Zikavirus er kun påvist hos få danske rejsende - og ikke hos gravide kvinder

I 2015 blev det største udbrud af zikavirus til dato observeret i Syd- og Mellemamerika, og der er tiltagende holdepunkter for, at infektion hos gravide kvinder kan føre til fosterskader.

I perioden fra 30. december 2015 til 22. marts 2016 er 297 personer blevet testet med blodprøver på Statens Serum Institut, 242 kvinder og 55 mænd. I alt er der taget 448 prøver fordelt på 119 PCR-test (påvisning af virus) og 329 antistof-test. Fire af de testede personer havde prøveresultater, der tydede på akut zikavirus-infektion (én mand og tre ikke-gravide kvinder). Alle var rejsende hjemkommet fra zikavirus-ramte områder. ´

Siden september 2015 er der noteret en overhyppighed af microcephali (for lille hoved) og andre fostermisdannelser i områder med aktiv zikavirus-smitte. En række studier har inden for de sidste måneder kraftigt bestyrket mistanken om, at zikavirus kan forårsage disse skader. Der er holdepunkter for, at mikrocephali kan ses efter infektion af moderen i hele graviditeten, men risikoen synes højst ved smitte i 1. trimester.

Omfanget af mikrocephali og andre fosterskader i de enkelte lande er meget usikkert, bl.a. fordi der anvendes forskellige definitioner på mikrocephali, dvs. forskellige mål for hovedets omfang. WHO har pr. 31. marts 2016 rapporteret om mikrocephali og andre fosterskader i seks lande, Brasilien (944 tilfælde), Colombia (32 tilfælde), Fransk Polynesien (otte tilfælde), Kap Verde-øerne (to tilfælde), Martinique og Panama (hver ét tilfælde).

I alt 13 lande med zikavirus-udbrud har rapporteret om et øget antal tilfælde af nervesygdommen Guillain-Barrés syndrom (GBS) og/eller om fund af zikavirus hos patienter med GBS. Andre neurologiske komplikationer til zikavirus-infektion i form af hjernehindebetændelse og rygmarvsbetændelse er ligeledes blevet rapporteret.

Zikavirus-udbruddet er af WHO blevet erklæret en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Dette skyldes primært den formodede sammenhæng imellem zikavirus-infektion og misdannelser. Det betyder, at WHO opfordrer de lande, der er omfattet af udbruddet, til at afsætte de nødvendige ressourcer til at bekæmpe dette, herunder via øget overvågning og rapportering samt via bekæmpelse af de myg, der spreder sygdommen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at WHO betragter zikavirus-situationen som lige så farlig som f.eks. ebola, som også blev betegnet en folkesundhedsmæssig krisesituation, men blot at man ønsker at styrke national og international overvågning, bekæmpelse og forskning i zikavirus.

Effektiv myggebekæmpelse er særdeles vanskelig, og der er risiko for spredning til flere lande, hvor aedes-myggen forekommer. I det sydlige Europa findes Aedes albopictus-myggen, og der er derfor teoretisk risiko for udbrud her ved introduktion af virus fx fra rejsende, men vedvarende smittespredning er mindre sandsynlig. Aedes-myg findes ikke i Danmark, og der er derfor ikke frygt for, at sygdommen breder sig her i landet.

Da zikavirus spredes meget hurtigt, og smitte formentligt giver langvarig immunitet, er et tænkeligt scenarie i lande, hvor aedes-myggene forekommer, at virusinfektionen i løbet af en årrække vil være endemisk forekommende. Herved vil kvinder som regel blive smittet i en tidlig alder og dermed være immune på det tidspunkt, de bliver gravide.

Læs mere i EPI-NYT 14/16