Tarmparasitten Cryptosporidium er en undervurderet årsag til diarré

Blandt børn under 5 år var der flere smittede drenge end piger, mens der blandt de større børn og især yngre voksne sås flere smittede kvinder end mænd.

De knap 400 prøver er et minimumstal, idet kun få afføringsprøver undersøges for Cryptosporidium og fordi de metoder, der bruges ofte ikke er særlig følsomme. Sygdomsbyrden er således større end antaget, og vore muligheder for at opdage udbrud er ikke optimale.

Imidlertid er mere følsomme molekylærbiologiske tests på vej ind i rutine-diagnostikken, og dermed er der grundlag for at iværksætte en national overvågning. Til dette vil man kunne anvende den mikrobiologiske database MiBa, som blev etableret i 2010 ved en fælles indsats mellem landets klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut (SSI), bl.a. med henblik på udvikling af et moderene digitalt overvågningssystem. Hvis opmærksomheden på cryptosporidiose øges ved patienter med diarré, vil det nu være muligt at opbygge en effektiv og tidstro overvågning, herunder rettidigt at gribe ind ved mistænkte udbrud som følge af vand, fødevarer eller direkte udsættelse for smitte fra dyr.

Hvad er cryptosporidiose?

Cryptosporidiose skyldes infektion med encellede tarmparasitter af slægten Cryptosporidium. Parasitterne kan give vandtynd diarré i dage til uger, og selv hos i øvrigt raske kan der ses udtalte symptomer. Smitte sker primært gennem forurenet drikke- eller badevand, men lejlighedsvis kan også fødevarer eller direkte kontakt til dyr eller mennesker foranledige smitte.

Cryptosporidium er årsag til sygdomsudbrud af diarré verden over. Fx fandt der i 2010 et udbrud af cryptosporidiose sted i Östersund, Sverige, hvor omkring 27.000 mennesker blev smittet. I Danmark var der i 2005 et udbrud af cryptosporidiose i en større dansk virksomhed.

Modsat situationen i mange af vore nabolande, er der ikke national overvågning af cryptosporidiose i Danmark. Hyppigheden af infektionen kendes derfor ikke her i landet, og der findes ingen nationale retningslinjer for hvilke patienter, der bør testes for Cryptosporidium. Derfor, og for at øge opmærksomheden på Cryptosporidium som årsag til diarré, tog medarbejdere ved SSI initiativ til – i samarbejde med læger fra Skejby, Odense og Hvidovre – at opgøre antallet af diagnosticerede tilfælde i perioden januar 2010 til og med april 2014 baseret på dataudtræk fra MiBa og SSI. Endvidere blev det i et præliminært omfang belyst hvilket arter og subtyper, der er associeret til humane tilfælde af cryptosporidiose i Danmark. Resultaterne er netop offentliggjort i Danish Medical Journal.

Typning af parasitten kan give spor til smittekilder

Ud af 43 Cryptosporidium-positive prøver analyseret på SSI, var 34 positive for C. parvum, 8 for C. hominis og en for C. meleagridis. For C. parvum sås relativ høj forekomst af de to subtyper som typisk ses hos kalve i Skandinavien (IIaA15G2R1 [N = 10] og IIaA16G3R1 [N = 5]). For enkelte af disse tilfælde vides det med sikkerhed, at de smittede patienter var dyrlæger, der havde håndteret kalve lige inden infektionen. Prøverne er indsamlet over en 5-årig periode, og der er derfor ikke nødvendigvis tale om et ikke-diagnosticeret udbrud af fx IIaA15G2R1, selvom et sådant ikke kan udelukkes.