Nyt resistensgen fundet i bakterier fra fødevarer og fra en dansk patient

I forrige uge blev der rapporteret om fund i Kina af et helt nyt gen, der gør Coli-bakterier resistente over for antibiotika af typen colistin. Nu viser en gennemgang, at resistensgenet også findes i Coli-bakterier fra fødevarer og en dansk patient.

Som det første land udenfor Kina kan Danmark nu påvise, at resistensgenet (mcr-1), som kinesiske forskere offentliggjorde for to uger siden, også findes i bakterier hos mennesker og fødevarer i vores del af verden.

Det særlige ved mcr-1 genet er, at det kan overføres mellem forskellige typer bakterier, og at det fører til resistens mod colistin, der er det sidste middel på hylden til at behandle de svært multiresistente colibakterier af typen CPO.

Resistensgenet er fundet i prøver fra importeret kyllingekød – nogle helt tilbage fra 2012 - og i én patient prøve fra 2015. SSI har på nuværende tidspunkt undersøgt over 500 bakterier isoleret fra mennesker, og DTU har undersøgt over 2000 bakterier fra dyr og råt kød.

”Fundet af genet i Danmark/Europa er meget bekymrende, og vi følger derfor udviklingen meget tæt” siger overlæge Robert Skov, Statens Serum Institut og fortsætter, ”men eftersom genet kun er fundet i en enkelt patient og det ældste fund i fødevarer ligger tilbage til 2012, så er der ikke tale om en akut kritisk situation. Det er mere perspektiverne på længere sigt, der er bekymrende.”

Sidste middel på hylden mod multi-resistente bakterier

Colistin antibiotika har været anvendt til mennesker siden 1959. Det er et middel, som man helst ikke bruger på grund af risikoen for bivirkninger, men det er et af de få antibiotika, der virker mod infektioner med de svært multiresistente CPO-bakterier, som ses i stigende antal over hele verden i disse år.

Veterinært bliver colistin hyppigt anvendt til behandling af diarré hos grise, kvæg, får og fjerkræ.

Det vakte derfor stor opsigt, da der for nylig blev rapporteret om fund af et nyt colistin resistensgen – mcr-1 – hos Coli-bakterier fra grise, kød og mennesker i Kina (Yi-Yun Liu, Lancet Infectious Diseases, online 18. november, 2015.)

Det store problem er, at mcr-1 genet sidder på et mobilt genetisk element (et plasmid). Det vil sige, at det kan overføres imellem forskellige bakterier. Resistensgenet, som fandtes i C-bakterier, blev således også påvist hos en anden type bakterier (Klebsiella pneumoniae) fra patienter i Kina.

Gennemgang af tre års bakterieprøver viste mcr-1 i Danmark

Som følge af det kinesiske fund har forskere på SSI og DTU Fødevareinstituttet gennemgået prøver fra danske patienter, samt danske og udenlandske fødevarer fra 2012 og fremefter. Her er resistensgenet mcr-1 fundet i en colibakterie fra en dansk patient samt i 5 colibakterier i importeret europæisk kyllingekød.

Danmark har gennem mange år overvåget resistensforekomsten i bakterier fra dyr, kød og mennesker, som led i DANMAP samarbejdet. Siden 2014 har SSI og DTU Fødevareinstituttet intensiveret overvågningen af multiresistente colibakterier (ESBL-bakterier). Begge institutter har anvendt helgenom-sekventering af bakterier i flere projekter.

Det er ved screening af disse gen-databaser, som indeholder flere tusinde prøver, at de to institutter har påvist mcr-1 i ét isolat fra en blodinfektion hos en patient fra 2015 og fem isolater fra importeret kyllingekød fra perioden 2012 til 2014 (fra Europa).

”Disse fund demonstrer dels betydningen af at have velfungerende overvågningsprogrammer, dels styrken ved helgenom-sekventering. Det bevirker, at vi meget hurtigt er i stand til at få et overblik over nye trusler og herved agerer hensigtsmæssigt” siger Robert Skov og fortsætter, ”I dette tilfælde kan vi sige, at der ikke er tale om en akut kritisk situation - overvågningen fortsætter og sundheds- og fødevaremyndigheder kan i ro drøfte, hvilke konsekvenser dette fund eventuelt får, herunder om vi skal intensivere overvågningen”.

Alle seks bakterie-isolater var multiresistente af typen ESBL, men ikke af typen CPO, dvs. der er foreløbig ikke fundet mcr-1 i CPO-bakterierne.

”Coli-bakterier af ESBL typen kan behandles med carbapenem antibiotika. De bakterier, vi har fundet mcr-1 genet i, kan altså stadig behandles med antibiotika – med den næstsidste type behandling i rækken så at sige. Men da mcr-1 genet kan overføres mellem bakterier, må det forudses, at det kun er et spørgsmål om tid, før mcr-1 genet findes i CPO bakterier. Sker det må vi forvente, at vi også i Danmark vil stå med bakterieinfektioner, som der reelt ikke findes behandling mod”, siger overlæge Robert Skov, Statens Serum Institut.

Ukendt smittevej

Patienten, som resistensgenet er fundet hos, er en ældre mand med kræft. Patienten har ikke rejst for nylig, og smittekilden til det mcr-1-holdige isolat kendes ikke.

Robert Leo Skov

Kontakt

Robert Leo Skov, Overlæge, Epidemiologisk Infek.bered-Ledelse stab / Epidemiologisk Infektionsberedskab
T. 32688348 @. rsk@ssi.dk Se profil