Hver dag udvikler et menneske tuberkulose i Danmark

I Danmark er tuberkulose en sjælden sygdom for størsteparten af landets befolkning, men det er ikke en sjælden sygdom blandt den socialt udsatte del af befolkningen, hvor der ses en ekstraordinær høj forekomst af tuberkulose, især blandt danske og grønlandske mænd.

Aktuelt behandles 300-400 personer årligt for tuberkulose i Danmark, hvoraf godt halvdelen kommer fra områder i verden med en høj forekomst af tuberkulose, men der ses kun begrænset smittespredning mellem forskellige nationaliteter. Henholdsvis 13 procent danskfødte og 5 procent udenlandskfødte tuberkulosepatienter dør, heraf mange af ikke TB relaterede lidelser.

Multiresistent tuberkulose

I langt de fleste tilfælde findes der en effektiv antibiotikabehandling for tuberkulose. Men også blandt tuberkulosebakterier kan der udvikles resistens mod antibiotika. Nogle tuberkulosetyper er resistente overfor flere behandlingstyper – altså multiresistente, MDR-TB. MDR-TB er også et problem i Europa. Ifølge ECDC og WHO er Europa det område i verden, der er mest påvirket af MDR-TB. Kun 50% af alle MDR-TB patienter findes og af dem, er det kun halvdelen der kureres.

I Danmark er der de seneste mange år set gennemsnitligt 2 tilfælde af multiresistent tuberkulose om året, og inden for de seneste to år er der påvist de første to tilfælde af ekstremt resistent tuberkulose (XDR-TB) i Danmark.

”XDR-TB er i praksis næsten ubehandlelig, og den kræver flere års kostbar, bivirkningstung og kompliceret behandling. Det er derfor vigtigt, at man påviser tuberkulose tidligt, så man begrænser smittespredningen og dermed også spredningen af multi- og ekstremt resistente tuberkulosebakterier”

Tuberkulosekontrol

Ifølge WHO er det lykkedes at forbedre kapaciteten til at påvise og behandle patienter med den medicinsk resistente form for TB i de europæiske lande, men der er forskel på både udfordringer og fremskridt EU landene imellem. Med den nuværende hastighed, hvor antallet af tilfælde falder med 6 % om året, vurderes Europa først at blive fri for tuberkulose i næste århundrede.

I Danmark er der adgang til gratis diagnostik og behandling med effektive midler, men det kan være en udfordring at nå ud til alle grupper at patienter, især blandt socialt udsatte. Det kræver en vedvarende aktiv indsats.

”I Danmark er der behov for, at indsatsen intensiveres, hvis vi skal udrydde tuberkulose. Man skal altid lede efter smittekilde og andre smittede, når man står over for et nyt tilfælde af tuberkulose. Herudover er en aktivt opsøgende indsats blandt socialt udsatte afgørende, så man opsporer nye tuberkulosetilfælde og begrænser menneskelig lidelse. Samtidig forhindrer man yderligere smittespredningen”

Fakta om tuberkulose

Der er en høj forekomst af tuberkulose blandt socialt udsatte i Danmark, især blandt danske og grønlandske mænd.

Mere end halvdelen af de smittede er indvandrere fra lande i verden med en høj forekomst af tuberkulose.

Typisk er indvandrere blevet smittet i udlandet, og danskere er smittet i Danmark. Der forekommer sjældent smitte mellem indvandrere og danskere.

Tuberkulose smitter kun, når den er i udbrud og sidder i lungerne.

Man kan blive smittet med tuberkulose, hvis man indånder bakterier, der kommer fra en person, som har smittefarlig lungetuberkulose i udbrud. Når personen hoster, taler og nyser spredes bakterierne via små vanddråber i luften.

Tuberkulose sætter sig først og fremmest i lungerne. Herfra kan sygdommen via blodet sprede sig til andre organer i kroppen, som for eksempel knogler, tarm og hud.

Man kan godt være smittet med tuberkulosebakterien og bære den livet igennem uden at få sygdommen. Den er kun en ud af ti smittede som udvikler sygdom.

Ved mistanke om lungetuberkulose anbefales det at sende 3 ”ophostprøver” til dyrkning. Herved påvises nye tuberkulosetilfælde, og det sikres, at der foretages relevante resistensundersøgelser.

 “World TB Day” holdes hvert år den 24. marts i hele verden. Målet er at skabe opmærksomhed omkring problemerne med tuberkulose og give status på forebyggelse og bekæmpelse.

De 18 høj prioritetslande i WHOs europæiske region er: Armenien, Azerbaijan, Bulgarien, Estland, Hviderusland, Georgien, Kazakhstan, Kyrgyzstan, Letland, Litauen, Moldavien, Rumænien, Rusland, Tajikistan, Tyrkiet, Turkmenistan, Ukraine og Uzbekistan.

Landende med lav forekomst, dvs. lande hvor der årligt rapporteres under 20 tilfælde pr 100.000 indbyggere er: Belgien, Cypern, DANMARK, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, og Østrig.