SSI introducerer ny specialanalyse for alle flavivirus på en gang

De mest kendte flavivirus sygdomme hos mennesker er Dengue, Gul feber, Japansk Encefalitis, TBE, Usutu, Junin og Zika virus som sammen med de andre flavvirus alle er inkluderet i denne nye ”Universel flavivirus PCR” analyse.

Mange Flavivirus kaldes også arbovirus (arthropod-borne virus), der smitter via leddyr, især myg og flåter. Nogle Flavivirus forekommer i Danmark, og andre kan ses fx efter rejser til tropiske og subtropiske områder.
Typisk for sygdommene er feber og influenzalignende symptomer efter udlandsrejser, eventuelt et udslæt, hævede led, og i nogle tilfælde også blødningsfeber eller encephalitis.

Oplysninger om vaccinationer fx mod gul feber og andre Flavivirus kan være vigtig idet fx antistoffer mod Flavivirus ofte kan krydsreagere i serologiske tests. Her kan en ny blodprøve dog ofte skelne mellem krydsreagerende vaccineinducerede antistoffer eller aktuel/nylig infektion. Aktuel sygdom med flavivirus kan påvises ved påvisning af virus ved genteknologi fx genforstærkningsmetoden (PCR) i blod og/eller spinalvæske.

Helt unikt påviser den nye analyse ”universel" Flavivirus (RNA) således alle flavivirus fx i blod eller spinalvæske. Hvis analysen er positiv, kan den efter aftale udbygges med bestemmelse af den bestemte Flavivirus fx ved sekvensering og/eller andre virus specifikke diagnostiske PCR analyser.

Japansk Encephalitis (JE)

JE skyldes infektion med et myggeoverført Flavivirus (Japansk encephalitis virus). JEV forekommer i Asien. Mere end 99% af alle infektioner er subkliniske. Inkubationstiden er 4-21 dage, hyppigst 7 dage. De tidligste symptomer er sløvhed, feber, hovedpine, mavesmerter, kvalme og opkastninger. Sløvheden tiltager over dage, hvorefter der kan ses uro, ophidselse, motorisk usikkerhed samt progredierende bevidsthedssløring og koma. Ved klinisk infektion er dødeligheden ca. 25%. Der findes vaccine mod JE.

Vestnil virus feber (VNV)

VNV er et Flavivirus tæt beslægtet med JE-virus. VNV forekommer hovedsageligt i Afrika, men har spredt sig i USA og i Sydeuropa. Infektion forårsaget af VNV forekommer om sommeren og det tidlige efterår og forbliver asymptomatisk i 80% af tilfældene. De resterende udvikler efter en inkubationstid på 3-14 dage generel sygdomsfølelse, feber og hovedpine. Symptomerne varer fra 3-6 dage. I under 1% af tilfældene udvikles neuroinvasiv sygdom, ofte meningo-encefalitis. Denne tilstand forekommer især hos ældre og immunsupprimerede.

Gul feber (GF)

GF skyldes infektion med et myggeoverført Flavivirus. Virus forekommer i Afrika syd for Sahara samt Sydamerika. Inkubationstiden er 3-6 dage. Infektionen kan forløbe mildt og være forbigående eller være alvorlig med pludseligt indsættende symptomer i form af feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter samt kvalme og opkastninger. De fleste bliver herefter raske, men ca. 15% kan udvikle gulsot. I særligt alvorlige tilfælde ses også nyreskader og blødningsforstyrrelser. Blandt patienter med tilbagefald er dødeligheden 20-50%. Der findes levende svækket vaccine mod GF.

Denguefeber

Denguevirus tilhører gruppen af Flavivirus. Der findes fire forskellige typer (type 1-4), og infektion med én type medfører kun livslang immunitet overfor denne. Inkubationstiden er 3-14 dage, typisk 3-7 dage. Ved denguefeber er symptomerne høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter, som ved en alvorlig influenza. De fleste infektioner er dog asymptomatiske eller giver kun mild sygdom. I nogle tilfælde kan dog udvikles dengue hæmorrhagisk feber, som er en alvorlig, potentielt dødelig, tilstand med høj feber og blødningstendens.

Tick Borne Encefalitis (TBE)

TBE skyldes infektion med et Flavivirus TBEV. Sygdommen kaldes også Centraleuropæisk hjernebetændelse (Dansk) eller Fryh-summer-meningo-encephatitis FSME (Tysk). TBEV forekommer i Danmark på Bornholm, og mikrofoci er påvist i Tokkekøb Hegn på Sjælland. Inkubationstiden er 7-14 dage til debut med et influenzalignende sygdomsbillede hos ca. ¼ af de inficerede, der varer nogle få dage. Efter en sygdomsfri periode på få dage til tre uger udvikler ca. 1/3 af symptomatiske patienter lymfocytær meningitis eller meningo-encefalitis. Enkelte patienter kan få varige mentale eller neurologiske følger i varierende sværhedsgrad. Ældre får hyppigere svære neurologiske skader. Dødeligheden er 1-2%. Hos børn under skolealderen er det sjældent, af TBE forløber alvorligt. Der findes vaccine mod TBE.

Zika virus

Zika virus tilhører familien af Flavivirus og kan smitte mennesker via myg. Zikavirus har været kendt siden 1947, hvorfra det har været årsag til sporadiske infektioner i Afrika og Asien. Zika virus tilhører gruppen af ”emerging virus”, som kan spredes til nye områder hvor Aedes myggen findes. I 2005 blev virus for første gang påvist på en ø (Yap) i den vestlige del af Stillehavet. Virus spredte sig og gav i 2013-14 anledning til en epidemi i Fransk Polynesien og derfra til fastlandet hvor Brasilien rapporterede de første tilfælde i maj 2015. Herefter har zikavirus bredt sig til det meste af landet og nu også til en række andre lande fx Columbia og Kap Verde. Zika minder om andre patogene vektoroverførte Flavivirus som Dengue, West Nile og Japansk encephalitis, men giver kun relativ mild sygdom i mennesker. Symptomer kan være feber (normalt under 38,5 grader), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et udslæt som starter i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne uden tegn til pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen er kortvarig, fra 2-7 dage. Zika infektion hos gravide i 1. og 2. trimester kan resultere i neurologiske skader af fostret med abort eller nyfødte med mikrocefali eller andre neurologiske medfødte skader fx manglende synkefunktion.

Læs mere om analysen Flavivirus (RNA) i Diagnostisk Håndbog