Forebyggelse af skoldkopper og helvedesild
Er man blevet udsat for smitte med skoldkoppevirus, anbefales det for særlige grupper af personer at behandle forebyggende med varicella zoster immunglobulin for at forhindre skoldkoppesygdom og komplikationer efter skoldkoppesygdom. Det gælder bl.a. gravide, der ikke tidligere har haft skoldkopper og for nyfødte af mødre, der udvikler skoldkopper omkring fødslen.
Skoldkopper og helvedesild skyldes den smitsomme virus varicella zoster virus (VZV). Skoldkopper er hyppigst en mild børnesygdom med et karakteristisk udslæt med blærer i ansigtet og på kroppen og i Danmark antages det at 98 % har haft skoldkopper. Der kan opstå komplikationer fx i form af betændelsestilstand i udslættet og i sjældne tilfælde lunge- eller hjernebetændelse. Efter skoldkopperne er overstået forbliver virus i dvale i nervecellerne og kan senere i livet give anledning til helvedesild. Helvedesild ses oftest hos personer over 50 år. En del patienter med helvedesild udvikler post-herpetisk neuralgi – en smertefuld tilstand, der kan vare ved længe.
Både skoldkopper og helvedesild kan forebygges ved vaccination.
Er man blevet udsat for smitte med VZV, anbefales det for særlige grupper af personer at behandle forebyggende med varicella zoster immunglobulin (VZIG). Det gælder bl.a. gravide, der ikke tidligere har haft skoldkopper, og derfor ikke har antistoffer mod VZV. Det gælder også nyfødte af mødre, der udvikler skoldkopper omkring fødslen. Man kan teste med en blodprøve, om fx gravide har antistoffer mod VZV.
Afdeling for Infektionsepidemiologi har fulgt op på udleveringer af VZIG til gravide kvinder udsat for smitte fra 2005-2015. Kun syv procent af kvinderne udviklede skoldkopper efterfølgende. Efter at have født blev kun 25 % vaccineret mod skoldkopper. Det anbefales at sikre, at kvinder, der har modtaget VZIG under graviditeten, og som ikke udvikler skoldkopper, vaccineres mod skoldkopper efter fødslen.
Læs mere i EPI-NYT 41/15