Ny test til at påvise mykobakterier i udstyr til hjerteoperationer

På europæisk plan er der siden 2011 fundet infektion med en atypisk mykobakterie kaldet Mycobacterium chimaera hos 22 mennesker, der alle havde gennemgået særlige hjerteoperationer.

Sidst i april 2015 udsendte ECDC en opfordring til at være opmærksom på, at Mycobacterium chimaera er blevet påvist som årsag til hjerteklapinfektion hos nogle patienter, som var blevet hjerteopereret med brug af en såkaldt heater-cooler unit. Det er en maskine, der bl.a. sørger for, at patienten er nedkølet under åben hjertekirurgi, og der er altså ikke tale om udstyr, som er direkte i kontakt med patienten under operationen. ECDC oplyste, at der i flere lande er påvist Mycobacterium chimaera i heater-cooler units.

Bakterien er muligvis kommet ind i udstyret allerede i produktionen eller i forbindelse med reparation. Det er stadig usikkert, hvad den præcise smittevej er.

Dansk udstyr testet med ny analyse

Nationalt referencelaboratorium for TB (tuberkulose) & Mykobakterier på Statens Serum Institut, der også er en del af ECDC's europæiske referencenetværk, bl.a. for denne type bakterier, har efter at have modtaget oplysningerne fra ECDC udviklet en test, der kan påvise bakterierne i prøver fra medicinsk udstyr. Der er kun få laboratorier i Europa, der er i stand til at foretage lignende tests. Der er taget prøver fra alle denne type heater-cooler units på danske hospitaler, og der er fundet Mycobacterium chimaera i dansk udstyr.

Der er ikke fundet eksempler på smittede patienter i Danmark, og risikoen for at være smittet ved operation vurderes som meget lav, men der bør være opmærksomhed på bakterien ved infektioner i brystben, hjerteklap eller karprotese uden kendt årsag hos tidligere opererede.

”Vi har fået resultater fra de første prøver, og de viser, at der er mykobakterier i prøver fra dansk udstyr, men vi har ikke fundet konkrete eksempler på patienter i Danmark, som er smittet via udstyr”, siger overlæge Troels Lillebæk, der er leder af referencelaboratoriet.

”Det anses for muligt, at bakterien kan spredes fra vandet i den såkaldte heater-cooler unit som aerosoler – dvs. små vanddråber - til operationsfeltet, men de foreløbige data tyder på, at det kun sker i sjældne tilfælde set i lyset at de meget få tilfælde i Europa” supplerer Troels Lillebæk.

Tidskrævende og vanskelig analyse

Det særligt vanskelige ved Mycobacterium chimaera er, at den ikke påvises ved de almindelige mikrobiologiske undersøgelser og rutine-PCR, som anvendes på nogle hospitalslaboratorier ved mistanke om mykobakterier, da påvisning kræver supplerende DNA-analyser.

De første tilfælde af infektion med Mycobacterium chimaera blev konstateret blandt patienter i Schweiz. Bakterien er langsomtvoksende, og infektionerne er opstået op til fem år efter, at patienterne blev opereret.

Bakterien kan danne bakteriefilm i udstyr, så den er svær at fjerne, hvis udstyret først er forurenet med bakterien. Der er set et eksempel på, at en maskine i Schweiz blev genforurenet få måneder efter, at den var blevet desinficeret.

I juli 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Serum Institut en anbefaling til danske hospitaler, hvor der foretages hjertekirurgi. Det anbefales:

• At der er skærpet opmærksomhed på patienter, der har gennemgået de relevante operationer inden for de seneste 5 år.
• At der tages prøver fra alle heater-cooler units i Danmark.
• At der foretages lokal vurdering af de hygiejniske forhold omkring heater-cooler units på hospitaler.

EU-samarbejde

EU Kommissionen har nedsat en task force, der skal undersøge mulige kilder til kontaminering af heater-cooler units og dekontaminering af disse. Syv europæiske lande, herunder Danmark, er repræsenteret i task forcen. Herudover deltager blandt andet fabrikanten af heater-cooler uniten.