Tidslinje for ebolaudbruddet i Vestafrika

Bemærk, at denne side er del af et tema og er placeret i "Sygdomsudbrud - Arkiv". Det nævnte sygdomsudbrud er afsluttet.

Tidslinje for udbruddet pr. 2. januar 2017

2016  
23. december En artikel i tidsskriftet The Lancet oplyser, at en eksperimental vaccine (rVSV-EBOV) i et stort studie i Guinea i 2015 har vist sig at være stærkt beskyttende mod ebolavirus.
10. juni WHO oplyser, at det samlede antal ebolasmittede har været 28.616, heraf 11.310 døde.
9. juni WHO erklærer afslutning af det nyeste udbrud af ebola i Liberia. Herefter følger en periode på 90 dage med forhøjet beredskab.
1. juni WHO erklærer afslutning af det nyeste udbrud af ebola i Guinea. Herefter følger en periode på 90 dage med forhøjet beredskab.
31. marts Der påvises tre nye tilfælde i Liberia.
29. marts WHO erklærer, at udbruddet ikke længere udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning.
21., 26 og 28. marts Yderligere 3 bekræftede tilfælde rapporteres fra Guinea.
17. marts Et cluster på to bekræftede og tre mistænkte tilfælde rapporteres fra N’Zerekore i det sydøstlige Guinea. Sierra Leone erklæres ebolafri for anden gang.
14. januar WHO erklærer Liberia fri for ebolavirus-transmission. Et cluster med 2 tilfælde rapporteres fra Sierra Leone.

 

2015
29. december  WHO erklærer Guinea fri for ebolavirus-transmission.
18. december WHO betragter fortsat ebolaudbruddet i Vestafrika som en ’Public Health Event of International Concern’.
20. november 20. november konstateres der et cluster (gruppe) af 3 smittede personer i Liberia udløst af opblussen af ebolavirus hos en tidligere smittet person. Ingen senere tilfælde i landet.
7. november Sierra Leone erklæres smittefri af WHO. Landet er trådt ind i en 90-dages periode med forhøjet beredskab.
29. oktober Sidste rapporterede tilfælde i Guinea.
3. september Liberia erklæres på ny fri for ebolavirus-transmission. Landet træder nu ind i en 90-dages periode med forhøjet beredskab.
24. – 25. august WHO’s International Health Regulations (IHR) Review Committee holder møde i Geneve om IHR’s rolle i ebolaudbruddet.
23. juli De to sidste ebolavirus-patienter i Liberia blev udskrevet efter at være blevet behandlet og fundet ebolasmittefri 2 gange.
2. juli WHO erklærer, at situationen stadig udgør en folkesundhedsmæssig katastrofe af international omfang ((Public Health Emergency of International Concern (PHEIC)) og anbefaler, at tidligere midlertidige anbefalinger skal forlænges.
2. juli Liberias sundhedsministerium rapporterer opblussen af et lokaliseret udbrud i Margibi-distriktet med tre bekræftede tilfælde.
12. maj En mandlig italiensk sygeplejerske, der har været i Sierra Leone, findes smittet med ebola og behandles i Rom.
9. maj WHO erklærer Liberia fri for ebolavirus-transmission
10. april WHO erklærer, at situationen stadig udgør en folkesundhedsmæssig katastrofe af international omfang ((Public Health Emergency of International Concern (PHEIC)).
18. marts Sidste medicinske evakuering fra de tre afficerede vestafrikanske lande på grund af ebolasmitte.
10. marts WHO erklærer Storbritannien fri for ebolavirussygdom 42 dage efter det sidste bekræftede tilfældeblev testet negativt.
23. januar Ebolavirus-vaccine udviklet af GSK sendes til Liberia for såkaldt fase-3 forsøg planlagt til at begynde i februar 2015.
21. Januar WHO erklærer, at situationen stadig udgør en folkesundhedsmæssig katastrofe af international omfang ((Public Health Emergency of International Concern (PHEIC)). 
18. januar Malis regering erklærer Mali fri for ebola.

2014
 
29. december
Første tilfælde i Skotland, der ikke var en medicinsk evakuering. Sundhedsarbejder, der har arbejdet i Sierra Leone. Har ikke givet anledning til yderligere smitte.
2. December Spanien erklæres ebolafri.
15. november G-20-landene forpligter sig i en erklæring til at udrydde ebolapidemien.
12. november Tredje tilfælde af ebola i Mali. Indtil den 25. november konstateres yderligere fire tilfælde, således at antallet i Mali i alt er otte. Alle tilfælde tilrejsende fra Guinea eller kontakter til disse.
28. oktober Forskere mener at have fundet ’patient zero’, den første person ramt af ebola i dette udbrud, en toårig dreng fra det sydlige Guinea.
23. oktober Én amerikansk sundhedsarbejder smittet i Guinea får konstateret ebola i New York. Første tilfælde i Mali hos en toårig pige smittet i Guinea.
20. oktober Nigeria erklæres smittefri af WHO.
17. oktober Senegal erklæres smittefri af WHO.
16. oktober Det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (CDC) mobiliseres med udsendelse af epidemihold til ramte lande.
14. oktober Den anden sundhedsarbejder på Texas Presbyterian Hospital, der har passet importeret ebolapatient, er positiv for ebola.
10. oktober En sundhedsarbejder på Texas Presbyterian Hospital, der har passet importeret ebolapatient, er positiv for ebola.
6. oktober De spanske myndigheder erklærer en sundhedsarbejder, der har passet den anden af to importerede ebolapatienter i Spanien, for smittet. Denne er den første patient smittet udenfor Afrika. Erklæres helbredt 21. oktober.
5. oktober Norsk kvinde smittet i Sierra Leone. Behandles i Oslo.
30. september Første importerede tilfælde af ebola i Texas i USA hos en liberiansk statsborger, der formentligt er smittet i landet. Dør i ugen efter.
25. september Helle Thorning Schmidt lover yderligere 40 millioner kr. fra dansk side til bekæmpelse af udbruddet.
23. september Et studie publiceret af WHO forudser mere end 20.000 tilfælde af ebola i de tre ramte lande i begyndelsen af november 2014. Samme studie anslår fordoblingstiden i de ramte lande til mellem 15,7 og 30,2 dage.
19. september Sierra Leone indfører 3 dages udgangsforbud for at begrænse smitten.
18. September
FN’s sikkerhedsråd erklærer ebolaudbruddet for en ’trussel mod international fred og sikkerhed’ og vedtager enstemmigt en resolution om etablering af FN-initiativer der omfatter alle FN-enheder.
16. september USA indsætter 3.000 landstyrker ind i Vestafrika til bekæmpelse af udbruddet.
12. september
WHO oplyser, at ebola spreder sig så hurtigt, at man ikke kan kontrollere virus. Der er behov for 3 milliarder kr. til bekæmpelse.
5. september Den danske regering donerer 20 millioner kr. til bekæmpelse af ebola i Vestafrika.
29. august Importeret tilfælde i Senegal af ebola hos en 21-årig guineansk mand.
21. august WHO meddeler, at flere personer er smittet i Den Demokratiske Republik Congo. Dette har dog ikke sammenhæng med udbruddet i Vestafrika.
12. august WHO erklærer, at det er etisk forsvarligt at behandle ebolapatienter med eksperimentel medicin og vacciner under det nuværende udbrud.
8. august WHO erklærer udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (Public Health Event of International Concern, PHEIC). Dette bekræftes 23. august.
 7. august Spansk præst smittet med ebola i Liberia overføres til Spanien. Får ZMapp, men dør 5 dage senere.
26. juli
2 amerikanere smittes i Liberia. Flyves til Atlanta, USA, og behandles med ZMapp. Erklæres raske i midten af august.
Slutningen af juli 2014
En ebolapatient rejser til Lagos i Nigeria, hvor han smitter et antal sundhedsarbejdere og lufthavnspersonale, før han diagnosticeres.
Maj 2014 Sierra Leone og Liberia rapporterer de første tilfælde. Disse formodes smittet fra personer fra Guinea, der har krydset grænserne til de to lande.
22. marts Guineas sundhedsministerium informerer WHO om et hurtigt udviklende udbrud af ebolavirus-infektion. De første tilfælde opstod i december 2013. Udbruddet skyldes en Zaire-stamme af ebolavirus, som er beslægtet med, men forskellig fra de virus, man har isoleret fra tidligere udbrud i Centralafrika, og klart forskelligt fra det Tai-ebolavirus, man har set i Elfenbenskysten 1994-95. De første tilfælde blev konstateret i det sydøstlige Guinea og hovedstaden Conakry.