Salmonellatomater afsløret af dankortkøb

Et udbrud med en sjælden salmonellatype blev i 2011 sporet gennem indkøbsdata fra patienternes dankort. Det førte udbrudsdetektiverne på sporet af italienske tomater.

I efteråret 2011 opstod der en epidemi med salmonella i Danmark. Det var svært at finde ud af, hvorfor folk blev syge, og udbruddet krævede et større detektivarbejde, der netop er blevet beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology and Infection.

Patienterne gennemgik deres kontoudtog for at se, hvornår de havde købt ind med deres dankort. To store supermarkedskæder var hovedsageligt benyttede. Begge kæder hjalp til med at spore indkøbene, og der blev efterhånden lavet en lang liste med al den mad, patienterne havde købt i en 3-ugers periode, inden de blev syge. Epidemiologer på Statens Serum Institut – de såkaldte ”udbrudsdetektiver” – kunne så ved sammenligning af disse indkøbsdata spore sig frem til fællesnævnere for, hvad patienterne havde spist, før de blev syge.

På den måde lykkedes det at finde ud af, at udbruddet ikke skyldtes fx svinekød eller æg, men noget så uskyldigt som… tomater. En bestemt slags tomater, der kun blev solgt i den ene supermarkedskæde. Salmonellatypen blev påvist hos 43 danskere, hvoraf halvdelen blev indlagt på hospitalet og en enkelt afgik ved døden. Og formodentlig blev mange flere danskere i virkeligheden syge af at have spist disse tomater.

”Der var meget tydeligt – tomaterne var de skyldige. Patienterne kunne i første omgang som regel ikke huske at have spist små tomater, men vi kunne se på de elektroniske indkøbsboner, at de havde købt præcis samme slags tomater, som dengang var en ret ualmindelig type. Bagefter lavede vi så en undersøgelse, hvor patienterne blev sammenlignet med raske personer. Den bekræftede, at det måtte være tomaterne, der gjorde folk syge”, siger seniorforsker Steen Ethelberg, der var med til at opklare udbruddet.

Salmonella kender ikke landegrænser

Ud over interviews med patienterne og deres familier og gennemgang af deres indkøb, meldte Statens Serum Institut om de usædvanlige sygdomstilfælde til kolleger i andre EU-lande – via EU’s center for sygdomskontrol, der ligger i Stockholm. I løbet af kort tid meldte fire andre lande tilbage, at de havde patienter med samme sjældne salmonellatype, nemlig Tyskland, Belgien, Østrig og Italien.

Fødevarestyrelsen i Danmark sporede tomaternes oprindelse og yderligere internationale undersøgelser viste, at de tomater, der havde gjort danskerne syge, kom fra Sicilien og også var blevet solgt i de nævnte lande. Det gav et yderlige bevis for, at tomaterne var årsagen til udbruddet.

”Vi spiser fødevarer fra mange forskellige lande, og salmonella kan på den måde nemt krydse landegrænser. Opklaringsarbejdet viste nødvendigheden af at have et effektivt internationalt samarbejde for at kunne begrænse salmonellaudbrud fra friske fødevarer, der sælges i flere lande i EU”, siger Steen Ethelberg.

Salmonella kan findes på mange fødevarer

Smitte med salmonella kender man traditionelt set fra æg eller kød, men der kan sidde salmonella på mange andre fødevarer, der spises rå - så som grønsager og frugt. I USA har der været mange udbrud med tomater, men dette var første gang vi har oplevet det i Danmark. Det er selvsagt en god idé altid at skylle frugt og grønt, inden det spises.

”I virkeligheden har danskerne dog ikke længere nogen særlig grund til at være bekymrede for at få en salmonellainfektion. Der er gjort meget for at få styr på salmonella i Danmark, og salmonellasmitte er blevet et stadigt mindre problem. Sidste år var der for første gang i 30 år færre end 1.000 registrerede syge, og ovenikøbet blev mere end halvdelen smittet på udlandsrejser. Specielt har det været vigtigt, at salmonella er blevet udryddet fra danskproducerede æg og spisekyllinger”, siger Steen Ethelberg.

Det har også været vigtigt at gøre en særlig indsats for at opklare udbrud. Dels for at stoppe dem, mens de forekommer, og dels for at lære af dem om specielle smitteveje – i dette tilfælde tomater. Sygdomsudbrud, der skyldes mad, kan være temmelig svære at opklare. Derfor er det vigtigt at have gode systemer til at opdage udbruddene og at prøve at bruge nye metoder til at finde ud af, hvor smitten kommer fra – som i dette tilfælde, hvor detaljerede data om patienternes supermarkedsindkøb blev indsamlet og sammenlignet.