TB vaccine dirigerer immunforsvarets celler til tuberkuloses gemmested

Tuberkulosebakterier kan gemme sig mange år i lungevævet, før de bliver aktive og giver patienten tuberkulose. Vaccine fra Statens Serum Institut guider immunforsvaret lige til døren.

Tuberkulose er en stor udfordring for immunforsvaret. Bakterierne etablerer sig nemlig i lungevævet, hvor de bygger en barriere og omdirigerer det normale immunforsvars celler, så de ikke trænger ind i lungen, hvor bakterierne opholder sig, men i stedet bliver i blodbanen.

Det gør infektionen ekstremt svær at få bugt med. Nye resultater viser, at en vaccine udviklet på Statens Serum Institut omgår dette problem ved at stimulerer en bestemt type celler fra immunforsvaret, der effektivt forfølger og dræber bakterierne ude i lungevævet.

”Det har altid været et paradoks at Tuberkulose trives fint, samtidig med at immunforsvaret kører i fulde omdrejninger. Forsvaret er altså i fuldt beredskab, men kan ikke komme tilstrækkeligt effektivt ind i lungevævet, hvor bakterierne er. Vores nye resultater viser, at vaccinen sætter ind, hvor den naturlige immunitet fejler og stimulerer dannelsen af en type T celler, der effektivt trænger ind i lungen og bekæmper bakterierne” fortæller Peter Lawætz Andersen, Forskningschef på SSI.

Resultaterne af vaccineforskningen er netop (dato endnu ukendt) offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature; Mucosal Immunology. 

”Det her forklarer for første gang, hvorfor vores vaccine er så god til at forhindre Tuberkulose i forsøgsdyr – både før og efter, de er blevet smittet”, siger Peter Lawætz Andersen.

H56 vaccinen er i øjeblikket i klinisk afprøvning i mennesker i Sydafrika, og de immunologiske data ser meget lovende ud. De første data, der endeligt vil teste vaccinens evne til at bekæmpe TB i mennesker, forventes om ca. 4 år.

Læs den videnskabelige artikel i Nature Mucosal Immunology:
Subunit vaccine H56/CAF01 induces a population of circulating CD4 T cells that traffic into the Mycobacterium tuberculosis-infected lung