Babys gener har indflydelse på fødselsvægt og sygdomsrisiko senere i livet

Genetiske forskelle kan være med til at forklare, hvorfor nogle børn fødes større eller mindre end andre. Det viser resultaterne fra et stort internationalt forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Statens Serum Institut, som netop er offentliggjort i Nature.

Ved at screene genomer fra mere end 150.000 personer – såkaldt genotypning - og sammenholde resultaterne med data om fødselsvægt fandt forskerne frem til 60 steder i genomet, hvor små almindelige ændringer af DNA’et (såkaldte SNP’er) havde en sammenhæng med barnets fødselsvægt. Dette er altså en del af forklaringen på, hvorfor babyer, som har været lige lang tid i mors mave, kan have meget forskellig fødselsvægt.

Resultaterne viser også, at disse genetiske forskelle kan være en vigtig brik i sammenhængen mellem et individs tidlige vækst og risikoen for at udvikle sygdomme som type 2 diabetes og hjertesygdom senere i livet.

Undersøgelsen involverede mere end 160 forskere fra 17 lande. Statens Serum Institut deltog med forskere fra to afdelinger; dels Afdeling for Medfødte Sygdomme, der bidrog med genetiske data og information om fødselsvægt for et par tusinde nyfødte og dels Afdeling for Epidemiologisk Forskning, der bidrog med analyser af genetiske data og fødselsvægt for knap 1.000 mor-barn par fra forskningskohorten Bedre Sundhed i Generationer.

Genetiske forskelle spiller væsentlig rolle

Sammen kunne forskerne med de mange prøver og data konkludere, at en væsentlig del (mindst en sjettedel) af forskellen i babyers fødselsvægt kan henføres til genetiske forskelle mellem babyerne. Dette er syv-otte gang mere, end hvad der kan forklares med allerede kendte miljøfaktorer så som moderens BMI før fødslen, og om hun ryger eller ej under graviditeten.

Seniorforsker Bjarke Feenstra fra Statens Serum Institut, som har stået for analyserne af en del af de danske data, siger:
”Fødselsvægt er et rigtig godt eksempel på en kompleks biologisk størrelse. De 60 genetiske varianter vi har fundet, har hver især en lille men signifikant effekt, og vi har kun kunnet finde dem i kraft af det meget store antal personer i studiet. Genvarianterne hos barnet udøver desuden deres virkning i samspil med den næring, fostret får og de miljøpåvirkninger, det vokser i, samt med genetisk variation hos moderen. Studiet er et vigtigt bidrag til en mere nuanceret forståelse af hele dette komplekse samspil, og vi er netop nu i det samme konsortiesamarbejde i gang med en spændende opfølgende undersøgelse, som ser på effekten af moderens genom på hendes barns fødselsvægt.” 

Overlap mellem genvarianter for fødselsvægt og type 2 diabetes og hjertesygdomme

Det har været kendt i en årrække, at børn med meget lav eller meget høj fødselsvægt har øget risiko for type 2 diabetes som voksne. Hidtil har man formodet, at dette er en langtidseffekt af den tilgængelige næring i fostertilstanden. Med andre ord; at begivenheder i fostertilstanden kan være med til at præge kroppen på en måde, så personen er mere tilbøjelig til at få sygdomme senere i livet.

I det nye studie afdækker forskerne et væsentligt overlap mellem genvarianter, der har sammenhæng med forskelle i fødselsvægt og genvarianter, som er forbundet med en højere risiko for at få type 2 diabetes og hjertesygdomme.

Bjarke Feenstra fortsætter:
”Man har længe vidst, at babyer med lav fødselsvægt har en forøget risiko for mange år senere i livet at udvikle type 2 diabetes. Studiet viser, at denne sammenhæng i betydelig grad skyldes genetiske påvirkninger, som både giver lav fødselsvægt og høj risiko for senere diabetes og hjertesygdom. Studiet fund giver derfor nogle vigtige ledetråde til videre forskning, som forhåbentlig kan føre til nye typer forebyggelse og behandling.”

Professor Mads Melbye, adm. Direktør Statens Serum Institut er også medforfatter på artiklen. Han tilføjer:
”Studier som dette understreger, at meget store prøvestørrelser med tilhørende genetiske data er nøglen til bedre at forstå komplekse fænomener som vækst under fostertilværelsen. Mere generelt har vi i Danmark takket være de landsdækkende sundhedsregistre og den nationale biobank unikke muligheder for banebrydende biomedicinsk forskning gennem sådanne store genotypningsstudier.”

Læs den videnskabelige artikel i Nature:
Genome-wide associations for birth weigt and correlations with adult disease