Laveste antal salmonellatilfælde i 30 år, mens campylobacter stadig ligger højt

I 2015 blev der registreret 925 patienter med salmonella. Det er første gang i 30 år, at det årlige antal kommer under 1.000 tilfælde. Derved fortsættes flere års positive udvikling med et fald i antallet af syge. Over halvdelen af patienterne blev smittet i udlandet.

Den salmonellatype, der tidligere var den mest almindelige, Salmonella Enteritidis, er nu sjælden i Danmark. Denne type fandtes før i tiden i danske æg og kyllinger, men er nu stort set udryddet i den danske fødevareproduktion. Den anden almindelige salmonellatype, Salmonella Typhimurium og en variant heraf, optræder dog forsat hyppigt i danske fødevareprodukter. Ganske usædvanligt så vi kun få sygdomsudbrud med salmonella i 2014 og næsten ingen i 2015.

Mange danskere rammes derimod fortsat af campylobacter-infektioner. Sidste år blev der registreret mere end 4.300 tilfælde, en stigning i forhold til tidligere år. Dette skal dog ses i lyset af, at der er blevet indført nye metoder til at påvise campylobacter, og at oplysningerne nu kan trækkes automatisk fra laboratorierne – begge dele har bidraget til, at der registreres flere patienter, og man regner med at det reelle smittetryk er nogenlunde uændret.

Campylobacter har i en årrække været den type bakterie, der har været skyld i flest tilfælde af mave-tarm infektioner - en situation, der også kendes fra de øvrige lande i Europa. I Danmark bliver ca. fire gange så mange nu syge med campylobacter som med salmonella. Omtrent en tredjedel af patienterne bliver smittet i udlandet. Det er fortsat ikke helt klart, hvor mange smittekilder, der findes, og hvordan vi kan stoppe smitten med campylobacter, men flere forskningsprojekter er sat i gang for at hjælpe med til at forstå dette. Der er dog enighed om, at den vigtigste smittekilde er kyllingekød, og overholdelse af klassiske køkkenhygiejneforholdsregler har stor effekt i de enkelte køkkener. Især skal man være forsigtig, når man håndterer råt kyllingekød - få dråber rå kødsaft, der fx havner på den grønne salat, kan være nok til, at man får en infektion med campylobacter.

Yderligere oplysninger kan findes i denne uges EPI-NYT 11/16, der også rummer opgørelser af sidste års infektioner med tarmbakterien Yersinia enterocolitica.