Flere forventes testet for cøliaki

Cøliaki, eller gluten-induceret enteropati, er formentlig noget mere hyppig end hidtil antaget, og incidensen ser ud til at være stigende.

Cøliaki eller glutenintollerans er en lidelse, der medfører, at tyndtarmen ikke fungerer optimalt. Når patienten spiser fødevarer med gluten, reagerer immunforsvaret som om, der var en betændelse i tarmens slimhinde, som fører til at overfladearealet i tyndtarmen mindskes. Dermed bliver tarmens evne til at optage næringsstoffer mindre.

En ny undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden viser, at cøliaki rammer ti gange flere end ellers antaget. Overlæge Niels Heegaard fra Statens Serum Institut forventer på den baggrund en øget stigning i prøvetallet til analyser som benyttes til at diagnosticere cøliaki, men også flere til de mere specielle udredninger, hvor diagnosen kan være sværere at stille.

Hvem skal testes?

Symptomer på cøliaki starter typisk i barnealderen og inkluderer kronisk diarré, væksthæmning, oppustethed, mavesmerter og evt. vægttab. Diagnosen kan være vanskelig at stille, fordi personer med glutenintolerans kan være stort set uden symptomer. Nogle cøliakipatienter får også først symptomer i voksenalderen, og mange symptomer er ukarakteristiske og diffuse, herunder dårlig trivsel, træthed, hudsymptomer (ofte dermatitis herpetiformis), jernmangelanæmi, neurologiske symptomer, depression, tidlig osteoporose, og forhøjede leverenzymer.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at patienter med type I diabetes mellitus og gastrointestinale symptomer bør udredes for cøliaki. Også patienter - selv med sparsomme symptomer - som har førstegradsslægtninge med bekræftet cøliakidiagnose bør udredes.

Rekvisition af tests

Diagnostiske prøver kan rekvireres på Statens Serum Institut af lægefaglige personer. SSI modtager elektroniske rekvisitioner (i seneste revision af gældende MedCom standard) og rekvisitioner på papirblanketter. Prøverne der tages fra patienter, der ikke er i diætbehandling kan med meget stor sikkerhed diagnosticere cøliaki og benyttes til at udvælge de patienter, der skal have foretaget diagnostiske tyndtarmsbiopsier.

Den primære analyse eller analysepakke ved mistanke om cøliaki er:

Sekundære analyser eller analyser, der anvendes i specielle tilfælde i forbindelse med cøliakiudredning, omfatter følgende:

  • IgA-mangel er relativ hyppig (ca. 0,3% af hele befolkningen) og disponerer til autoimmune sygdomme og cøliaki. De IgA-baserede cøliaki tests vil være negative ved IgA-mangel (som er hyppigere ved cøliaki), og i så tilfælde bør IgG-baserede tests ordineres. Kendt IgA mangel: Her bør Transglutaminase antistof (IgG) (R-nr. 4366) og Deamideret gliadin peptid antistof (IgG) (R-nr. 4365) antistof tests ordineres.
  • Patienter med cøliaki-associeret dermatitis herpetiformis har typisk IgA antistoffer mod epidermal transglutaminase type 3, hvilket konstateres ved analysen Epidermal transglutaminase 3 antistof (IgA) (R-nr. 4401).
  • Patienter med neurologiske symptomer (neuropati, ataksi, myokloniske anfald) og cøliaki vil ofte have anti-transglutaminase 6 antistoffer (Transglutaminase 6 antistof (IgG, IgA) (R-nr. 4393)) Endvidere findes specifikke vævstyper (DQ2 hos ca. 95%, DQ8 hos ca. 5%) hos stort set alle cøliakipatienter. Fraværet af disse vævstyper hos en patient med cøliakisuspekte symptomer, hos patienter på gluten-fri diæt eller patienter med tvetydige biopsiresultater understøtter i høj grad, at der ikke er tale om cøliaki (NPV af manglende DQ2 eller DQ8 er >99%) Cøliaki vævstypeundersøgelse (R-nr. 582).

Guideline til diagnostik af cøliaki

ACG Clinical Guidelines: Diagnosis and Management of Celiac Disease

Magnus Christian Lydolph

Kontakt

Magnus Christian Lydolph , Projektleder , Danmarks Nationale Biobank
T. 32688326 @. mlp@ssi.dk Se profil