Nyt callcenter skal sikre brugerne en direkte indgang til information om SSI’s diagnostiske analyser
Når du ringer til Sektor for Diagnostik og Infektionskontrol (SDI) på Statens Serum Institut, kan du fremover få direkte fat i vores fælles og fast bemandede callcenter.
Det nye callcenter skal sikre, at vores kolleger blandt hospitalspersonale og lægepraksis kan få vejledning – af veluddannet personale - om de mange diagnostiske undersøgelser, prøvesvar, modtagelse osv.
Callcenteret kan enten løse dit spørgsmål med det samme - eller kan sende dig videre til rette vedkommende. Vi håber dermed, at ingen fremover ringer forgæves eller sendes rundt mellem flere afdelinger.
Du kan ringe til SDI’s callcenter på telefon Tlf.: 3268 8600
Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00