Ingen salmonellainfektioner fra danske æg

Af det rekord lave antal registrerede fødevarebårne salmonellatilfælde for 2015 er ingen tilskrevet danske æg. Det er første gang i salmonellasmittekilderegnskabets næsten 30-årige historie, at det er sket. Udlandsrejser er til gengæld fortsat det, der gør flest danskere syge med salmonella, viser den årlige rapport om forekomsten af zoonoser – sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker. Rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

I 2015 er 925 salmonellainfektioner indberettet blandt danskerne, hvilket svarer til 16,2 sygdomstilfælde per 100.000 borgere. Det er det laveste antal salmonellainfektioner siden 1988, som er det første år forskere fra DTU Fødevareinstituttet har brugt data fra til at kortlægge smittekilder til fødevarebårne salmonellainfektioner.

Gode resultater for danske æg og kød

2015 er også første år siden smittekilderegnskabets start, at danske æg ikke har forårsaget sygdom. Der er heller ikke registreret sygdom på grund af dansk kyllingekød, ganske som i fire af de forgangne fem år.

”De gode resultater for danske æg og fjerkrækød er meget opmuntrende. Salmonella udgør dog stadig en risiko. Det er derfor vigtigt at bevare de forebyggende tiltag, som forskere, myndigheder og industrien gennem årene i fællesskab har implementeret, så vi sikrer, at salmonella bliver holdt ude af danske produkter”
Specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet

Blandt personer smittet med salmonella i Danmark har danskproduceret svinekød i 2012-2014 været den fødevarekilde, som har forårsaget flest infektioner. I 2015 har importeret svinekød indtaget denne tvivlsomme førsteplads: I alt 6,6% af sygdomstilfældene skyldes importeret svinekød, mens tallet er 3,4% for dansk svinekød.

Flest rejserelaterede salmonellainfektioner

I 2015 har udlandsrejser igen været årsag til flest salmonellainfektioner. Mere end hver anden (56%) infektion er rejserelateret, og danskere har hyppigst fået sygdommen med hjem fra Tyrkiet (19%), Thailand (16%) og Spanien (8%).

”For at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatsen i Danmark er det væsentligt at vide, hvorhenne smitten sker. Vi gør derfor meget for at finde ud af, hvad folk har spist og hvor de har været henne og ringer ofte direkte til patienterne for at snakke med dem, når de har været syge”
Epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut 

Andre fødevarebårne infektioner

Med 4.348 sygdomstilfælde fortsætter campylobacter med at være årsag til flest registrerede fødevarebårne infektioner i Danmark i 2015. Det er en 15% stigning fra 2014 og det højeste antal tilfælde, der nogensinde er registreret.

Der er imidlertid sket forbedringer i rapporteringssystemet og ændringer i diagnosemetoden, som gør, at flere sygdomstilfælde bliver registreret end tidligere. Det er derfor uklart, om flere faktisk har fået en campylobacterinfektion i 2015 i forhold til tidligere år.

Rekordlavt antal udbrud

I 2015 er der kun registreret 39 fødevarebårne sygdomsudbrud. Det er det laveste antal udbrud i de næsten ti år, som en landsdækkende database for fødevare- og vandbårne sygdomsudbrud har eksisteret. I alt er 1.233 mennesker blevet syge i forbindelse med de 39 udbrud.

Som i tidligere år har norovirus (Roskildesyge) været skyld i de fleste udbrud (42%).

Læs mere

Læs hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2015  (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte sekretær Anne Jørgensen, anga@food.dtu.dk.

Annual Report on Zoonoses in Denmark 2015 er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen

Luise Müller

Kontakt

Luise Müller , Epidemiolog , Fødevare- og vandbårne sygd. og zoonoser
T. 32688590 @. lum@ssi.dk Se profil