorier af personer der behandles oplysninger om, herunder hvilken type af personoplysninger, der indgår i arbejdet. Listen omfatter desuden en oversigt over, hvor de enkelte personoplysninger stammer fra. Listen opdateres løbende.

Hvor stammer oplysningerne fra?	Hvilken personkategori vedrører oplysningerne?	Hvilke oplysninger anvendes?
Regionerne	Indlagte patienter, der har en COVID-19-diagnose eller en positiv/afventende mikrobiologisk prøve for COVID-19	Pseudonymiserede oplysninger, vedr. tidspunkt for indlæggelse, diagnose og mikrobiologiske prøvesvar
Region Syddanmark	Indlagte patienter, der har en COVID-19-diagnose	Pseudonymiserede oplysninger om COVID-19-debutsymptomer
Statens Serum Institut: Sammenstilling af oplysninger fra MiBa, CPR-registret, Dødsårsagsregistret, Autorisationsregistret, Landspatientregistret og regionernes journalsystemer	Personer, der har fået taget en prøve for COVID-19	Pseudonymiserede oplysninger om alder, køn, bopælskommune, svar på COVID-19-prøven, evt. indlæggelsestidspunkt, brug af respirator, dødsårsag og øvrige diagnoser (fx kræft, hjertesygdom og graviditet).
Region Hovedstaden	Personer, der har kontaktet 1813 i perioden siden april 2020	Pseudonymiserede oplysninger vedr. opringningsårsag, herunder om der er tale om influenzalignende symptomer
Sundhedsdatastyrelsen: Landspatientregistret (LPR)	Personer, der har været i kontakt med sygehusvæsenet	Pseudonymiserede oplysninger vedr. tidspunkt for indlæggelse, indlæggelsesafdeling og diagnoser
Sundhedsdatastyrelsen: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS)	Personer med en eller flere af følgende diagnoser: Astma, demens, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, osteoporose (knogleskørhed), skizofreni, Diabetes (type 1 og 2)	Pseudonymiserede oplysninger om diagnoser og varighed
Sundhedsdatastyrelsen: Yderregisteret	Sundhedsfaglige, der har et ydernummer	Pseudonymiserede oplysninger om speciale, kapacitet, praksisform, mv.
Sundhedsdatastyrelsen: Det Centrale Personregister	Hele populationen	Pseudonymiserede oplysninger vedr. bopæl og familierelationer
Sundhedsdatastyrelsen: Autorisationsregisteret	Sundhedsfaglige, der har en autorisation	Pseudonymiserede oplysninger om speciale, tidsperiode mv.
Sundhedsdatastyrelsen: Sygesikringsregisteret	Personer, der har modtaget en ydelser fra almen praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter eller psykologer, samt personer, der har foretaget ydelsen	Pseudonymiserede oplysninger vedr. konsultationen, om modtageren (alder, køn, bopælsregion mv.) og om yderens speciale, ydernummer, praksisregion mv.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: DREAM-databasen	Hele populationen	Pseudonymiserede oplysninger om beskæftigelsesgrad, branche, ydelser, bopæls- og arbejdskommune, alder og køn.

(Listen er senest opdateret den 4. juni 2020)

Ekspertgruppen anvender desuden en række data, hvori der ikke indgår personhenførbare oplysninger. Den fulde liste over data, som indgår i projektet, findes nedenfor under fanen ”Adgang til data, der anvendes i modelberegninger om COVID-19”, hvor det også fremgår, hvilke muligheder man har som forsker for at få adgang til de data, der indgår projektet.

Retsgrundlag og tidsperiode for behandling af personoplysningerne

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysningerne følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra j, samt databeskyttelseslovens §§ 10, stk. 1, og 11, stk. 1, samt sundhedslovens § 222. Oplysningerne, der indgår i ekspertgruppens arbejde, anvendes udelukkende i videnskabeligt og statistisk øjemed og vil ikke blive anvendt direkte over for enkeltpersoner. De aggregerede resultater fra ekspertgruppens beregninger kan anvendes i SSI’s arbejde med at håndtere CO-VID-19-pandemien, herunder rådgive relevante myndigheder. De aggregerede oplysninger kan også senere blive anvendt ifm. publicering af videnskabelige artikler.

Projektet forventes at være afsluttet senest den 30. april 2021. Herefter vil oplysningerne blive opbevaret af SSI, så længe det er forskningsmæssigt nødvendigt, herunder for eksempel til brug for en eventuel evaluering af ekspertgruppens arbejde og af indsatsen i forbindelse med COVID-19, samt til fremtidig forskning i COVID-19.

Dine rettigheder som registreret

Dine sædvanlige rettigheder efter databeskyttelsesreglerne, herunder din ret til indsigt, berigtigelse, begrænsning og indsigelse, finder ikke anvendelse på behandlingen af personoplysningerne i projektet, da oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt og statistisk øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 5. Tilsvarende finder retten til sletning ikke anvendelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra d.

Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger af personoplysninger eller til dine rettigheder i forbindelse med behandlingen, kan du kontakte Statens Serum Institut via Borger.dk eller ved at sende os en mail til serum@ssi.dk. Du kan også sende din henvendelse til Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 Kbh S.

Hvis du har spørgsmål angående vores behandling af personoplysninger, kan du også kontakte SSIs Databeskyttelsesagent (DPA) Ulla Terese Kræmer på ulkt@ssi.dk.

Ministerområdet har også en fælles databeskyttelsesrådgiver (DPO) Helle Ginnerup-Nielsen, der er ansat i Sundheds- og Ældreministeriets departement, og som blandt andet har til opgave at rådgive ministeriet og styrelserne om databeskyttelse og de databeskyttelsesretlige regler. DPO’en kan kontaktes på databeskyttelse@sum.dk.

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at SSI behandler personoplysninger om dig i strid med reglerne. Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk, hvor du også kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger.

Adgang til data, der anvendes i modelberegninger om COVID-19

Ekspertgruppens modelberegninger baserer sig både på aggregerede anonyme data og pseudonymiserede personoplysninger. Af skemaet nedenfor fremgår de data, som ekspertgruppen anvender.

SSI har ikke lov til at offentliggøre alle de anvendte data. SSI må – efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven – ikke offentliggøre datasæt, der indeholder personoplysninger (fx følsomme oplysninger om enkeltpersoners helbred). Andre data er videregivet til SSI til brug for projektet med matematisk modellering af COVID-19 under forudsætning af, at SSI ikke må videregive data til andre.

Nogle af de anvendte data er stillet offentligt tilgængelige og kan hentes via link i skemaet.

Hvis man som forsker er interesseret i at ansøge om adgang til de øvrige data, som ekspertgruppen anvender, kan man henvende sig til de myndigheder og institutioner, som er ansvarlige for de enkelte datakilder dvs. kolonnen nedenfor ’Hvor stammer oplysningerne fra’.

Forskere kan ansøge om adgang til data fra overvågning af COVID-19 (datasættet ”COVID-19 test”) og data fra de nationale sundhedsregistre (Landspatientregistret Register for udvalgte kroniske sygdomme, Yderregisteret, Det Centrale Personregister, Autorisationsregisteret og Sygesikringsregisteret) via Sundhedsdatastyrelsen og SSI. SSI og Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen har etableret en løsning til serviceringen af forskere, som har behov for COVID-19-data til deres forskning. Læs mere om dette her. Aktuelt hastebehandles ansøgninger om data til COVID-19 relaterede forskningsprojekter.

Kildekoden til ekspertgruppens modelberegninger kan hentes her.

Datasæt	Hvilken personkategori vedrører oplysningerne?	Hvilke oplysninger indeholder datasættet?	Hvor stammer oplysningerne fra?
Indlagte patienter med COVID-19	Indlagte patienter, der har en COVID-19-diagnose eller en positiv/afventende mikrobiologisk prøve for COVID-19	Pseudonymiserede oplysninger, vedr. tidspunkt for indlæggelse, diagnose og mikrobiologiske prøvesvar	Regionerne. Et anonymiseret datasæt kan hentes her (zip-fil).
Debutsymptomer for COVID-19	Indlagte patienter, der har en COVID-19-diagnose	Pseudonymiserede oplysninger om COVID-19-debutsymptomer	Region Syddanmark
COVID-19 test	Personer, der har fået taget en prøve for COVID-19	Pseudonymiserede oplysninger om svar på COVID-19-prøven.	Statens Serum Institut.
COVID-19 test (linelist)	Personer, der har fået taget en prøve for COVID-19	Pseudonymiserede oplysninger om alder, køn, bopælskommune, svar på COVID-19-prøven, evt. indlæggelsestidspunkt, brug af respirator, dødsårsag og øvrige diagnoser (fx kræft, hjertesygdom og graviditet).	Statens Serum Institut: Sammenstilling af oplysninger fra MiBa, CPR-registret, Dødsårsagsregistret, Autorisationsregistret, Landspatientregistret, regionernes journalsystemer
Data fra 1813	Personer, der har kontaktet 1813 i perioden siden april 2020	Pseudonymiserede oplysninger vedr. opringningsårsag, herunder om der er tale om influenzalignende symptomer	Region Hovedstaden
Landspatientregistret	Personer, der har været i kontakt med sygehusvæsenet	Pseudonymiserede oplysninger vedr. tidspunkt for indlæggelse, indlæggelsesafdeling og diagnoser	Sundhedsdatastyrelsen
Register for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS)	Personer med en eller flere af følgende diagnoser: Astma, demens, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, osteoporose (knogleskørhed), skizofreni, Diabetes (type 1 og 2)	Pseudonymiserede oplysninger om diagnoser og varighed	Sundhedsdatastyrelsen
Yderregisteret	Sundhedsfaglige, der har et ydernummer	Pseudonymiserede oplysninger om speciale, kapacitet, praksisform, mv.	Sundhedsdatastyrelsen
Det Centrale Personregister	Hele populationen	Pseudonymiserede oplysninger vedr. bopæl og familierelationer	Sundhedsdatastyrelsen
Autorisationsregisteret	Sundhedsfaglige, der har en autorisation	Pseudonymiserede oplysninger om speciale, tidsperiode mv.	Sundhedsdatastyrelsen
Sygesikringsregisteret	Personer, der har modtaget en ydelser fra almen praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter eller psykologer, samt personer, der har foretaget ydelsen	Pseudonymiserede oplysninger vedr. konsultationen, om modtageren (alder, køn, bopælsregion mv.) og om yderens speciale, ydernummer, praksisregion mv.)	Sundhedsdatastyrelsen
DREAM	Hele populationen	Pseudonymiserede oplysninger om beskæftigelsesgrad, branche, ydelser, bopæls- og arbejdskommune, alder og køn.	Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Fravær og fremmøde i daginstitutioner og skoler	Ej oplysninger om enkeltpersoner	Svar på spørgeskemaer med tal for fremmøde og fravær i skoler og dagsinstitutioner, der udfyldes af institutionerne på ugebasis.	Styrelsen for Læring og IT
Sygehusbelastning	Ej oplysninger om enkeltpersoner	Oplysninger om antal disponible senge, indlagte patienter i både almene og intensive senge, antal indlagte patienter med en diagnose for COVID-19, antal respiratorer og antal indlagte, der benytter respiratoerer. Oplysningerne er ikke personhenførbare	Regionernes patientjournaler
Trafikdata	Ej oplysninger om enkeltpersoner. Data er aggregerede og kan ikke bruges til at belyse den enkelte persons bevægelser.	Oplysninger om antal rejsende med Rejsekort.	Rejsekort og Rejseplan
		Oplysninger om trafikken over Øresundsbroen og Storebæltsbroen	Sund og Bælt
		Oplysninger om biler på udvalgte veje på Statsvejnettet og cyklister forskellige steder i landet	Vejdirektoratet
		Oplysninger om antal passagerer i Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn	Københavns Lufthavne og Billund Lufthavn
Data fra Nationalbanken	Ej oplysninger om enkeltpersoner	Grafer fra Nationalbanken over udvikling i økonomiske indikatorer for boligmarkedet, arbejdsmarkedet, trafik og forbrug	Nationalbanken
Aggregerede teledata	Ej oplysninger om enkeltpersoner	Aggregerede teledata vedr. bevægelse mellem og inden for postnumre. Data viser alene det totale antal rejser inden for og mellem kommuner, som typisk udgør titusinder eller hundredtusinder rejser for hver opgjorte tidsperiode. Data kan derfor ikke bruges til at belyse den enkelte persons bevægelser.	Telia, Telenor, TDC, 3

Listen er senest opdateret den 3. juni 2020.

Risikovurderinger for forskellige myndighedstiltag ved genåbning af Danmark

Statens Serum Institut har i forbindelse med genåbningen af Danmark løbende udarbejdet risikovurderinger for forskellige myndighedstiltag ved genåbning af Danmark samt notater i tilknytning af modelberegninger fra ekspertgruppen (se ovenfor under ”Modelberegninger for scenarier ved genåbning af Danmark).

Kvalitativ risikovurdering ifm. større forsamlinger ved fodboldkampe af 10. juni 2020 (pdf)

Kvalitativ risikovurdering af udendørs forlystelsesparker, diskoteker, spillesteder og natteliv, legelande samt større forsamlinger af 20. maj 2020 (pdf)

Kvalitativ risikovurdering for folkekirken og øvrige trossamfund, forlystelsesparker, tivoli mv., større forsamlinger og efterskoler af 6. maj 2020 (pdf)

Kvalitativ risikovurdering af udenlandske tilrejsende til Danmark af 5. maj 2020 (pdf)

Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af tiltag for genåbning af Danmark af 1. maj 2020 (pdf)

Kvalitativ risikovurdering for forlystelsesparker, tivoli, zoologiske haver mv. af 22. april 2020 (pdf)

Ledsagende notat til ekspertrapport: Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning ved scenarier for yderligere initiativer i Fase 1 af genåbningen af 16. april 2020 (pdf)

Infektionshygiejniske retningslinjer for hospitals- og plejesektoren

Udbruddet med COVID-19 udfordrer hospitals- og plejesektoren her i foråret 2020 – det er vigtigt at beskytte både indlagte patienter og personale mod smitte. Læs detaljerede og mere tekniske infektionshygiejniske anbefalinger for udvalgte dele af sektoren her.

Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside for information og retningslinjer til sundhedsfagligt personale.

Nyheder om udbruddet

Klik her for at få et samlet overblik over sundhedsmyndighedernes nyheder.

SSI’s nyheder om COVID-19

12. juni
”Jeg er blevet testet for COVID-19 – hvor kan jeg se svaret?”

11. juni
Reproduktionstallet har ligget under eller omkring 1 siden slutningen af april

10. juni
Glæde over danske antistoftests

9. juni
Invitation til webinar om modelberegninger for scenarier ved genåbning af Danmark

5. juni
COVID-19 forskning begynder med prøver fra Danmarks Nationale Biobank

5. juni
Lidt over hver femte COVID-19 ramt i Danmark har varet indlagt i forbindelse med deres COVID-19 diagnose

30. maj
Antallet af ekstremt for tidligt fødte børn er faldet dramatisk under COVID-19 lockdown perioden

27. maj
De første resultater fra COVIDmeter

25. maj
9.500 danske COVID-19 patienter kortlagt for første gang

25. maj
COVID-19 giver lange sygdomsforløb - særligt blandt ældre

20. maj
Ny side med tal fra overvågning af COVID-19

19. maj
Smittetryksberegning

15. maj
Direktør for Testcenter Danmark er fundet

14. maj
Mulig sammenhæng mellem COVID-19 og sjældne børnesygdomme

14. maj
Størst testaktivitet blandt de 20-64 årige

11. maj
Smittetrykket falder trods genåbning

7. maj
Ny befolkningsundersøgelse med test for COVID-19

7. maj
Borgere med ikkevestlig baggrund udgør 9% af Danmarks befolkning men 18% af de COVID-19 smittede

1. maj
COVID-19-epidemien har indtil nu kun ført til meget begrænset overdødelighed i Danmark

30. april
Status for smittetrykket i Danmark - 29. april 2020

29. april
Nyt samarbejde mellem Statens Serum Institut og Forskerservice om COVID-19 data til forskning

24. april
EuroMOMO holder styr på dødelighedsraterne i 24 lande i Europa

24. april
Hold afstand - også selv om solen skinner!

24. april
Så mange er smittet med SARS-CoV-2 på danske plejehjem

23. april
Der mangler mere viden om risikoen for alvorlig sygdom hos gravide smittet med SARS-CoV-2

15. april
Børn udgør en meget lille del af de coronavirussmittede

11. april
Sundhedspersoner udgør mere end en femtedel af de coronavirus-smittede

8. april
Matematisk modellering af COVID-19 smittespredningen og sygehusbelastningen ved scenarie for delvis genåbning af Danmark

2. april
Overstået COVID-19 infektion

1. april
Status og prognose for coronavirus-epidemiens fremtidige udvikling

31. marts
Markant fald i influenza i de seneste to uger

27. marts
Statens Serum Institut (SSI) løser stort mangelproblem ved test for COVID-19

26. marts
SSI får millionbevilling til styrket overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme

25. marts
COVID-19 trend og fokus

23. marts
Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i forhold til COVID-19 den 23. marts 2020

19. marts
Vil du hjælpe Statens Serum Institut med at overvåge influenza og COVID-19?

19. marts
Ændret testmønster på COVID-19-tal

16. marts
Sådan undgår du, at coronavirus smitter via dine hænder

9. marts
Status på coronavirus-udbruddet

4. marts
Ny rapport fra WHO om udbruddet i Kina med ny coronavirus

28. februar
Patient nummer to med COVID-19 i Danmark

27. februar
Første dansker testet positiv for COVID-19

26. februar
COVID-19 – opdatering

24. februar
Det danske beredskab tilpasses løbende for at forebygge smitte med COVID-19

19. februar
Udbrud af lungebetændelse med ny coronavirus (COVID-19) - Status 19. februar 2020

13. februar
WHO navngiver både ny coronavirus og den sygdom, som virussen forårsager

6. februar
Hvornår skal man mistænke smitte med ny coronavirus?

4. februar
Det danske beredskab for at forebygge smitte med den nye coronavirus i Danmark skrues op

4. februar
Statens Serum Institut tester hjemvendte fra Hubei til Danmark negativ for ny coronavirus

31. januar
Udbruddet med ny coronavirus er nu erklæret for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning

29. januar
Smitte med ny coronavirus afkræftet

28. januar
Patient indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby, er ikke smittet med ny coronavirus

27. januar
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til provinsen Hubei i Kina på grund af udbrud med ny coronavirus

24. januar
Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus i Kina - Status 24. januar 2020

21. januar
Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus i Kina - Status 21. januar 2020

15. januar
Udbrud med lungebetændelse i Kina er en ny coronavirus

8. januar
Udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i Kina

Om sygdommen

Den ny coronavirus, som man kan blive smittet med, kaldes SARS-CoV-2 mens den sygdom, som SARS-CoV-2 forårsager, hedder COVID-19. I vores sygdomsleksikon kan du læse mere om COVID-19. Her beskriver vi bl.a. symptomer og smitteveje.

Smitterisiko og forholdsregler

Smittespredning sker via person til person-smitte - hovedsageligt ved direkte kontakt ved dråbespredning fra nys eller hoste eller indirekte kontakt (fx via sekret på hænder). Det er velkendt for andre typer af coronavirus, som fx SARS- og MERS-coronavirus, at der kan ses smitte ved tæt kontakt til syge patienter.

Det forventes, at man har størst risiko for at smitte andre, når man har symptomer da det gælder for andre typer coronavirus. Det er dog også påvist, at der i noget omfang kan ske smitte fra personer uden symptomer.

Se politi.dk/corona for generelle forholdsregler for at undgå smitte med virus i luftvejene.

Se Udenrigsministeriets hjemmeside for information om rejser i udlandet.

Spørgsmål og svar om udbruddet

Spørgsmål og svar fra SSI og Sundhedsstyrelsen

SSI og Sundhedsstyrelsen har samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar om udbruddet af COVID-19, og hvordan man skal forholde sig. Da situationen om COVID-19 hele tiden udvikler sig, opdateres siden løbende.

Se spørgsmål og svar om COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Find telefonnumre til myndighedernes hotlines i forbindelse med COVID-19.

Jeg er blevet testet for COVID-19 – hvor kan jeg se svaret?

Når du er blevet testet for COVID-19, kan der gå op til tre dage, før svaret er klar. Når svaret foreligger bliver det tilgængeligt både for dig selv og din læge på sundhed.dk.

På sundhed.dk kan du logge på med NemID og finde svaret under ”Laboratoriesvar”. Er du i tvivl om tolkningen af svaret, skal du kontakte din egen læge. Du kan også få hjælp her på sundhed.dk: COVID-19: Guide til at se dit prøvesvar. Du kan også se dine svar ved hjælp af App´en: MinSundhed, som du kan hente til både Android og Apple.

Som pårørende kan du anmode om fuldmagt via Sundhed.dk og få adgang til dine pårørendes prøvesvar.

Læs mere på coronaprover.dk, hvor du også kan bestille tid til en test for COVID-19. Hvis du har symptomer, skal du altid først kontakte din egen læge!

Om udbruddets begyndelse og udbredelse

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyste i begyndelsen af januar om et udbrud med flere tilfælde af lungebetændelse, hvor årsagen var ukendt. Tilfældene forekom i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Den 12. januar meddelte WHO, at patienterne var smittet med en helt ny type coronavirus (i første omgang betegnet ”2019-nCoV”, men senere navngivet ”SARS-CoV-2”).

Den nye type coronavirus, SARS-CoV-2, blev første gang påvist den 7. januar 2020, og den genetiske sekvens har været identificeret og frit tilgængelig siden den 12. januar 2020. På det tidspunkt kunne det påvises, at det første tilfælde med den nye coronavirus var den 8. december 2019.

Udbruddet omfattede til at begynde med personer, som havde haft kontakt til Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. På markedet blev der solgt fisk, men også levende vilde og opdrættede dyr. Virus kan derfor have været introduceret til mennesker igennem dyr, der har været på markedet i Wuhan. Der er efterfølgende blevet påvist SARS-CoV-2 i miljøprøver fra markedet, men smittekilden er ikke identificeret. Markedet blev lukket af de kinesiske myndigheder den 1. januar 2020.

Der er undersøgelser af mulige smitteveje i gang, herunder hvilke dyr, der kan være bærere af den nye coronavirus (såkaldt reservoir for virussen).

I slutningen af januar 2020 fejrede man det kinesiske nytår. Det betød stor rejseaktivitet lokalt i Kina og internationalt, hvilket kan have bidraget til smittespredning uden for Hubei-provinsen.

Wuhan er et transportknudepunkt med en stor lufthavn, hvorfra der til Europa var direkte fly til England, Frankrig og Italien. Wuhans lufthavn blev lukket den 23. januar 2020.

Alt tyder på, at udbruddet i Hubei-provinsen i Kina toppede i slutningen af januar.

I februar blev der set en støt stigning i antallet af tilfælde uden for Kina, særligt i lande som Sydkorea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt smittespredning. I marts var der tiltagende smittespredning i mange lande både i Europa og globalt.

I en lang række andre europæiske lande så man en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der i begyndelsen var drevet af rejserelaterede tilfælde fra Norditalien.

WHO erklærede den 30. januar, at der er tale om en folkesundhedsmæssig krise af international betydning. Det betyder, at WHO bedre kan sikre en koordineret indsats imellem landene for at inddæmme udbruddet. WHO vil også bedre kunne hjælpe lav- og mellemindkomstlande til at styrke deres beredskab. Derudover kan WHO sikre midler til støtte til forskning i behandling og udvikling af en vaccine.

Den 11. marts erklærede WHO at COVID-19 er en pandemi, dvs. en verdensomspændende epidemi og den 13. marts blev Europa, erklæret epicentret for COVID-19.