Ny analyse til resistensbestemmelse af Mycoplasma genitalium

Resistens med behandlingssvigt efter moxifloxacin behandling af M. genitalium ses i stigende grad, særligt hos patienter, som har erhvervet infektionen i Sydøstasien eller Australien.

SSI udbygger sit repertoire inden for M. genitalium resistensbestemmelse ved at introducere en ny analyse, der kan påvise mutationer, der giver quinolonresistens (moxifloxacin). Analysen,Mycoplasma genitalium (DNA, quinolonresistens) kan give et væsentligt bidrag til et hensigtsmæssigt valg af antibiotikum.

Forskningen på SSI i M. genitalium resistensbestemmelse

På SSI er der en lang tradition for forskning i M. genitalium infektioner, og gennem de sidste 20 år har vi gennemført en lang række undersøgelser af bakteriens betydning som patogen. Antibiotikaresistens er indenfor de seneste år blevet et tiltagende problem og er et aktivt forskningsområde.

Allerede for 7 år siden blev undersøgelse for makrolid resistens mutationer indført som fast rutine for alle positive prøver, da undersøgelser havde vist, at ca. 40 % af alle M. genitalium infektioner i Danmark er forårsaget af resistente stammer, og derfor ikke kan behandles med azithromycin. Disse resistente infektioner kan normalt behandles med moxifloxacin. I de seneste år er der imidlertid set en hastigt stigende forekomst også af moxifloxacin resistens. I Australien er multiresistens over for både azithromycin og moxifloxacin nu et problem ved omkring 5-10 % af infektionerne, og enkelte tilfælde er også set herhjemme og i Norge og Sverige. Disse infektioner kan ikke behandles med antibiotika, der på nuværende tidspunkt er registrerede i Danmark, og kræver derfor specialistbehandling. Introduktionen af den nye analyse for moxifloxacin resistens er således et resultat af SSIs fortsatte forskning på området.

Indikation for undersøgelsen

Analysen,Mycoplasma genitalium (DNA, quinolonresistens) er relevant ved udredning af patienter, der har haft behandlingssvigt efter behandling med moxifloxacin. Ved påvisning af de relevante mutationer kan det udelukkes, at der blot er tale om reinfektion og med kendskab til de enkelte mutationers betydning for niveauet af resistens kan behandlingen målrettes i samarbejde med den behandlende læge.

Det kan overvejes at undersøge patienter, der har erhvervet M. genitalium infektion i Sydøstasien, Australien eller den amerikanske vestkyst, hvor forekomsten af multiresistens er betydende.

Relaterede diagnostiske undersøgelser:

SSI vejleder gerne i analysevalg og efterfølgende tolkning.