Fjerkrækød som kilde til MRSA-smitte

Det er lykkes forskere fra Statens Serum Institut at finde sammenhæng mellem enkelte tilfælde af smitte med fjerkræ-MRSA hos byboere og udenlandsk kyllingekød. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Infectious Diseases.

Husdyr-MRSA eller MRSA CC398 er en type antibiotikaresistente stafylokokker, der smitter fra husdyr til mennesker. I Danmark er det især svin, der er positive og de fleste tilfælde ses hos mennesker, der er i kontakt med MRSA positive svin. Selvom bakterien har været i kraftig stigning i Danmark i de seneste år, er ses den relativt sjældent hos mennesker, der bor i de større byer.

I 2009 sås for første gang en patient med en særlig type husdyr-MRSA, herefter kaldet fjerkræ- MRSA, som var afgørende forskellig fra de MRSA vi ser i danske svin. Dette tilfælde var yderligere særligt, fordi patienten boede i en større by og ikke havde kontakt med svin.

I løbet af de kommende år sås endnu et par tilfælde, igen udelukkende hos personer i større byer, og det tændte en rød lampe hos forskerne på Statens Serum Institut, som får tilsendt og analyserer bakterier fra alle mennesker, der får konstateret MRSA i Danmark.

Hvordan kom bakterien ind i byen?

”Vi kunne ikke finde denne specielle type af MRSA hos hverken landmænd eller i danske dyr. Normalt ser vi en klar sammenhæng mellem husdyr-MRSA hos landmænd og hos dyrene og det undrede os, at det kun var byboere, der var smittet. Det store spørgsmål var derfor, hvordan den var kommet ind i byen, når den ikke fandtes ude på landet”, forklarer dyrlæge Jesper Larsen fra Statens Serum Institut, der er førsteforfatter på artiklen.

Forskerne kontaktede en række samarbejdspartnere fra andre lande i Europa og fik tilsendt MRSA med den samme type (CC9/CC398) fra mennesker, dyr og fødevarer.

Helgenomsekvensering viste samme type i mennesker og kyllingekød

Både disse prøver og prøver fra mennesker i Danmark blev undersøgt med helgenom-sekvensering, som gør, at man kan identificere meget små forskelle i bakteriernes arvemasse.

I undersøgelsen, der dækker hele perioden fra det første tilfælde i 2009 indtil udgangen af 2015, blev den særlige type fundet i prøver fra i alt 10 mennesker i Danmark. Samtidig blev den samme type fundet i fjerkrækød i udlandet og fjerkrækød importeret til Danmark. Den blev ikke fundet i dansk produceret kød.

For 7 af de 10 prøver fra mennesker, var der tale om præcis den samme type som i fjerkrækødet.

”Vores resultater tyder på, at fjerkrækød kan spille en rolle i smitten til mennesker. Formentlig handler det om håndteringen af det rå fjerkrækød og ikke det at spise fjerkrækød. Det er vigtigt at sige, at det drejer sig om så få tilfælde, at der ikke er grund til at ændre på den opfattelse, at håndtering af fjerkrækød ikke er en væsentlig smittekilde for MRSA, siger Jesper Larsen.

Tæt overvågning kan spore ændringer hos bakterien

Statens Serum Institut har tidligere vist, at husdyr-MRSA oprindeligt stammer fra mennesker. Det var mennesker, der først smittede dyrene med en type stafylokok, der så ændrede sig genetisk, så den nemmere kunne smitte fra dyr til dyr. I den ændring mistede bakterien nogle gener, så den tilsyneladende fik sværere ved at smitte mennesker. Det er derfor interessant at denne specielle type fjerkræ- MRSA har fået disse gener tilbage.

”Det, at den nye type fjerkræ-MRSA har fået disse gener tilbage, kunne være forklaringen på at den er blevet bedre i stand til at smitte mennesker. Fundene understreger vigtigheden af den danske MRSA overvågning, der gør det muligt at spore den slags ændringer hurtigt”, siger Jesper Larsen.

Robert Skov, som har ledet undersøgelsen, afslutter: "Fundene af den usædvanlige type fjerkræ-MRSA i danske byboere og i importeret fjerkrækød understreger, at det er vigtigt at vi fortsat har en grundig overvågning af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Der er desuden et behov for internationalt at reducere antibiotikaforbruget i husdyr med henblik at undgå at nye varianter udvikler sig med heraf følgende risiko for fødevarebåren spredning af resistente bakterier på tværs af landegrænser."