Behandling med biologiske lægemidler øger risikoen for infektioner hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom
Patienter med de inflammatoriske tarmsygdomme, morbus Crohn og colitis ulcerosa, har en moderat øget risiko for at få en infektion tidligt efter opstart af behandling med biologiske lægemidler kaldet TNF-α hæmmere, men følges patienterne igennem længere tid falder risikoen.
Det viser en ny stor undersøgelse fra Statens Serum Institut, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift BMJ.
TNF-α hæmmere har revolutioneret behandlingen af en række sygdomme, heriblandt morbus Crohn og colitis ulcerosa. Der har dog været tvivl om, i hvor stort et omfang disse lægemidler kunne påvirke immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner, og om der derfor er en øget risiko forbundet med behandlingen. Mens undersøgelser baseret på patienter med leddegigt har vist en øget risiko for infektioner tidligt i behandlingen med TNF-α hæmmere og som senere aftager, har undersøgelser af patienter med inflammatorisk tarmsygdom ikke givet et tydeligt billede.
Baseret på de unikke danske befolknings- og sundhedsregistre har forskere fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning undersøgt risikoen for infektioner hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom behandlet med TNF-α hæmmere i perioden 2002 til 2012. Kohorte studiet inkluderede 53252 patienter med inflammatorisk tarmsygdom hvoraf 4300 var behandlet med TNF-α hæmmere.
Undersøgelsen viste en 63 % øget risiko for at få en infektion de første tre måneder efter opstart af behandlingen. Fulgtes patienterne i 12 måneder efter påbegyndt behandling faldt risikoen til 27 % og var ikke længere statistisk signifikant.
”Det er betryggende at resultatet af vores undersøgelse lægger sig op af fundene fra patienter med leddegigt og vores fund opfordrer til en øget opmærksomhed på symptomer på infektioner i startfasen af behandling med TNF-α hæmmere,” udtaler læge og PhD studerende Nynne Nyboe Andersen, der er undersøgelsens hovedforfatter. Dog påpeger hun samtidigt, ”at den absolutte risiko for at få en infektion fortsat er lav, og at fundene på ingen måde skal forhindre brugen af TNF-α hæmmere”.
Professor dr.med. Tine Jess, der er seniorforfatter på undersøgelsen, påpeger, at studiet netop viser de unikke muligheder vi har i Danmark, via de danske sundhedsregistre, for at bidrage på højeste internationale niveau med vigtig ny medicinsk viden.