Statens Serum Institut gennemfører flere store videnskabelige case-kontrol-undersøgelser

Undersøgelserne er forankret i Afdeling for Infektionsepidemiologi og skal belyse så forskellige områder som risikofaktorer for smitte med Campylobacter-bakterier, risikofaktorer for smitte med MRSA-bakterier fra husdyr samt determinanter for, at en HPV-vaccineret kvinde bliver anmeldt med en formodet alvorlig bivirkning efter vaccinationen.

Case-kontrol-undersøgelse om risikofaktorer for smitte med Campylobacter-bakterier

Campylobacter er den hyppigste årsag til bakteriel gastroenteritis i Danmark og i hele den vestlige verden generelt. I Danmark rapporteres omkring 4.000 tilfælde årligt, heraf hos mange børn og yngre mennesker under 30 år. Trods det store antal smittede er en række basale forhold i forbindelse med smittevejene for infektionerne dårligt belyst.

Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen har pr. 1. januar 2016 igangsat to større beslægtede undersøgelser, som gennem patient-interviews og typning af isolater fra bekræftede tilfælde skal belyse risikofaktorer for Campylobacter-infektion.            
Resultaterne af undersøgelsen forventes at ville bidrage til en bedre forståelse og håndtering af smitteforhold, udbrudsdetektion og sygdomsforebyggelse.

Case-kontrol-undersøgelser om risikofaktorer for smitte med MRSA-bakterier fra husdyr

Siden husdyr-MRSA (MRSA 398) først blev konstateret hos dyr og mennesker i 2005, er antallet af smittede personer steget markant. Heraf er hovedparten bærere og ikke syge. Kontakt til svin er en klar risikofaktor for smitte, men der er konstateret et stigende antal smittede, der ikke har kendt kontakt til svin.

I 2016 iværksætter Statens Serum Institut to case-kontrol-undersøgelser om husdyr-MRSA. Den ene skal afdække mulige smitteveje for personer smittet med MRSA 398 uden kendt kontakt til svin, den anden skal afdække, i hvor høj grad MRSA 398-smitte resulterer i sygdom.

Case-kontrol-undersøgelse af determinanter for at en HPV-vaccineret kvinde bliver anmeldt med en formodet alvorlig bivirkning efter vaccinationen

HPV-vaccination har været en del af børnevaccinationsprogrammet som et tilbud til unge kvinder siden 1. januar 2009. Tilbuddet har omfattet kvinder født i 1996 og senere. Der har været igangsat flere catch-up programmer, således at alle kvinder fra fødselsårene 1985-1995 også har fået tilbud om HPV-vaccination, og over en halv million kvinder er blevet vaccineret i Danmark. Allerede nu ses et fald i forekomst af celleforandringer og kønsvorter hos de vaccinerede. Desværre er der, især i de senere år, anmeldt over 650 formodede alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccination. Der er fortællinger om, at det især er meget sportsaktive piger, der bliver ramt af alvorlige bivirkninger.

Der er brug for mere viden, og Statens Serum Institut iværksætter derfor i 2016 en case-kontrol-spørgeskemaundersøgelse, der skal hjælpe os til bedre at forstå, om der er nogle forskelle mellem den gruppe af kvinder, der har anmeldt alvorlige bivirkninger til HPV-vaccinen, og den gruppe, der også er vaccineret, men ikke har anmeldt bivirkninger.
Undersøgelsen skal bl.a. belyse forhold omkring fysisk aktivitet, helbred, alkohol- og rygevaner, arbejde eller skolegang samt kost- og søvnvaner.

Læs mere om undersøgelserne i EPI-NYT 4/16 

Campylobacter:
Steen Ethelberg
Seniorforsker, afsnitsleder
Afdeling for Infektionsepidemiologi
Tlf. 3268 3545
set@ssi.dk

Husdyr-MRSA:
Anders Koch, Seniorforsker
Infektionsepidemiologi
Telefon: 32683964 
AKO@ssi.dk 

HPV-bivirkninger:
Palle Valentiner-Branth
Afdelingslæge
Afdeling for Infektionsepidemiologi
Tlf. 3268 3269
pvb@ssi.dk

Palle Valentiner-Branth

Kontakt

Palle Valentiner-Branth , Sektionsleder , Vaccineforebyggelige sygdomme
T. 32683269 @. pvb@ssi.dk Se profil