Smitteveje i udbredelsen af husdyr-MRSA

I en ny, norsk-dansk videnskabelig undersøgelse af alle norske tilfælde af husdyr-MRSA hos både mennesker og dyr frem til 2014 har forskere fra Statens Serum Institut været medvirkende til at påvise, at mennesker kan spille en væsentlig rolle i introduktion og spredning af husdyr-MRSA. Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Infectious Diseases.

Norge har historisk set haft ingen eller meget lav forekomst af husdyr-MRSA hos svin og er det eneste land, der har valgt at implementere en ”search and destroy”-politik på området for at forhindre etablering af husdyr-MRSA i den norske svineproduktion og hos befolkningen. Norge har desuden en meget stram indførselspolitik af levende grise med kun en enkelt import siden 2007.

Introduktion af husdyr-MRSA

Det nye studie er baseret på en kombination af bakterielle og epidemiologiske data fra alle fund af husdyr-MRSA i norske svinebesætninger og fra alle personer, der har fået påvist husdyr-MRSA mellem 2008 og 2014. Analyserne viser, at introduktionen af husdyr-MRSA ind i norske svinebesætninger med stor sandsynlighed er sket via mennesker som arbejder med svin og at flytning af dyr (handel) er hovedkilden til den videre spredning af husdyr-MRSA. Påvisningen af at menneskerne som denne smittevej er vigtig for at kunne forhindre fremtidig MRSA-introduktion til Norge.

"Hvor tidligere metoder ikke har kunne skelne mellem husdyr-MRSA, kan man ved kortlægning af bakteriens arvemasse – også kaldet helgenom sekventering, inddele disse bakterier i grupper. Det gør, at vi har kunnet udrede forskellige introduktioner af husdyr- MRSA og deres smitteveje i Norge," fortæller Afsnitsleder Paal Skytt Andersen fra Statens Serum Institut.

Smittevejene i udbruddene viste sig primært at være via flytning af dyr, men dette studie viste også, at smitten i enkelte tilfælde var overført via transportkøretøjer og mennesker.

Succesfuldt saneringsprogram i Norge

Overvågningen af MRSA i den norske veterinærsektor inkluderer nationale overvågningsprogrammer og kontaktopsporing og sanering ved fund. Ved påvisning af husdyr-MRSA slagtes alle dyr i besætningen og staldene gennemgår omfattende vask og desinfektion før nye dyr indsættes. Studiet viser, at Norge har haft stort held med deres eradikationsprogram på dyresiden. Det viser sig således, at alle husdyr-MRSA isolater fra norske gårde frem til 2014 kun tilhører 3 udbrud, som det er lykkes de norske myndigheder at kontrollere.

Husdyr-MRSA hos befolkningen

Analyserne af de norske data viser også, at der ikke er sket smitte fra de berørte gårde og ud i samfundet til den øvrige befolkning. Personer med husdyr-MRSA magen til dem fra de 3 udbrud havde alle direkte eller indirekte kontakt til grise, i modsætning personer uden relation til de berørte gårde, som alle havde MRSA bakterier af andre undertyper.

"Sammensætningen og omfanget af disse data er unikke," forklarer Seniorforsker Marc Stegger fra Statens Serum Institut. "Denne One-Health analyse i et land med meget lav forekomst af både MRSA generelt, og især husdyr-MRSA, giver os en fantastisk mulighed for undersøge introduktionen og spredningen af disse bakterier. Studiet viser desuden, at der i normalbefolkningen i Norge også findes husdyr-MRSA, men som altså ikke er relateret til de varianter, som er fundet på de norske gårde. Trods nordmændenes hidtidige succes, viser dette, hvor svært det kan være at holde et land fri for husdyr-MRSA og sikre sig mod fremtidige introduktioner til svineproduktionen."

Yderligere oplysninger:
Lægefaglig konsulent Robert L. Skov, tlf: 20723291

Læs den videnskabelige artikel
Artiklen er publiceret i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases: MRSA CC398 in humans and pigs in Norway: A "One Health" perspective on introduction and transmission.
Carl Andreas Grontvedt; Petter Elstrom; Marc Stegger; Robert Leo Skov; Paal Skytt Andersen; Kjersti Wik Larssen; Anne Margrete Urdahl; Oystein Angen; Jesper Larsen; Solfrid Amdal; Siri Margrete Lotvedt; Marianne Sunde; Jorgen Vildershoj Bjornholt
Clinical Infectious Diseases 2016; doi: 10.1093/cid/ciw552.