Helgenomsekventering af prøver fra mad og patienter sikrede hurtig opklaring af listeriaudbrud i 2014

Et udvidet program for overvågning af listeria gav pote efter blot et år. Da 41 danskere blev syge af listeria i sommeren 2014 var helgenomsekventering af bakterierne sammen med rutinemæssige interviews af alle patienter med til hurtigt at spore kilden og med stor sandsynlighed forhindre, at endnu flere blev syge. Det er konklusionen i en videnskabelig gennemgang af erfaringer og data, som netop er offentliggjort.

I sommeren 2014 blev Danmark ramt af et usædvanligt stort og alvorligt udbrud med listeriainfektioner. I alt blev 41 patienter syge, 17 afgik ved døden. Udbruddet blev sporet tilbage til pølseprodukter fra fabrikken ”Jørn A Rullepølser”, som derefter blev trukket tilbage fra markedet. Dette var muligt både ved brug af interview af patienterne, og undersøgelser af, hvor den mad de havde spist, kom fra. Men også fordi en ny teknologi, helgenomsekventering, blev taget i brug.

”Herved kunne man sammenligne listeria-stammer fra forskellige patienter og fra fødevarer på en meget præcis måde – og derved lykkedes det at opklare og stoppe udbruddet, mens det var på sit højeste. Det er meget sandsynligt, at væsentligt flere mennesker ellers ville være blevet syge, og at der ellers også ville have været yderligere dødsfald” siger seniorforsker Steen Ethelberg, Statens Serum Institut.

Udbrud standsede efter tilbagetrækning af produkter

Alle produkter fra fabrikken, blev opsporet og trukket tilbage. Dette stod Fødevarestyrelsen for i en omfattende, koordineret aktion, der involverede omtrent 6000 danske aftagervirksomheder. Smittekilden var især rullepølse – og man fandt gentagne gange den listeria-stamme, der forårsagede udbruddet, i rullepølser fra fabrikken Jørn A Rullepølser. Efter tilbagetrækningen standsede udbruddet.

Listeria er en bakterie, der under de rette omstændigheder kan overleve i og gemme sig i fødevareproduktionsvirksomheder. Hvis virksomheden laver spiseklare produkter, kan listeriabakterierne derfra undertiden komme over på fødevarerne og så føre til sygdom, hvis de spises af personer i risikogruppen.

I dette tilfælde kunne det konstateres, at de samme bakterier kunne findes i fabrikkens rullepølser i en periode på adskillige måneder. Det var også sådan, at rullepølse fra fabrikken i løbet af udbruddet hyppigt blev serveret bl.a. på hospitaler, hvor de så blev spist af mennesker, der er særligt modtagelige for smitte med listeria.

Listeriaudbrud traditionelt svære at opklare

Invasiv listeriose er en sjælden, men farlig fødevarebåren sygdom, der kan ramme særligt udsatte personer med svækket immunsystem. På et normalt år optræder 40-50 sygdomstilfælde i Danmark – ca. en fjerdedel af patienterne afgår ved døden.

Egentlig sygdomsudbrud, hvor mange mennesker bliver syge af den samme mad på samme tid, forekommer heldigvis kun meget sjældent – til gengæld har de traditionelt været svære at opklare, bl.a. fordi inkubationsperioden er lang - flere uger - og patienterne ofte har svært ved at redegøre for, hvad de har spist, inden de bliver syge.

SSI intensiverede listeriaovervågning fra 2013

Da udbruddet ramte Danmark var det derfor held i uheld, at Statens Serum Institut året inden havde besluttet at intensivere overvågningen af listeriainfektioner i Danmark. Det skete på flere fronter:

  1. Alle patienter blev, så snart de blev diagnosticeret, bedt om at deltage i et dybdegående interview om, hvad de havde spist.
  2. Alle listeriastammer fra patienter blev løbende helgenomsekventeret.
  3. Samtidig blev det muligt at undersøge listeriastammer, der var blev fundet i fødevarer i forbindelse med rutineundersøgelser for listeria i mad, og også få disse stammer helgenomsekventeret på Statens Serum Institut.

”På den måde kunne patient- og fødevare-stammerne direkte sammenlignes – og det var dette, der viste sig at blive nøglen til at opklare udbruddet”, siger Steen Ethelberg.

Helgenomsekventering viser bakteriens fulde genetiske kode

Helgenomsekventering (WGS) er et metode til at fastlægge den fuldstændige genetiske kode for en organisme. Teknologiske fremskridt har i de senere år gjort denne metode så tilstrækkeligt hurtig og billig, at den nu kan anvende til at overvåge sygdomsfremkaldende bakterier og virus. For listerias vedkommende betyder det, at man kommer til at kende rækkefølgen af samtlige 2,9 millioner dna-byggesten i listeriabakteriernes arvemasse. Det giver selvsagt mulighed for overordentligt præcist at udtale sig om, hvor forskellige eller ens en samling af listeriabakterier er.

Det danske udbrud var både stort og alvorligt – også på en europæisk skala. Det blev omtalt i de internationale medier, mens det stod på og erfaringerne med opklaringsarbejdet kan være til nytte og inspiration også for epidemiologer i andre lande. Erfaringer og resultater af opklaringsarbejdet ved udbruddet er derfor nu netop blevet udgivet i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, det amerikanske Clinical Infectious Diseases.

Læs den videnskabelige artikel i Clinical Infectious Diseases:
Whole-genome sequencing used to investigate a nationwide outbreak of listeriosis caused by ready-to-eat delicatessen meat, Denmark, 2014